Roadtrip

Kapitel 4 - panik og introduktioner

Ashley spjættede. Der var normalt ikke så meget skyderi i Los Angelas. Hun havde en inderlig trang til at tage hjem, hjem i sikkerhed, men hun havde lovet sig selv ikke at komme hjem.

Det er bare en dum camp, tag nu bare hjem.

Så sagde alle deres telefoner en lyd og de trak alle dem frem.

"Udgangsforbud?" sagde Roxy. "Bandekrig?" udbrød Jayce. "De skyder en smule og så er der bandekrig? Latterligt." Ashley løftede sine øjenbryn. Han virkede forbløffende tilfreds over sin handling.

I det samme ringede en telefon. Det var Calebs. "Ja?" sagde han. "Hvad, hvorfor?" Hans stemme skiftede toneleje, blev bekymret. "Nej. Jeg lader dig ikke blive der." Der gik nogle sekunder. "Mor, der er udgangsforbud, jeg er nødt til at komme hjem." Hans øjne skiftede fra lettere irriteret til sørgmodig. "Nej, vent-" Han brummede utilfredsstillende og fjernede telefonen fra øret.

"Hvad gik det lige ud på?" spurgte Jayce. "Det rager ikke dig." Calebs ansigtsudtryk var tydeligvis bedrøvet, men han bed det i sig. "Adresser?"

"Caleb, du ved jeg ikke kan tage hjem lige nu," sagde Jayce. "Det kan godt være at deres navn stinker, men hvis jeg ikke er ude af staten inden de næste 24 timer er jeg så godt som død. Come on, man. Vi kender hinan-"

"Du kan lige vove på at sige at vi kender hinanden. Hørte du ikke hvad jeg sagde? Jeg har ikke været indblandet i dit shit i lang tid nu og sådan må det meget gerne forblive."

"Hvor kender I hinanden fra?" spurgte Roxy nysgerrigt. "Vi kender ikke hinanden," svarede Caleb skarpt og undgik det forvirrede blik fra hende. "Caleb, jeg vil gøre alt." Han tøvede. Som om han overvejede det.

Ashley bed sig i læben. Hun havde heller ikke lyst til at tage hjem. Burde hun sige noget? "Vær sød. Mine forældre tvinger mig til sådan en camp hvis jeg ikke finder noget andet af lave..." Calebs øjne blev vrede. "Jeg ved ikke engang hvem du er." Ashley sank tilbage i sædet. Hun skulle slet ikke havde sagt noget. Mine forældre tvinger mig til sådan en camp? Hvem siger sådan noget!

Roxy så på hende, med et medfølende blik i øjnene og Ashley kunne ikke lide det. "Hun har fat I noget. Hvis der er bandekrig eller whatever kunne vi bare tage væk." Hun nikkede mod Caleb. "Du må tydeligvis ikke tage hjem af ukendte grunde." Hun så på Jayce. "Du skal ud af staten." Derefter på Ashley. "Og du gider ikke på camp." Da hendes blik landede Brandon, lagde hun hovedet på skrå. Der gik et øjeblik også sagde hun: "Noget af sige, Headphones?"

"Andet end at jeg synes I alle sammen er komplet vanvittige. Så nej."

Ashley trak på smilebåndet, det samme gjorde Roxy og Jayce. Caleb sad stadig med et fast greb om rettet, uden at fortrække en mine.

Roxys ansigt lyste op som om hun pludselig fik en ide. "Ved I hvad jeg tænker?" spurgte Roxy og så på dem alle sammen med et smørret smil. Det var åbenbart et retorisk spørgsmål for sekundet efter smilede hun stort og råbte nærmest: "Roadtrip!"

"Og som jeg troede I ikke kunne blive vanvittigere," sagde Brandon og havde sine hænder fastlåst omkring skitsebogen.

Ashley så ud på vejen og hørte endnu et skud i det fjerne. Sidst der var skyderi, var for flere år siden. Det kunne være rart at slippe væk fra alting. Hun tænkte på sit værelse, på afsatsen, på træet, på tanken om at tage væk.

Også sagde hun: "Lad os gøre det!"

De så alle på Caleb der så ud som om han oprigtigt spekulerede over det. Et øjeblik efter sukkede han, kiggede på de andre og sagde med den mindste form for entusiasme; "Så, hvor skal vi hen?"