Roadtrip

Kapitel 43 - akavet stemning og et farvel

Jayce så på hende, som om det først gik op for ham nu at Ashley mente hvad hun sagde. Han åbnede munden, men der kom ikke et ord frem. Øjnene blev blanke, og Ashley var bange for at han skulle til at falde i gråd. Hun ville ikke kunne klare det, hvis han begyndte at græde.

"Jeg beder dig, Ashley," bønfaldt han. "Tag en chance med os."

Hun rystede på hovedet og bed sig i underlæben. "Måske burde vi se at komme tilbage, ikke?" Hendes stemme blev skinger af at skifte emne, og hun kunne se på Jayces lamslåede, tiggende øjne at han ikke var færdig med samtalen. I stedet nikkede han sammenbidt og sagde: "Okay." Uden at kigge på hende, strøg han forbi hende og var ved døren i løbet af et sekund. Ashley kunne mærke hendes krop blev anspændt og varm, og hun kiggede en sidste gang på den smukke udsigt, der nu kun sendte hende ubehagelige fornemmelser, og gik hen til Jayce der ikke ventede.

Jayce gik med lynets hast uden at sige et ord. Natten var kold, og hun krydsede armene med et sænket blik mens hun gik bag ham. Pludselig virkede New York ikke så fantastisk alligevel. Hun var hele tiden ved at støde ind i nogen og miste Jayce af syne. Biler dyttede og der sad hjemløse på vejene. Vinden gjorde hende dårligt tilpas, eller også var det bare atmosfæren mellem hende og Jayce der gav hende kvalme. Han gik så hurtigt at hun flere gange var tæt på at bede ham om at sænke farten, men hun turde ikke så meget som at sige et pib. Ashley trak hurtigt sin telefon op for at se hvad klokken var. Halv tre om morgenen. Hvordan kunne der stadig være så mange mennesker? Da hun så op igen, kunne hun ikke se Jayce. Et gys gik i gennem, og hun løb fremad for at få øje på ham. Hun drejede rundt om sig selv og kunne mærke sit hjerte banke hurtigere. Hun var blevet væk. Det kunne bare ikke ske. I dét hun skulle til at panikke, var der nogen der greb fat om hendes skulder. Hun åndede lettet op ved synet af Jayces ansigt og smilede til ham. Han gengældte det ikke, men fortsatte med at gå. Ashley krympede sig og kunne mærke koldheden bruse ud ad ham. Hun havde lyst til at sige noget. Hvad som helst. Men hvad skulle man overhovedet sige til en fyr man lige havde afvist?

De satte sig ved en bænk, lige foran en Central Park, hvor de havde aftalt at mødes om morgenen. Ashley følte sig ilde til mode. Hvornår skulle de andre komme? Hun forventede ikke at se Brandon og Dylan, men var Roxy og Calebs koncert ikke snart slut? De havde sikkert også valgt at lave et eller andet sammen. Hvad dag var det egentlig? Var skolen startet igen? Det kunne være lige meget, tænkte hun. Ashley spejdede efter Jayce der sad på ved den anden ende af bænken, langt fra hende. Hun kvalte et gab og kunne mærke hvor træt hun var. Pludselig savnede hun sin seng derhjemme. Hun ville ønske hun kunne læne sig mod Jayces varme krop og falde i søvn. Jayce drejede hovedet og fangede hende i at stirre på ham. "Hvad?" spurgte han tonløst og var umulig at se grundet mørket. Igen var hendes mund limet sammen. Hun ønskede brændende at sige noget.

Ved solopgang så hun Calebs bil komme rullende. Hun åndede lettet op og rejste sig. Jayce var allerede på vej til bilen. "Hej!" smilede Roxy glad og energisk som altid. Det føltes som et årti siden hun sidst havde set dem. "Hvad er der sket med jer?" spurgte Roxy som om hun straks kunne se hvad der var sket imellem dem. Ashley rødmede og spurgte: "Hvad mener du?" Roxy løftede spekulerende et øjenbryn, men nåede ikke at sige mere da Caleb sagde: "Har I hørt fra Brandon?"

Ashley rystede på hovedet, men i det samme fik hun øje på ham. Han kom gående mod dem, i den ene hånd havde han sin skitsebog og den anden havde han stukket i lommen. Hans have løftet hovedet og vinkede kort til dem. "Hej!" råbte Roxy og vinkede ihærdigt. "Har I ventet længe?" spurgte han da han kom helt hen til bilen. "Vi har," vrissede Jayce irriteret. Ashley skævede til ham og sænkede blikket. Roxy sendte hende et spørgende blik, men hun afviste hende. "Har du haft det sjovt?" spurgte Ashley Brandon. Han nikkede og smilede stort. Ashley bemærkede at i den ene dag hun ikke havde set ham, havde han forandret sig gevaldigt. Han havde ikke armene bekvemt om sig selv, som om alting var ubehageligt. Hele hans kropsholdning virkede generelt også meget mere udadvendt. Han virkede komfortabel i sin krop, som om han virkelig hvilede i sig selv. Ashley smilede og var glad for at Brandon var glad. "Hvad skal vi så nu?" spurgte han. De blev stille.

