Roadtrip

Kapitel 41 - underlig stemning og udsigt

Uhh elsker denne her! random-teenager 👆👆💞

"Hvor skal vi hen, Jayce?" spurgte Ashley utålmodigt mens han førte hende igennem New Yorks oplyste gader.

"Stoler du ikke på mig, nørd?" svarede Jayce med sit sædvanlige kække smil. Natten havde lagt sig, men sådan føltes det ikke. New York åndede af liv, og Ashley kunne se hvorfor den blev kaldt "byen der aldrig sover". Mennesker strømmede forbi dem, butikker var åbne og hundredvis af reklamer oplyste vejen for dem. "Vil du virkelig gerne have mig til at svare på det?" lo hun. Jayce stoppede et splitsekund, betragtede hende med et glimt i øjet og fortsatte. Ashley fik følelsen af at hun havde sagt noget forkert, men ignorerede det.

"Hvorfor går du så hurtigt?" pustede hun og måtte nærmest løbe for at holde trop med Jayce. "Jeg går ikke hurtigt. Det er bare dig der går langsomt," smilede han drillende. "Jeg har altså ikke lige så lange ben som dig," mumlede hun.

Stemningen havde været underlig. Jayce var stadig kommet med irriterende kommentarerer, men de var halvhjertede. Hver gang hun fangede hans blik, så han enten væk eller så lige igennem hende. Ashley overvejede at spørge ind til hans mærkværdige opførsel, men anede at han højst sandsynligt ikke ville svare. Hvorfor skulle der også være noget galt? Hun burde nok bare lade det ligge. Hendes mavefornemmelse sagde dog noget andet til hende.

"Er du okay?" spurgte Ashley, og sagde det højt så hun kunne være sikker på at han hørte hende. Jayce nikkede og undgik hendes øjne. Hun kiggede indgående på ham, som om hendes stirren ville afsløre hans hemmelighed. "Er du sikker?" fortsatte hun. Hun kunne ikke undgå at have følelsen at der var noget galt. "Du har også opført dig underligt hele dagen." Ashleys anelser havde allerede startet da de andre var gået; hun havde fået Jayce overtalt til at tage med hende i en boghandel, og han havde ikke protesteret.

"Ja, jeg er sikker, Ashley," sagde Jayce og smilede til hende. Hun løftede et øjenbryn og fik kuldegysninger af at høre sit navn ud fra hans mund. Nørd havde faktisk passet hende fint indtil videre.

"Jeg tror ikke på dig," pressede hun på. Jayce stoppede med at gå og så hende lige i øjnene. Der var noget i de øjne... Noget hun ikke kunne sætte fingeren på. "Er du ikke ligeglad?" spurgte han. Ashley krydsede armene og så bestemt på ham. "Nej. Jeg er ikke ligeglad." Et strejf af forbløffelse skar forbi hans ansigt i et kort øjeblik, men det var hurtigt væk.

"Fortæl mig hvad der er galt."

"Se, vi er her," sagde Jayce afvigende, og Ashley kiggede på en enorm bygning der tårnede sig op foran dem. "Hvad er det vi skal her?" spurgte hun. "Jeg har noget jeg gerne vil vise dig," smilede han. Der gik et stød igennem Ashley da han tog hendes hånd og trak hende om bag bygningen. Han førte hende ind ad bagindgangen hvor der hang et skilt med ordene ingen adgang. "Jayce..." startede Ashley da hun kunne mærke der var noget i gære. "Hvad har du gang i?" Der var stille og ikke skyggen af en person kunne ses i mørket. Der var koldt i bygningen, men hendes krop sitrede af varme fordi hendes hånd stadig var i hans. "Jeg har altså en dårlig fornemmelse med det her," fortsatte hun. "Du har en dårlig fornemmelse af alting," sukkede Jayce, men Ashley vidste at han smilede.

Han førte hende op ad de utallige trapper uden at sige et ord. Spændingen knugede i Ashleys mave, og hendes hånd var blevet varm og klistret af at være lukket om Jayces. Men hun trak den ikke. Da de nåede øverste etage, var Ashley udmattet. "Jeg håber at det er det værd," mumlede hun. De stod foran en grå dør. "Det kan du tro det er," sagde Jayce med vildskab i øjnene. Han slap hendes hånd og gav sig til at dirke låsen op. Ashleys indvolde vendte sig da deres hænder ikke længere berørte hinanden. Hendes krop var stadig brændende varm, og hun valgte at lægge armene på kors, bare for at gøre et eller andet.

Døren gik op og Jayce smilede tilfreds. Hurtigt strøg han fingrene igennem håret og åbnede døren for hende. "Damerne først," smilede han charmerende.

