Roadtrip

Kapitel 13 - gidseltagning og provokation

Jayces POV

Da skuddene lød gemte Jayce sig under roulettebordet. Det samme gjorde Brandon. Kvinder skreg og mænd beskyttede dem. Rettelse: prøvede at beskytte dem. Jayce kunne ikke få øje på Caleb og Roxy. Han så mennesker falde til jorden på grund af skuddene.

Hvad fanden foregik der?

Fire mænd trådte frem, alle klædt i sort med elefanthuer over hovederne. "Alle sammen," blev der råbt. Da der stadig var skrig, blev der skudt efter en lysekrone som faldt brasende mod gulvet. "Hold kæft for vi vil ikke tøve med at skyde jer!" sagde en af mændene, sikkert henvist mod de få livløse kroppe på gulvet.

Det vil jeg heller ikke, tænkte Jayce vredt og knyttede næverne. Hvis bare han havde sin pistol kunne han selv nakke dem alle før de overhovedet nåede at blinke. Men Caleb skulle absolut tvinge ham til at lade den blive i bilen.

Det her var et røveri. Jayce havde set den slags før, men han var alligevel overrasket over at det kunne lade sig gøre. Kasinoer var virkelige sikrede. Vagter overalt. Alle blev gennemsøgt. Ingen ville slippe ind eller ud uden at have blevet tjekket.

Medmindre man havde en indefra.

Selvfølgelig. Det var jo det. Jayce og de andre var selv kommet ind på den måde så hvorfor ikke tyvene? Lige bortset fra at de gjorde det helt forkert. Også var de kun fire. Der skulle en del flere mænd til at røve et kasino.

"Tror du at Ashley er okay?"

Jayce havde helt glemt om hende. Nørden var gået på toilettet efter hun på succesvis havde fået ham til at vinde i roulette. Jayce var nødt til at indrømme at det var utroligt og han var blevet mere end imponeret. Men det ændrede ikke noget, hun var stadig en nørd. Der skulle mere til for at få hans respekt.

"Jeg ved det ikke," svarede Jayce uden at kigge på ham. "Men hvad foregår der? Og hvad med Caleb og Roxy?" forsatte Brandon.

"Jeg ved det ikke," sagde han igen. "Tror du de dræber os?" udbrød han panisk.

"Det gør de hvis du ikke snart holder kæft," sagde Jayce hårdt.

Mændene begyndte at tage fat i dem og førte dem i et rum.

Pftt, amatører.

De fik bind for hænder og fødder. Jayce knurrede da de tog fat i ham. Det var som regel ikke ham der var offeret, snarere omvendt, og han brød sig ikke om at være hjælpeløs. De satte Brandon ved siden af ham hvilket jo bare var fantastisk. Jayce kunne ikke lide ham særlig meget, men på den anden side; Han kunne ikke rigtig lide nogen.

De satte Caleb og Roxy overfor dem. "Åh, godt I er okay!" sagde Roxy.

"Hvor er Ashley? Er hun okay?" spurgte Caleb efterfulgt af endnu et spørgsmål fra Roxy: "Har de dræbt hende?"

Jayce svarede dem ikke. Ashley, Ashley, Ashley. Hvorfor drejede alting sig pludselig om hende? "Hun gik på toilettet lige før det startede," sagde Brandon.

"Jeg håber at hun er okay," sagde Roxy bekymret. Jayce rullede øjne. Måske var det godt for nørden at komme lidt ud af sin komfortzone. Han forestillede hende frygte for livet, græde måske. Hun måtte være ude af sit gode skind af bare frygt over hvad der foregik. Hvad havde hun mon tænkt sig at gøre?

"Tror du de dræber os?" spurgte Roxy. "Nej," svarede Jayce kort. "De holder os bare fanget indtil de får hvad de ville have."

"Hvordan ved du det?" spurgte Brandon. Jayce trak på skuldrene. "Det ved jeg bare."

"Hey," råbte en af mændene og sparkede til Jayce. "Ingen snak!"

De var stille i et øjeblik indtil Roxy hviskede: "Vi er nødt til at ringe til politiet."