"Det er fredag i dag," sagde Ashley. "Hvis vi kører tilbage i dag, er vi tilbage i LA om to dage så vi kan tage i skole igen på mandag." De andre tyggede på det hun sagde. Ashley prøvede ikke at se på Jayce, men hun kunne ikke lade vær. "Så tager vi vel tilbage i dag," sagde Caleb.

"Det er vist mit tegn," sagde Jayce og tog sin sportstaske med pengene ud af bagagerummet. "Vent, bliver du her?" udbrød Roxy og kiggede frem og tilbage mellem Ashley og Jayce. "Blue Dragons fik jo pengene tilbage."

Jayce rystede på hovedet. "De vil stadig generere mig hvis jeg bliver der. Los Angeles er bare ikke stedet for mig mere." Roxys ansigt blev bedrøvet.

"Er du seriøs, mand? Du kan sgu da ikke forlade mig når vi lige er blevet gode venner igen?" sagde Caleb med store øjne. Jayce smilede vemodigt. "Sorry dude. Men jeg er glad for at vi fik rettet bod på tingene." Caleb steg ud ad bilen og gav Jayce det største kram. Roxy var lige efter ham. "Kommer vi til at se dig igen?" spurgte Roxy. Jayce trak på skuldrene. "Jeg kan give jer et kald så snart jeg får faldet på plads her." Hun nikkede og omfavnede ham igen. Denne gang havde hun tårer i øjnene. "Vi kommer til at savne dig fucking meget," fortalte hun ham. Så trådte Brandon frem og gav ham et kram. "Jeg ønsker dig alt held og lykke." Jayce lo og sagde: "Altid så venlig. Måske kommer jeg til at savne dig mest, Headphones," og gentog Roxys kaldenavn til ham den første dag de mødtes.

Jayces blik gled over til Ashley, og det var som om alting blev stille. Hun fornemmede at de andre veg tilbage for at give dem plads, og hun trådte et skridt frem. De stirrede på hinanden. Det lignede at Jayce havde en masse at sige, men ligesom Ashley selv, kunne han ikke få det ud. Ashleys hjerte bankede og hendes mave slog kolbøtter. Hun var varm og kold i hele kroppen hvilket hun ikke troede var muligt. "Undskyld," var det eneste hun kunne få ud og følte at det ord forklarede alting, men alligevel intet. Jayce nikkede. Hans ansigt blødnede op og han trak Ashley ind i et kram, hvilket Ashley ikke havde forventet. Hendes krop blev dejlig varm at være i Jayces og hendes ben føltes som spaghetti.

"Jeg vil vente på dig så lang tid det skal være, Ashley Parker," hviskede han i hendes ører.

"Ik' gør det mod dig selv," mumlede hun for hun var ikke sikker på om hun nogensinde ville blive klar. "Men det er sandt," sagde Jayce og de trak sig fra hinanden. Ashleys krop blev med det samme kold, og hun ønskede brændende at være i hans arme igen.

Hun åbnede munden for at sige et eller andet. Jeg kommer til at savne dig eller ik' forlad mig, men det hun sagde var: "Pas på dig selv."

Hun kunne se ham stivne, men det blev hurtigt erstattet med et kækt smil. "Altid, nørd." Ashley havde lyst til at smile for i et øjeblik føltes det som om alting var normalt imellem dem.  "Og I må vist hellere se at komme afsted," sagde han. De andre nikkede og satte sig i bilen. Modvilligt startede Caleb den, og Ashley stirrede efter Jayce der langsomt blev til en lille plet for så derefter at forsvinde. Hendes mave knugede ved tanken om at det muligvis var sidste gang hun nogensinde ville få Jayce Howett at se.

{forfatternote}

Mmm det her kapitel er sørgeligt😭 OG JEG FIK SÅDAN EN GOD IDÉ TIL DEN HER SCENE OG GENERELT HELE PLOTTET, som jeg skal redigere senere😱

Og ja, jeg glemte at opdatere igår, sorryyyy🥺

Næste kapitel er det sidste, men der er også lige epilogen. Tror seriøst epilogen er mit yndlings kapitel hihi

Og så skal jeg også finde ud af om jeg skal lægge de der bonus kapitler ud for de er ikke særlig spændende, mest bare "hygge/snakke" kapitler så ved ik helt ahaha

Ellers så håber jeg alle har haft en god dag! I må meget gerne stemme og smide en kommentar, det vil gøre mig superglad!💕

Udgivet: 09-06-2020