Vinden slog op i hendes ansigt da hun gik gennem døren. De stod på taget. Nervøst trådte hun nogle skridt frem og betragtede udsigten af New Yorks uendelige bygninger. Hun spærrede sine øjne op og munden stod på vid gab. "Det er vidunderligt," hviskede hun fascineret og trådte yderligere et skridt frem for at se på det betagende syn der mødte hende. Jayce smilede. "Jeg tænkte nok at du ville kunne lide det."

Ashley så på Jayce der smilede som en idiot. Hun forstod ikke hvorfor han smilede, han havde jo virket så underlig og nedtrykt, men hun udspurgte ham ikke for hans smil var dejligt og sendte bølger af varme igennem hende. Jayce tog hendes hånd og i et øjeblik blev alting uklart. Hun blev ør i hovedet og lod sig trække med. Da verden stoppede med at snurre, fandt hun sig selv sidde på skrænten med Jayce ved sin side. Forbløffet veg hun tilbage. "Hvad har du gang i?" Hun så ned og sank en klump ved det skræmmende syn. Der var meget langt ned. "Er du ude på at få os dræbt?" spurgte hun. "Det er sindssygt farligt!"

"Alt hvad vi har lavet i den seneste uge, har været farligt," sagde han.

"Jeg troede du havde højdeskræk." Jayce så kort ud over skrænten. Han havde spændt alle musklerne som den dag på pariserhjulet, men han så blot på hende med et skuldertræk. "Det har jeg også."

"Hvorfor er du så ikke bange?" spurgte Ashley og rykkede sig tættere på ham. Hun kunne se frygten tydeligt plantet ind i hans hypnotiserende brune øjne, men han gjorde alt for ikke at vise det. Hun satte forsigtigt sin hånd på hans muskuløse arm og mærkede at han slappede af ved hendes berøring.

"Det er jeg også," hviskede Jayce i et åndedrag og trak vejret med besvær.

"Hvorfor tog vi så herop?" spurgte Ashley forvirret.

"Du har godt nok mange spørgsmål," vrissede Jayce ukontrolleret hvilket fik hende til at fnise. Hun blev forundret øjeblikket efter; Hun fniste aldrig.

"Det er ikke sjovt," mumlede Jayce. Ashley flyttede sig længere ind mod ham, kun så hun kunne være i stand til at hjælpe ham. "Lidt er det, jo." Han himlede med sine øjne og skjulte et smil. "Se, du smiler!" udbrød hun og smilede fjoget. Der blev stille og atmosfæren blev igen anspændt. Ashley så ud mod New Yorks mange lys og det var som om det først slog hende der.

Hun var i New York. Sammen med fem mennesker hun mødte for en uge siden, men alligevel følte sig mere knyttet med end nogen andre hun nogensinde havde mødt. Alt det de havde oplevet; gidseltagningen i kasinoet, Calebs kidnapning, deres forsøg på at skaffe penge, deres møde med Rosa Morgan og Leah Victoria, den aften ved bålet hvor de fortalte alle deres hemmeligheder til hinanden, al det og så meget mere, havde været med til at skabe et ubrydeligt bånd imellem dem.

Hun havde hele turen ikke tænkt andet end hvor stor en fejl hun havde begået. Ashley var ikke typen der brød reglerne, især ikke typen der satte sig i andres biler med en flok fremmede og kørte tværs over landet med dem. Men det gjorde hun. Hun havde gjort ting hun aldrig nogensinde kunne have drømt om at gøre og først nu, som hun sad her, på et tag af en af New Yorks mange bygninger sammen med Jayce Howett, en fyr hun havde afskyet helt ned til knoglerne, som heller ikke var så slem alligevel, opdagede hun at det var præcis hvad hun havde brug for. Tage en chance. Være spontan. Hun indåndede den forurenede, men stadig spændende, New Yorker luft og smilede for sig selv. Hun blev bedrøvet ved tanken om at skulle komme hjem. Det føltes som om hendes eventyr først lige var begyndt, og hun kunne ikke bære tanken om at skulle forlade denne smukke by.

{forfatternote}

Vejdvshsj næste kapitel bliver wiiiild (siger det om dem alle HAHAH)

Uhhh i dag havde jeg mit 4. modul med Sofie Riis Endahl og selvom jeg ikke er begyndt at hardcore redigere endnu så føler jeg allerede at Roadtrip har forandret sig sååå meget i forhold til denne version og det virkelig exiting! Især når jeg så bliver færdig og kan sammenligne, det bliver grineren😂

Glædelig og pinse og glædelig pride month!🏳️‍🌈🌈 (får helt lyst til at skrive en scene med Brandon og Dylan til pride, uhh det vil være cute)

Håber alle har en god dag i dag, husk at stemme, det vil gøre mig utrolig glad!🥰

Udgivet: 01-06-2020