Roadtrip

Kapitel 31 - plejehjemmet og scoring

"Skal vi ikke prøve at finde et motel vi kan overnatte ved?" spurgte Brandon. "God idé," sagde Roxy. "Jeg finder den nærmeste." Kort tid efter udstødte hun et højt skrig og Ashley var nær ved at få et hjerteanfald.

"Oh my fucking god!" skreg hun. Caleb rakte en hånd ud efter hende mens han stadig holdt øje med vejen.

"Hvad er der galt?" spurgte Brandon. "Rosa fucking Morgan!" råbte hun. "Hvem?" spurgte Ashley. "Hvem?" udbrød hun chokeret. "Rosa Morgan er tidernes bedste skuespiller, hun er mit idol, min rollemodel... min Lewis Hussain!"

"Hvem?" spurgte Caleb. "Ham den hotte forsker vi så i Nebraska!" sagde Roxy. "Han var ikke hot," sagde Ashley. Roxy himlede med øjnene. "Jeg magter ikke engang at diskutere det med dig. I hvert fald; Rosa Morgan bor lige der over ved det der plejehjem!"

"Indiana Retirement Center," læste Ashley. "Hvorfor skulle en kendt skuespillerinde bo på et plejehjem?"

"Hun er ikke skuespiller længere," sagde Roxy irritabelt. "Hun var den bedste af de bedste dengang i 80'erne. Hun er den sejeste jeg nogensinde har set. Hun har inspireret mig så meget."

"Vil du da gerne være skuespiller?" spurgte Ashley interesseret. Roxy trak på skuldrene.

"Men seriøst: vi skal bare besøge hende."

"Selvfølgelig," nikkede Ashley sig enig. Det var fantastisk at møde Lewis Hussain. Helt særdeles ubeskriveligt. Hun ville ikke stå i vejen for at Roxy skulle møde sit idol. "Måske har de mad?" spurgte Caleb. "Og ekstra tøj," tilføjede Jayce.

"Husk at det er et plejehjem. De skal passe de ældre, ikke os," pointerede Ashley. Jayce rullede øjne. "Ashley har ret. Og jeg tvivler stærkt på at de bare lukker os ind," sagde Brandon.

"Ikke mere negativitet. Lad os bare skynde os!" sagde Roxy.

De lignede vagabonder, sådan som de træt gled ind ad automatdørene til plejehjemmet. En ung kvinde stod ved skranken og tog imod dem med velkommende smil.

"Hvad kan jeg hjælpe med?" spurgte hun venligt. Roxy stod forrest med det bredeste smil plastret på hendes læber. "Vi vil gerne besøge Rosa Morgan!" udbrød hun spændt, som et lille barn der ventede på at få slik.

Kvinden så kort på dem og tastede på sin computer. "Navn?"

"Roxy Sanders," svarede hun og introducerede de andre. "Har du relaterede som bor her?" spurgte kvinden. Roxy ventede nogle sekunder med at svare. "Nej, men-"

"Så kan jeg ikke lukke jer ind. Medmindre I arbejder her eller har familie må jeg bede jer om at forlade bygningen."

"Det er okay," sagde en stemme pludselig. "De er med mig."

En køn pige trådte hen til disken. Hun havde chokoladebrun hud og fletninger med blå perler som matchede hendes blå hættetrøje. Ud af øjenkrogen kunne Ashley se at Jayce gav pigen et elevatorblik. Hun krydsede armene og himlede med øjnene.

"Er du sikker, miss? Jeg har aldrig set dem før," svarede kvinden skeptisk og studerede Ashley og de andre meget grundigt. Pigen gav et smil til kvinden.

"Ja, de er med mig, Phoenix. Og jeg har sagt at du skal stoppe med at kalde mig miss." Phoenix så stadig mistroisk på dem, men gav pigen et smil. "Javel. I kan følge med hende."

Ashley smilede venligt til Phoenix og fulgte efter pigen. Da de var ude for hørevidde, udbrød Roxy: "Tusind tak! Det var så sødt af dig. Jeg hedder Roxy."

Pigen stoppede med at gå og perlerne i hendes hår dinglede. Hun så på dem alle, men hendes blik blev hængende på Ashley. "Jeg hedder Leah Victoria." Hun smilede skævt og Ashley lagde mærke til hvordan Jayce blev ved med at kigge på hende.