Lige da jeg skal til at kysse ham, lyder det et kæmpe brag. Jeg tror det kommer udefra.
"Hørte du det?." hvisker jeg og kigger lidt rundt.
"Nej, hvad er der?." spørger Grayson. Der lyder et brag mere, det lyder lidt som et skud eller kanonslag.
"Vent! Det der hørte jeg godt." siger han hurtigt og rejser sig op.
"Bliv her." siger han og tager hurtigt sit tøj på igen og går ud fra værelset. Jeg venter lidt i noget tid, hvor jeg bare sidder og er omringet af stilheden. Hvad nu hvis der er sket noget med ham?.
"Gray?." kalder jeg, men får intet svar. Hurtigt finder jeg mit tøj og hopper i det, og går så langsomt ud af soveværelset. De andre er stadig på deres værelser, så de sover nok. Jeg går ud i køkkenet og bagefter ud i entréen og kigger, men kan ikke se ham nogle steder. Hoveddøren står åben. Langsomt træder jeg ud på de kolde fliser ved hovedindgangen og kigger rundt i skoven. Da mine tænder stopper med at klapre, kan jeg høre nogle mærkelige lyde længere nede af vejen til udgangen af skoven. Jeg finder hurtigt nogle våben inde i våbentasken. Jeg roder lidt i den, men finder så en bue og nogle pile..
-
-}{~}{-
-
Minderne springer frem med det samme.. min far plejede at tage mig med ud i skoven da jeg var lille, hvor vi så skyd med bue og pil. Jeg lærte at sigte og bevare kontrollen over det. Jeg kan godt sigte og skyde så jeg rammer plet. Minderne forsvinder igen, da det går op for mig at det nok aldrig vil ske igen, og hvor meget jeg egentlig savner min far. Jeg får gjordt buen klar, og tager en lommelygte og går så ud...
YOU ARE READING
apokalypsen
Science Fiction🖤PIGE FORFATTER🖤 ~De døde vågner~ - Så startede dommedag.. - "Du er en af dem" "Kys mig Grayson" "Jeg vil dig." - Poster så tit jeg kan.. Kærlighed, drama og vold