"Og hvordan har du tænkt dig at gøre det? Bede vagten om at ringe?" hviskede Jayce irriteret tilbage. Den ene vagt gav dem et sigende blik. De tav men da han vendte blikket bort hviskede Roxy: "Bare distraher ham. Så klarer jeg resten."

Han rullede med øjnene. "Fint."

"Hey!" råbte han til den ene vagt. Manden så på ham. "Hvad skal vi gøre når vi skal pisse?" spurgte han med en undertone af flabethed.

Manden holdt pistolen foran ham. "Skal du være flabet?"

"Måske," svarede han køligt. Manden trak Jayce op og stå. "Du tror måske du er sej, var?" Jayce blev ved med at se på ham uden at trække en mine. Han gav Jayce et hårdt slag på kæben som flækkede hans læbe.

"Det gjorde ondt," sagde han og smilede for det var faktisk temmelig underholdende at provokere ham. Bag manden var Roxy febrilsk i gang med at trykke politiets nummer ind i sin telefon som hun på magisk vist havde fået frem med de bundne hænder.

Nå, men det måtte han forhøre hende om senere.

Manden sendte endnu et slag mod Jayce og han undveg let. De her fyre var ikke særlig gode til deres job. Han knurrede vredt.

Jayce mærkede følelsen af jern mod sin tunge også opdagede han at han blødte. Den anden mand, som stod i den anden ende af lokalet, kom hen til dem. "Hvad foregår der?"

"Bare fyren her," sagde manden. "Det er fint. Jeg klarer det." Den anden man gik tættere på, han havde trukket sin elefanthue af. "Der er ikke tid til at lege, vi har vigtigere ting at foretage os," sagde han vredt. Vagten slap Jayce som faldt til jorden i et bump ved siden af Brandon. "Og du," sagde den anden mand og pegede på Jayce med sin pistol. "Hvis du siger du en ting til, mister du dit liv."

"Jeg har mistet værre," mumlede Jayce og rullede øjne.

Han fik øjenkontakt med Roxy som sendte ham et blik der tydede på at det virkede. Nu var det bare om at vente. Og når så politiet kom var de nødt til at komme væk i en fart. Panserne behøvede ikke at vide at de var i kasinoet.

Som minutterne gik, begyndte Jayce sig at undre sig over hvor nørden var blevet af. Jayce havde troet at en af mændene ville komme ind med hende for længst. Havde hun virkelig formået at gemme sig for dem eller var hun blevet fundet for længst? Hvad nu hvis de rent faktisk havde slået hende ihjel? Hvis jeg dør er det din skyld! kunne han forestille hende sige. Jayce skulle lige til at smile, men rystede så tankerne væk. Hvorfor fanden sad han overhovedet og tænkte på nørden?

Der gik længere og længere tid og det var så ufatteligt kedeligt bare at sidde der og ikke snakke eller lave noget som helst. Han skulle til at starte en samtale, fuldstændig ligeglad med hvad vagterne ville sige, da lyset gik ud og alle begyndte at skrige.

{forfatternote}

Jeg elsker, elsker ELSKER Jayce!! Det har været sååå sjovt at skrive fra Jayces perspektiv og være inde i hans hoved (det har heller ikke været noget problem at kunne bande igen haha)! Desværre er det her det eneste kapitel med Jayces synsvinkel🥺 Tro mig, jeg kunne ærligt overveje at skrive hele bogen med Jayces synsvinkel for jeg elsker ham så freaking meget, men desværre passer det ikke bare med historien?🤷‍♀️ Jeg kunne altid skrive "bonus" kapitler (uhhh dem har jeg allerede tonsvis af) med ting fra de andre hovedpersoners synsvinkel, men kunne I være interesseret i det? 

Hvad mon der skete så folk begyndte at skrige? Og tror I tyvene ved gøre ved dem?

- - Bemærk at i næste kapitel hvor den skifter tilbage til Ashleys synsvinkel står der ikke "Ashleys POV" som her - -

Håber I nød kapitlet og I må meget gerne give en stemme hvis I kunne lide det!💞