Roadtrip

Kapitel 17 - shoppetur og pigesnak

Da de ankom til Denver et par timer senere blev de hurtigt enige om at de skulle have mad. Der var bare lige den lille detalje at Jayce og Roxy ikke havde nogle penge på sig. Overraskelse? Nej.

"Jeg skal nok betale for dig, Roxy," sagde Ashley og smilede til hende. "Nej, Ashley. Jeg skylder dig allerede." Ashley skulle til at protestere da Caleb sagde: "Jeg gider heller ikke at betale for Jayce. Han betaler bare tilbage med beskidte penge." Ashley så hurtigt på Jayce og vidste at hun heller ikke havde særlig meget lyst til at betale for Jayce. Især ikke efter det Caleb lige sagde. "Kan du ikke bruge de penge du vandt til roulette?" spurgte hun. "Fjolserne fra kasinoet tog dem," vrissede han.

"Så skal jeg nok betale for Jayce," sagde Brandon. De kørte til et storcenter hvor de spiste på McDonalds.

Mens de spiste, deltog Ashley ikke i samtalerne der forløb sig ved bordet. De andre snakkede og grinede mens hun var i sin egen verden. En million tanker fløj rundt i hendes hoved og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved dem. Episoder fra kasinoet hjemsøgte hende og Ashley frygtede at de aldrig ville stoppe med det. En stemme fangede hendes opmærksomhed og hun så på det store tv der hang ved hjørnet. Den var slået på nyheder og selvom man skulle tro at støjen fra alle menneskerne ville overdøve stemmerne fra tv'et kunne Ashley høre præcis hvad der blev sagt.

"I går nat var der et røveri på The Iris Casino. 74 gidsler blev taget til fange men heldigvis blev røverne fanget. Der var dog en af dem der næsten havde mistet livet og blev fundet i et af kasinoernes badeværelser. Hans navn var-"

James Homes.

Ashley lukkede skræmt øjnene.

"Ashley, er du okay?" spurgte Brandon. Hun åbnede øjnene for så at se dem alle stirre på hende. "Nyhederne," sagde hun og gjorde sin stemme så neutral så mulig. "Vi bliver så meget opdaget snart." Jayce rullede med øjnene. "Slap af, nørd. Der sker desværre ikke noget." Ashley lænede sig frem og så på ham. "Desværre? Er du ikke glad for at vi slap livet i god behold?" Han trak på skuldrene, så ikke på hende og sagde: "Hvad ville det sjove så have været?"

Hvordan kunne han blive ved med at forbløffe hende? Var det ikke snart på tide at hun vidste hvor forbandet slem Jayce var? "Lad os tænke på noget andet," sagde Roxy og så rundt. Hendes øjne landede kort på Ashley. "Skal vi ikke hænge ud i noget tid? Jeg vil gerne ud og shoppe."

"Jeg troede du ikke have penge?" spurgte Brandon. Roxy rømmede sig. "Hør, jeg vil bare gerne tænke på noget andet." Hun så på Ashley. "Mig og Ashley kan gå sammen også kan I drenge gå for jer selv."

Ashley var en smule overrasket over Roxys lyst til at gå rundt med hende at hun undlod at rette grammatikken. De forlod drengene få sekunder efter og aftalte at mødes ved bilen en time senere.

Roxy gik tæt op ad hende, smilede over hele ansigtet og opførte sig som om de var bedste veninder. Det var ikke fordi Ashley ikke brød sig om det, det var faktisk temmelig rart at have en ven. Men inderst inde, kunne hun sagtens føle hvor overfladisk det var. Hun havde kendt Roxy i to dage og hun kunne garantere at når de tog tilbage til Los Angeles ville hun ikke engang kunne Ashleys navn. Det ville ingen af dem kunne.

"Såååå," sagde Roxy begejstret. "Lad os snakke om drenge!" Ashley så forvirret på hende. "Drenge?"

"Ja, drenge. Hvem er flottest og sådan. Pigesnak," sagde Roxy med hendes strålende øjne. Ashley forstod godt hvad hun mente men alligevel ikke. Hun havde aldrig så meget som tænkt på en dreng. "Hvilke drenge?" spurgte hun og så rundt. Der var drenge i centret, men de kendte jo ikke nogen af dem. Roxy grinede. "Se, der sidder nogle søde fyre derover," sagde hun og nikkede mod fire drenge der sad ved en cafe. Ashley så hurtigt på dem. "Og hvad så? Skal vi bare snakke om dem?" Hun var forvirret. Roxy grinede igen. "Skat, du har så meget at lære." Ashley rynkede brynene og spurgte: "Hvorfor kaldte du mig skat?"

