Kapitel 27 - en hemmelig hule og jobbet

107 16 6
                                    

Vanessa førte Ashley længere igennem byen. "Normalt giver jeg ikke tjenester," fortalte hun tonløst. "I hvert fald ikke hvis jeg ikke får noget ud af det."

Ashley tænkte på, at hun og Jayce mindede en del om hinanden.

"Hvad er undtagelsen denne gang?"

Vanessa stoppede op, og Ashley var næsten ved at støde ind i hende. Hun lænede sig fremad, og så indgående på hende. "Bare en fornemmelse," sagde hun og trak en kniv op ad sin støvle. Ashley gispede. "Men mig vil du ikke lægge dig ud med. Så du kan vove på at trodse mig," advarende hun truende og Ashley nikkede som en lille hundehvalp. "Sagde du 10.000?" spurgte hun derefter, og de begyndte at gå igen som intet var sket.

"1.400 dollars," sagde Ashley. Vanessa var næsten ved at stoppe op igen. "1.400 dollars? Er det så lidt en bande forlanger af jer?"

"Øhm... Nej, det var 10.000 dollars, men vi har allerede skaffet 8.600." Vanessa smilede. "Godt klaret. Hvordan?"

Ashley forklarede hende om hvordan hun havde lavet andres lektier, konkurrencen og Roxy og Brandon der solgte malerier. Vanessa så tænksomt på hende. "Så du er sådan en klog en, huh?"

Ashley trak på skuldrene. "Det vil jeg nu ikke sige..." Vanessa lo.

"Beskeden også." Hun fangede Ashleys blik. "Fortæl mig lidt mere om dine evner," sagde hun, som om hun udtænkte en plan.

"Evner?"

"Ja, altså hvad er du god til?"

"Jeg kan tale seks sprog... og jeg kan hacke..."

"Hacke siger du?" spurgte hun og lød pludselig meget interesseret. "Ja," svarede Ashley stille. Hun kunne ikke lide at tale om sig selv.

"Er du god?" blev hun ved. "Øhm... det ved jeg ikke."

"Nå, men her er vi," sagde Vanessa så med et smil. Hun trak et tæppe til siden som viste en trappe. Ashley trak nervøst vejret. Hvad nu hvis det var en fælde? Hvad nu hvis hun blev ført her ned, og de tog hende til fange? "Kommer du?" spurgte Vanessa, og Ashley fulgte modvilligt med.

Hvad med de andre? Måske var de stoppet med at skændes? Måske undrede de sig over hvor hun var? Ledte efter hende? Ashley havde ikke nogen af deres numre, måske burde hun bare finde dem igen? Det var kun 1.400 dollars, Jayce havde sikkert en fremragende idé til at skaffe dem.

"Velkommen til Hullet," sagde hun med et smil da de var kommet ned af trappen. Det var et enormt rum, fyldt med piger.

Det lignede et træningscenter af en art. Der var en ring hvor nogle piger boksede, og en masse træningshejs som Ashley ikke kendte navnene på.

"Vanessa, vi fik ikke nogen informationer fra deres fyr. Jeg sender en under dække for at finde mere," var der en pige der sagde til hende. Vanessa rystede på hovedet. "De kender allerede vores taktik. Snak med ham igen, og brug redskaber hvis nødvendigt." Pigen nikkede forstående og forsvandt, men i det samme dukkede en anden op.

Flere og flere piger gik dem i møde, og Vanessa gav dem alle nye ordrer. Ashley var frossen som en is. Hvad var det her? Var de en bande? Eller arbejdede for regeringen? Lige meget hvad det var, brød Ashley sig ikke om det.

"Arbejder I for regeringen?" spurgte Ashley. Vanessa begyndte at grine, men svarede ikke. "Det tager jeg som et nej."

"Ashley, søde. Jeg kan forstå du er nysgerrig, men jo mindre du ved, des mere sikker er du."

Ashley sukkede. "I er en eller anden pigebande, er I ikke?"

"Kom nu bare med."

Vanessa førte Ashley til et nyt rum som lignede et kontor. Ashley fik øje på en kæmpe plantavle og gik imod den. Den lignede sådan nogen plantavler, som den hemmelige agent lavede, for at løse et eller andet uløseligt mysterium i film.

RoadtripTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang