Kapitel 7 - endnu flere skænderier og tacos

163 14 7
                                    

Da Jayce kom tilbage, kunne Ashley ikke tro sine egne øjne. Hun blinkede et par gange af ren forbløffelse og munden stod på vid gab. I hånden havde han ScienceTIFIC Limited Edition, videnskabsbladet, som Ashley så desperat havde lyst til at eje. "Et blad?" spurgte Brandon forvirret. "Ikke bare et blad," sagde Ashley måbende og gik frem. "Jeg tænkte, at hvis jeg nu tog det har du ikke stjålet," forklarede Jayce. Hun smilede, kunne ikke lade vær med at smile. Hun tog det ud af hans hænder og så på det. Var for overrasket til at kunne sætte spørgsmålstegn ved Jayces utrolig søde gestus. "Tusind tak," sagde Ashley og han smilede. "Men hvorfor?" fik hun endelig spurgt. Jayce havde ikke ligefrem været venlig imod hende siden de mødtes, så hvorfor i alverden skulle han give hende det blad? Medmindre han ville havde noget for det... Jayce trak på skuldrene og sagde: "En tjeneste for en tjeneste, ikke?" Ashley krydsede armene. "Så du gjorde det kun for at få noget ud af det!" udbrød hun vredt og slog ham hårdt med bladet. Jayce fnøs. "I det mindste fik du bladet, ikke?"

Han satte sig i bilen hvor de andre allerede sad. "Hvad er der galt med dig?" sagde Ashley. "Ikke cool, man," sagde Caleb. Jayce rullede øjne. Ashley satte sig og kastede bladet i hovedet på ham, men han ignorerede det. "Kør nu bare," sagde han så. "Nej!" Ashley var hurtig på aftrækkeren. "I er alle sammen fulde! Ingen skal køre." Spirituskørsel var ulovligt og Ashley havde allerede gjort alt for mange ulovlige ting. Okay, kun en, men det var også en for meget! "Ville du så køre?" spurgte Caleb og kvalte et gab. "Jeg har ikke noget kørekort," sagde hun og tilføjede: "Derfor er det nok også bedst at sove i bilen og køre videre i morgen tidlig." Caleb nikkede. "God idé. Jeg har tæpper i bagagerummet." Han skulle til at stige ud af bilen, men Jayce afbrød ham. "Jeg skal nok hente dem." Han sprang ud af bilen og Brandon rakte ham flaskerne med alkohol i. "Kan du ikke også sætte de her i?" Jayce smilede. "Selvfølgelig." Ashley løftede mistænksomt sit øjenbryn og en mavefornemmelse fortalte hende at Jayce var i gang med noget han ikke skulle. Hun skulle til at sige noget da Jayce kastede et tæppe i hovedet på hende.

Ashley kunne ikke lukke et øje den nat. Der var alt, alt for mange tanker kørende rundt i hovedet på hende. Hun kunne stadig ikke forstå noget som helst af dagens begivenheder. Ashley havde måske, sørgeligt nok, oplevet mere på bare denne ene dag, end hun havde hele sit liv. Ikke nok med at hun havde sat sig i skolens populæreste drengs bil uden tilladelse og derefter kørt ud af Los Angeles med nogle fremmede, nej nej, hun havde også været vidne til et skyderi, brudt ind i en tankstation, spillet mad-bowling derinde og mundhugges med Jayce Howett, en fyr hun aldrig troede hun så meget skulle hilse på. Ashley slog øjnene op og satte sig op. Det kunne godt være, at bilen var behagelig, men hun var aldrig den største sove-i-bilen fan. Desuden var der heller ikke noget vindue at læne sig opad. Der var bare en kold luft fordi det var nat hvilket heller ikke var særlig betryggende. Ashley havde følelsen af at en fugl kunne flyve hvert øjeblik det skulle være og sætte en fugleklat af efter dem. Hvad nu hvis det begyndte at regne? Nej, umuligt at det ville regne på denne tid på året i Californien. Men de var jo også på vej ud af Californien? Ashley sukkede og tog en dyb indånding. Gud, hvor havde hun dog brug for noget vand. Hendes blik søgte bilgulvet efter sin skoletaske, men der var bare fødder og mørke alle vegne. Okay, enorm overdrivelse. Hun fandt den og trak den op på sit skød. Åbnede den forsigtigt uden at vække de andre. Hun mærkede straks at vandet var blevet varmt, men drak alligevel. Da Ashley blev færdig, var tørsten slukket, men sulten var der stadig. Hendes øjne var trætte og hun prøvede at tømme hovedet for alle bekymringerne. Hun kiggede på himlen og inden hun vidste af det var hun faldet i søvn.

Da Ashley vågnede, kunne hun mærke vind mod sit ansigt. Hun slog øjnene op og udbrød et lille skrig over at de var i bevægelse. Hun rettede sig op og så på sine rejsekammerater som alle var vågne. Det tog hende et par sekunder at opdage at gårsdagen ikke var en drøm og hun rent faktisk sad i Calebs Andersons bil på vej til New York. "Hvor er vi?" spurgte hun. "Nevada," sagde Roxy glad og trak i det sidste a. "Vent, er vi ude af Californien?" spurgte Ashley dumt, slet ikke fordi Roxy lige havde sagt at de var i Nevada, staten ved siden af Californien. Brandon nikkede. "Seriøst? Hvorfor vækkede I mig ikke? Jeg har altid ønsket mig at se Death Valley." Hun så sig tilbage, i håb om at få et glimt af den berømte dal, hvilket var latterligt, for hun vidste udmærket godt, at hun ikke ville kunne se den fra den afstand.