Roxy vidste ikke hvordan hun skulle svare. "Det er bare noget jeg gør," sagde hun. "En venindeting."

En venindeting.

Betød det at de var veninder?

Roxy virkede som en person der blot behøvede at snakke med en i et par minutter og så var de bedste veninder.

"Okay, så hvem af dem synes du er flottest?" spurgte Roxy.

"Hvad?"

"Hvem af dem synes du-"

"Jeg hørte godt spørgsmålet, men jeg forstår det ikke," sagde Ashley. "Det er da ikke vigtigt, hvem af dem der flottest?"

Igen vidste Roxy ikke hvordan hun skulle svare. Hun var sikkert ikke van til at sådanne nogle spørgsmål blev stillet.

"Okay, glem det. Hvem var din første forelskelse?"

"Jeg har aldrig været forelsket."

Hun sukkede skuffet. Så smilede hun igen.

"Beskriv din drømmefyr."

Igen var Ashley forvirret. "Min drømmefyr?" Roxy lagde hovedet en smule på skrå. "Ja, drømmefyr. Den perfekte fyr. Hvordan ser han ud, hvordan er hans personlighed og sådan." Ashley rømmede sig. "Jeg tror ikke at jeg har nogen... drømmefyr. Jeg har aldrig tænkt på en fyr romantiks set," fortalte hun og vidste ikke om det var noget hun burde være flov over. Hun havde ikke tid til at tænke på drenge. Hun var nødt til at fokusere på at komme ind på Harvard. Hun havde ikke siden børnehaven værdiget opmærksomheden fra en dreng. Og den ene gang i børnehaven gjaldt ikke. De var små børn. Intet gjaldt dengang.

Roxy førte dem ind i en tøjbutik. "Jeg tænkte på," startede hun og skiftede emne. "om jeg kunne give dig en makeover?" Ashley så på hende og var i tvivl om hun skulle være fornærmet eller overrasket. "Hvad er der galt med mit tøj nu?" spurgte hun. "Åh intet!" skyndte Roxy sig at sige. "Din stil er bare meget anderledes..."

Ashley så ned ad sig selv. Hun havde ikke troet at hendes tøj skilte sig synderligt meget ud. De fleste piger på hendes skole gik ofte med korte toppe og bittesmå shorts eller nederdele, sådan som Roxy var klædt nu mens Ashley foretrak hendes skjorter og nederdele. "Jeg tror bare at du ville se så godt ud med noget andet tøj!" sagde Roxy og tilføjede straks: "Omg, det kom ud totalt forkert. Det må du undskylde!"

"Det gør ikke noget," sagde Ashley og beroligede sig selv. Hun havde ryggen mod Roxy og strøg sine fingre igennem de mange lag tøj der hang på bøjlerne. "Så må jeg?" spurgte Roxy håbefuldt. "Det ville sikkert vælte Jayce omkuld."

Ashley vendte sig brat om og så chokeret på hende. "Hvad?" Roxy løftede sit øjenbryn men et smørret smil var stadig placeret på hendes læber. "Come on. Det er da tydeligt at der er noget mellem jer." Chokket var så overvældende at Ashley havde svært med at holde fokus. "Hvad i alverden snakker du om? Jayce Howett... og mig? Det er det latterligste jeg nogensinde har hørt. Hvordan kan du overhovedet sige sådan noget?" Hun var blevet rød i hovedet og stammede. Roxy smilede. "Den måde I kigger på hinande-"

"Had!" sagde Ashley hidsigt. "Vi kigger på hinanden med had. For han er den mest afskyelige, irriterende og forfærdeligste person jeg nogensinde har mødt!"

Det var absurd det der kom ud af Roxys mund. Fuldstændig absurd. Hende og Jayce. Jayce og hende. Havde Roxy tabt hovedet?

"Så siger vi det," sagde Roxy og smilede stadig. "Vil du dog være sød at holde mund!" udbrød Ashley. "Og du må sværge at vi aldrig skal snakke om det her igen." Roxy grinede. "Okay, okay. Jeg sværger."

{forfatternote}

Halløjjjjj

Til at starte med så beklager jeg at ikke opdaterede i går😬 Jeg havde lektier for og vil gerne prioritere det mere end wattpad:)

Det her er også et af de kapitler jeg ikke bryder mig så meget om. Havde en kæmpe skriveblokering mens jeg skrev dette og synes også det er ret kedeligt🤦‍♀️

Hvis I kunne lide kapitel må I gerne stemme, det vil høre mig meget glad<3

Udgivet: 10-03-2020