Kapitel 1 - en dårlig nyhed & vredt dartspil

393 24 6
                                    

Det var løgn. Det kunne de bare ikke mene. Ashley så måbende på sine forældre, der med spændte smil klistret på deres læber ikke så ud til af lave sjov. "I kan ikke tvinge mig," sagde hun alvorligt. "Det kan I ikke."

"Det er lige præcis hvad vi kan," sagde hendes far begejstret. Ashley vidste ikke hvordan hun skulle reagere. "Men jeg tager ikke afsted," fortsatte hun og fulgte efter sine forældre, der åbenbart mente at diskussionen var slut. "Selvfølgelig gør du det," sagde hendes mor efterfulgt af en drillende kommentar fra hendes far: "Det er jo ikke fordi du har tænkt dig at blive." Han grinede. Det vidste hun ikke hvordan hun skulle svare til. For det var jo sandt. Hun havde ikke et eneste fravær, ikke en eneste dag hvor hun ikke var i skole. Hun havde aldrig i sit liv prøvet at pjække.

"Det her er dårligt forældreskab," sagde hun.

"Det er ikke til diskussion, Ashley. Du skal afsted." Hendes mor så på hende med et strengt blik mens hendes far stadig smilede. "Elsker I mig overhovedet?" spurgte Ashley forfærdet og tog dramatisk en hånd over sit hjerte.

"Det er præcis derfor vi gør det, søde skat. Fordi vi elsker dig." Ashley himlede med sine øjne, hvilket ikke var noget hun gjorde ofte.

"I kan simpelhent ikke gøre det her imod mig!" måbede hun.

"Ashley, du er nødt til at komme ud og være mere social. Du har ingen venner for himlens skyld!" Hendes mor havde en opgivende tone i stemmen.

"Jeg har da venner!" sagde Ashley og lød på ingen måde overbevisende. Hun ventede på et "hvem" fra sine forældre, men det kom ikke. De så bare begge opgivende og trætte ud. Som om Ashley var besværlig.

"I burde være taknemmelige for at I har sådan en ordentlig datter som mig. Jeg har det højeste snit på hele skolen, jeg ryger eller drikker ikke, jeg-" Hendes mor tyssede på hende og trak hende ind i et kram. "Men vi ville bare have at du også har det sjovt. Du kommer til at fortryde, at du ikke løsnede lidt op, drak en smule, gjorde nogle ting du ikke måtte."

Ashley trak sig væk og stirrede på sin mor med runde øjne. "Jeg er ikke gammel nok til at drikke! Hvad for nogle forældre opfordrer sine børn til at gøre ting de ikke må? Rygning er dødeligt?"

"Ashley, du tager på den campingtur, om du vil det eller ej," sukkede hendes mor højt. "Jeg stikker af mens I sover," sagde Ashley og kneb øjnene sammen. Hun gik hen til trapperne "Det gør du helt sikkert," sagde hendes far sarkastisk, stadig med det drillende smil plantet på sine læber. Ashley sukkede og gik vredt op ad trapperne.

Hun kunne sagtens være rebelsk. Det kunne hun altså. Hun stillede sig foran spejlet og lagde hovedet på skrå. Betragtede sig selv. "Jeg stikker af," sagde hun alvorligt til sig selv. Hun hev elastikken ud, tog brillerne af og prøvede at rive hul i blusen, men forgæves. Hvorfor har folk egentlig huller i deres tøj? Det er da fuldstændig latterligt. Hun så på sig selv igen og brugte fingrene til at rode i sit hår. Nu ligner jeg jo bare en idiot, tænkte hun irriteret. Hun gik hen til sit vindue og åbnede det. Der var en lille afsats hun kunne springe fra hvis det var hun skulle ud.

"Jeg stikker af," gentog hun og satte sig på vindueskarmen. Selvom Ashley boede på 1. sal, skulle hun bare sætte fødderne på den lille afsats, springe og tage fat i grenen på det store træ, der lå i hendes forhave. Hun forstillede sig selv gøre det. Stikke af. Aldrig komme tilbage. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide sine forældre eller sit liv, tværtimod. Hun var aldrig i problemer, hun elskede sine forældre (bortset fra når de tvang hende til at tage på campingtur). Men nogle gange tænkte hun tanken. Hvordan det ville være hvis hun bare stak af? Fra den her kedelige by, fra den middelmådige skole. Levede livet? Ville det være anderledes? Ville hun være glad? Eller ville hun have spildt sit liv? Ashley sukkede og rejste sig fra vindueskarmen. Camping, tænkte hun. Hvad i alverden gik der igennem hendes forældres hoveder når de pludselig syntes, at det var en god idé at sende hende på campingtur?

RoadtripWhere stories live. Discover now