Roadtrip

Kapitel 8 - maleren Brandon og kunstsnak

"Så du kan vist godt lide at tegne?" spurgte Roxy og vendte sig så hun kunne se Brandon i øjnene. Han lukkede sin skitsebog sammen og sagde med en forsigtig stemme: "Lide er måske en underdrivelse." Roxy smilede. "Cool." Hun rakte ud efter hans bog. "Må vi se?"

Brandon rystede på hovedet, men i samme øjeblik havde Jayce snuppet den og begyndt at bladre i den. "Hmm, ikke dårligt," sagde han. Brandon prøvede at få fat i den, men Jayce holdt den ud mod vejen. Derefter tog Roxy fat i den og kiggede i den.

"Wow, de er jo sygt flotte!" udbrød hun.

"Det var ikke en invitation til at I skulle se i den!" sagde Brandon.

Roxy viste bogen til Caleb som også komplimenterede den. "Helt ærgerligt. Giv den tilbage til Brandon," sagde Ashley og prøvede også at få fat i skitsebogen så hun kunne hjælpe Brandon. Endelig fik han fat i den og lagde den i sin skoletaske.

"Hvad forstår I ikke ved et nej?" sagde han vredt.

"Sorry, Brandon," sagde Roxy og tilføjede: "Men de er virkelig flotte! Du burde overveje at blive professionel eller hvad det nu hedder." Brandon så upåvirket på hende.

"Roxy, jeg sætter pris på din værdsættelse, men flot er ikke godt nok. Hvis jeg overhovedet... Glem det."

Han sukkede opgivende. Roxy så trist på ham og Ashley havde også lyst til at sige noget for at muntre ham op. Det var vist tydeligt at Brandon havde en stor passion for kunst også selvom det ikke var den mest lovende fremtid.

"Nej da!" sagde Roxy. "Du bliver sikkert vores generations da Vinci!" Ashley løftede spørgende et øjenbryn og sagde: "Men da Vinci var også opfinder, arkitekt, forfatter, ingeniør og-"

Hun blev afbrudt af Roxy der sagde: "Okay, fint. Du bliver vores generations..." Hun tøvede. "Jeg kender ikke andre malere," indrømmede hun og grinede. "Picasso?" foreslog Ashley. Roxy smilede. "Ja, lad os bare sige det. Du er vores gene-"

Brandon viftede afværgende med hænderne. "Jeg har fattet det."

De kørte forbi skiltet der sagde at de var få kilometer fra Las Vegas og en ide poppede op i Ashleys hoved. "Der ligger en del kunstmuseer i Vegas. Måske-" Brandon afbrød hende med et smil. "Det lyder fantastisk!"

"Kedeligt," sagde Jayce og trak i ordet for at understrege sin pointe. "Hvad er der nu galt med kunst?" spurgte Ashley. "Det er bare nogle klatter maling på et lærred og pludselig er de en formue værd. Hvad er der overhovedet specielt ved Mona Lisa? Det er bare en kvinde med et underlig smil." Det så ud til at fornærme Brandon en del.

"Det er overhovedet ikke sådan det-"

"Jeg er ligeglad. Jeg gider bare ikke tage til et kedeligt kunstmuseum."

Ashley blandede sig. "Fint. Så lav noget andet mens vi andre tager til museet."

"Det lyder faktisk som en god idé," sagde Caleb. "Jayce, Roxy og jeg kan lave noget andet imens i er derinde." Roxy krydsede armene. "Hey, hvem sagde at jeg ikke også vil med dem?" Ashley så på hende og sagde muligvis en takt for dømmende: "Vil du da med?" Roxy så på Brandon mens hun sagde at det ville hun selvfølgelig gerne.

Med lidt hjælp fra GPS'en satte Caleb dem af ved Metropolitan Gallery/Art museum. "Så hvornår mødes vi igen?" spurgte han. Brandon trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke. Måske en time?" Jayce måbede. "En time? På bare at gå rundt og se på malerier?" Han lænede sig tilbage i sædet. "Okay så, vi kommer tilbage om en time og henter jer?" spurgte Caleb bekræftende. De andre nikkede og et øjeblik efter var de kørt. Ashley, Brandon og Roxy var på vej ind da Roxy stoppede op. "Øhm, der er noget vi har glemt." De så forvirret på hende og hun signalerede til skiltet ved kunstmuseet hvor der stod entre 10 dollars. "Jeg er flad," sagde hun alvorligt. Ashley tøvede, men sagde så: "Det er fint. Jeg skal nok betale for dig."

I modsætning til, hvad Ashley antog var hele skolen, så sparede hun rent faktisk op. Mest til sin collegeuddannelse, men fordi hendes forældre betalte halvdelen, så havde Ashley for længst haft penge nok. Efter havde hendes forældre frataget hende retten til lommepenge fordi hun kun brugte sine penge på bøger og skoleforsyninger så hun havde utroligt nok skaffet sig selv et job i et supermarked. Sidste år blev hun dog fyret på grund af nedskæring og har ikke haft et arbejde siden.

Roxy så chokeret på hende. "Hvad? Nej nej. Jeg venter bare udenfor," sagde hun, men Ashley insisterede. Hun havde aldrig betalt for nogen eller lånt penge ud, nok fordi hun ikke havde nogen venner. "Tusind tak, Ashley," sagde hun og smilede. "Jeg skal nok betale dig tilbage." Ashley smilede tilbage og de gik ind i kunstmuseet.

Der gik noget tid og Ashley følte sig en smule irriteret over at Roxy var kommet med dem. Hun var tæt på at fortryde at hun havde betalt for Roxy. Måske skulle hun bare have ladet hende vente udenfor. Nej, selvfølgelig ikke. Du er ikke ond! Altså, det var bare... Hun var en ekstrem forstyrrelse. Ikke nok med at hun snakkede mere end et vandfald, men de kommentarer hun kom med, var åndsvage og latterlige. Men hvorfor er de nøgne? Det er jo skide koldt! eller Det giver jo ikke mening, hvorfor er elefanterne så små og insekterne så store? Det var jo heller ikke mening at man skulle forstå det, tænkte Ashley. Det kunne godt være at kunst ikke var Ashleys største interesse, men alligevel var det jo svært ikke at blive fascineret. Det var dog intet i forhold til Brandon. Hver gang han så på et nyt værk blev hans ansigtsudtryk ændret. Hans skitsebog, som han havde i hånden, var åben med en blyant mellem siderne som om han var klar til at inspirationen pludselig skulle komme strømmende. Af og til så det ud som om han tog noter. Ashley vidste ikke at man også kunne tage noter af kunstværker, men det ville hun fremover huske. "Hey, jeg går lige på toilettet," sagde Roxy pludselig og forlod dem. Ashley kvalte et suk af lettelse og nød stilheden.

Det varede dog ikke særlig længe før Brandon sagde: "Jeg har faktisk aldrig været på et kunstmuseum før." Hans stemme var stille og forsigtig hvilket var noget hun godt kunne lide ved ham. Ashley så overrasket på ham. "Er det ikke dig der er kunstneren?" spurgte hun med et drilsk smil. Han smilede svagt. "Mine forældre har aldrig givet mig lov. De er ret strikse. Synes kunst er latterligt." Han havde et bedrøvet glimt i øjnene og Ashley kunne se at der var mere, men hun spurgte ikke. "Skal vi bare gå videre eller vente på Roxy?" spurgte han. Ashley så sig omkring som om Roxy lige pludselig ville komme brasende. "Lad os vente på hende," sagde Ashley med en tøvende tone. "Du er blevet træt af hende, ikke?" spurgte han med et smil i det de satte sig på en bænk. "Hun er noget for sig selv," sagde Ashley og tilføjede: "Hvilket jo er fedt. Hun er helt sin egen." Brandon nikkede, smilede stadig. "Unik." Han så på et af værkerne. "Som kunst." Hun stemte i og som sendt fra himlen dukkede Roxy op. Hendes smil var energisk som sædvanlig. "Skal vi gå videre?" De gik videre og denne gang var det lang sjovere end før. Glæden blev dog hurtigt visket væk for da de var ude af museet, isnede det for Brandons blik. "Shit, jeg har glemt min skitsebog!" sagde han.

{forfatternote}

Vi har alle brug for en Roxy i vores liv. Ik' prøv at benægt det. Selvom hun er liiidt irriterende er hendes energi fucking fantastisk😍

Jeg elsker de her karakterer så megetttt og deres forhold med hinanden!😍😍

Åh-åh. Brandon har glemt sin elskede notesbog. Lad os håbe den ikke falder i de forkerte hænder😈

Hvorfor tror I at Brandons forældre ikke kan lide kunst? (Mig der prøver at komme med spændende og interessante spørgsmål🤦‍♀️)

Nu til noget helt andet: Som de fleste af her nok ved er The Danish Fiction Awards officielt startet. Selvom vi ikke er kommet så langt med Roadtrip vil det gøre mig til det lykkeligste menneske på jorden hvis I gad at nominere Roadtrip eller en af mine andre bøger!❤️ Konkurrencen bliver afholdt af xlesterrx og nomineringerne starter i overmorgen😱

Tak for at læse med og husk at smide en stemme, det vil gøre mig utrolig glad!💞