Jayce så på hende med et løftet øjenbryn. "Du har seriøst ikke tænkt dig at være sådan under hele turen, vel?" Ashley rynkede brynene af forvirring. "Hvad mener du?" Jayce sukkede og sagde med en imiterende stemme: "Åh, se! Death Valley! Åh, se! Empire State Building! Uh, der er Frihedsgudinden." Ashley så forbløffet på ham på grund af den forfærdelige imitation af hende, men blev hurtigt irriteret. "For det første: Sådan lyder jeg overhovedet ikke!" Jayce rullede øjne. "Og for det andet," sagde hun, "vær sød at fortælle mig, at det ikke er de eneste seværdigheder du kender."

"Selvfølgelig ikke."

"Nævn tre flere."

"Central Park, Yankee Stadium og New York Times."

"Du ved vel godt at New York Times er en-"

"Jeg behøver ikke at bevise noget for dig, nørd," afbrød Jayce hidsigt.

"Hvad er der overhovedet af bevise?" svarede hun straks igen.

"Hvorfor skal I altid være på totterne af hinanden?" sagde Caleb højt og fik dem til at stoppe. Ashley krydsede armene og Jayce lænede sig sukkende tilbage.

Der gik nogle få sekunder hvor de kørte i tavshed indtil Ashley sagde: "Hvordan kom vi igennem grænsen?" Roxy løftede et øjenbryn. "Hvordan kommer man normal igennem grænser?" "Hvis I ikke har glemt det, så har Jayce en pistol på sig?" Hun skævede til Jayce som kiggede på hende med lyn i øjnene. "Du skal altid vende den mod mig på en eller anden måde, ikke?" udbrød han hvæsende. "Stop!" sagde Caleb, Brandon og Roxy på sammen tid. Ashley knurrede og lænede sig tilbage så muren imellem dem (bedre kendt som Brandon) skilte dem ad. Hun havde ikke engang fået svar på sit spørgsmål, men det kunne vel være ligegyldigt. De var kommet forbi og det var det vigtigste. Ashley tog en indånding. Stilheden gjorde hende mere klar i hovedet. Det var også sådan hun opdagede tacoposerne på bilgulvet.

Hvordan kunne hun ikke opdage dem før? Det måtte være trætheden. Eller var det skænderiet med Jayce? Eller måske endda faktummet af at hun sad i Caleb Andersons bil med... Stop, Ashley. Lige meget hvor meget hun gentog den sætning, ville det ikke give mere mening.

"Har I spist tacos?" valgte hun endelig at spørge. Roxy så væk, men Jayce havde det helt fint med at svare. "Der var Taco Bell ved grænsen." Ashley beherskede sig med ikke at se alt for skuffet ud, men hun kunne ikke ignorere bedrøvelsen over, de ikke vækkede hende så hun også kunne få noget at spise. Hendes mave rumlede da hun kom i tanke om hvor sulten hun egentlig var. "Hvorfor vækkede I mig ikke?" spurgte hun igen, men denne gang med en meget mere rimelig grund. "Vi vil ikke forstyrre din søvn," sagde Jayce som om det var den bedste grund i hele verdenen. "Har tanken måske strejfet jer at jeg også er sulten? Jeg stjal jo trodsalt ikke noget mad fra tankstationen." Brandon lagde en hånd på hendes skulder. "De joker. Selvfølgelig købte vi dig noget." Roxy rakte ham en pose som han så gav til Ashley. "Ventede I bare på at jeg skulle spørge jer så I kunne give mig det?" spurgte hun undrende. "Måske havde vi også bare glemt det," sagde Roxy og smilede. Ashley smilede også. "Tak," sagde hun og mærkede en knude af glæde i sit hjerte. Der var nogen der tænkte på hende. Hun trak en taco op af posen og sulten overdøvede tanken om at hun spiste tacos om morgenen.

• • •

{forfatternote}

Et lille, kedeligt kapitel som jeg måske, måske ikke havde glemt alt om at poste i dag😂🤷‍♀️

Den her dag har været sååå god. Det er underligt. Sådan virkelig. Det er mandag (dét burde være grund nok i sig selv) og jeg har idræt om morgenen men af en eller anden grund har jeg været sådan sygt hyped i dag. Burde jeg være bekymret?😂🤦‍♀️

Jayce er så irriterende. Men hvorfor elsker jeg ham så stadig? Dilemma, ahahah. De er alle irriterende på en eller anden måde? Eller også har jeg arbejdet med den her bog i så lang tid at de alle driver mig til vanvid🤦‍♀️😅

Men næste kapitel bliver fedt fordi så er det ma boy Brandons time to shine, yayyy

Kan du lide tacos?
Er det normalt at spise tacos om morgenen?

Udgivet: 03-02-2020

RoadtripTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon