Roadtrip

Kapitel 20 - vandkamp og en hemmelighed

Da vandet rørte Ashleys nøgne fødder, gøs hun. Det var koldt, koldt nok til at holde ud, men stadig koldt nok til at Ashley følte hendes ben eksede under hende.

Månens lys gav havet et smukt, hvidt skær. Stjernerne glimtede som krystaller og vandet var roligt. Hun hørte noget bevæge sig bag hende, og da hun vendte sig om, så hun Jayces efterhånden velkendte ansigt. Forskrækkelsen fik hende til at bakke bagud, men så snublede hendes fod over en sten i vandet og hun faldt bagover. Hun ventede på at vandet omringede hende da Jayces arme pludselig var omkring hende i et fast greb. Alting omkring dem blev stille og tiden gik i stå. Hun så forbløffet på ham. "Tak," mumlede hun og vristede sig fri af hans greb. Der hvor hans hænder rørte hende brændte, hvilket var mærkværdigt eftersom de befandt sig i det kolde vand.

Hun havde forventet at Jayce ville være den sidste person til at gribe hende hvis hun skulle falde. Faktisk, kunne hun nemt forestille sig ham stå ved siden af og grine. Eller være ham der skubbede hende hvis det var.

Hun undgik at se på ham. Han havde taget sin trøje af og fremviste en yderst muskuløs mave. Ud af øjenkrogen kunne hun også se at han ikke kunne lade vær med at stirre på hende. Eller rettere sagt, han kunne ikke lade vær med at stirre på hendes krop. Ashley lagde armene bekvemt om sig og bevægede sig længere ud vandet så det kunne dække hendes krop. Sammentidlig lagde hun mærke til at de andre også var hoppet i søen.

Hvad tænker du dog på?

De måtte ikke være der! Der stod nok at der ikke måttes bades for en grund. Måske var vandet forurenet? Måske var der farlige giftstoffer deri? Skulle hun dø nu? Det var derfor Ashley ikke var spontan! Hun sukkede ihærdigt. Men hun kunne da ikke bakke ud nu? Hun havde lige bevist at hun ikke var en dengse. Hendes tanker blev afbrudt da nogen kastede vand efter hende.

Ashley udstødte et kort skrig og da hun endelig kunne se igen, var Roxy ved siden af hende med et fjoget smil på læberne. Alting føltes pludselig meget koldere og hun begyndte at ryste.

"Hvad har du gang i?" råbte hun vredt. Roxy grinede blot og Jayce kastede mere vand efter hende. "Stop så!" råbte hun vredt. Pftt. Som om det ville hjælpe. "Nuuurgh. Blev nørden lidt våd?" sagde Jayce. Ashley kastede vand efter ham, i håb om at det ville tørre det drilske smil klistret på hans fjæs, væk. "Hvis det er sådan du vil gøre det," sagde han. "Ja, det er det," sagde Ashley tilbage og et øjeblik efter kastede de begge vand efter hinanden. "Vandkamp!" råbte Roxy og alle gik mod hinanden.

Ashley vidste ikke længere hvem hun ramte og hvem der ramte hende. Det eneste hun vidste var at de alle skulle ned med nakken.

Pludselig var der nogen der fat om Ashleys mave og kildede hende. Hun begyndte at grine hysterisk og det gav alle rig mulighed for at gå til angreb mod hende.

"Nej, stop!" skreg hun mens hun lo. Hun fægtede med armene, prøvede at vriste sig fri og sammentidlig kæmpede hun for at få vejret imens alt det vand oversvømmede hendes ansigt. Hun prøvede at sparke mod personen og det virkede.

Ashley dykkede så ingen kunne få ram på hende. Hun svømmede mod Brandons ben og svømmede op til overfladen for at overraske ham med vand.

Sådan blev de ved i hvad der føltes som flere timer. Caleb var den første der trak sig. Han var træt af at køre så meget og satte sig på et tæppe ved kanten af søen. Efter noget tid gik Brandon også. Til sidst valgte Roxy og Jayce også at stoppe. De gik ud af søen mens Ashley så overrasket på dem alle sammen. Hun følte hun først lige var startet! "Hvad? Hvorfor går I alle sammen?" spurgte hun. Roxy grinede. "Ashley, klokken er..." Hun så på de andre, "vent, hvad er klokken?"

"Den er tre om morgenen," svarede Caleb hvilket fik Roxy til at udbryde et: "Damn."

"Ashley, bare kom ud derfra. Vi er trætte og du bliver sikkert også syg," sagde Brandon. "Ja, måske var det nok spontanitet..." grinede Roxy.