Roadtrip

Kapitel 28 - et farvel og en jaloux Ashley

Der var mørkt og tomt. Ashley kunne høre lyden af vand der dryppede fra loftet og det gamle trægulv knirkede ubehageligt når hun tog et skridt. Hver gang hun var ved at vende om, tænkte hun på at Calebs liv var på spil. Hun skulle fuldføre det her.

Hun skulle til at råbe hallo da hun hørte stemmer. Tæt på. Hun fulgte lyden og kunne ikke helt finde ud af hvad det var. Det var i hvert fald ikke nogen der snakkede. Det lød lidt som en slags smaskelyd. Ashley gik med forsigtige skridt og nåede en dør. Hun åbnede den forsigtigt på klem og det syn der mødte hende, var ikke hvad hun havde forventet. Det var et par der kyssede op ad væggen. Kyssede groft. Ved siden af var et bord og ovenpå det stod pakken Ashley skulle hente. Skulle hun bare træde ind eller vente til kysten var klar? Hun vidste jo ikke om de var på Vanessas side. Ashley bed sig i læben og trådte ind. Overraskende nok tog parret ikke notits af hende. De blev bare ved med at røre hinanden og det gjorde Ashley temmelig utilpas. Hun tog pakken i favnen da hun hørte et "hey!"

Hun vendte sig i et ryk og kiggede mon drengen der havde sagt det. Pigen stod ved siden af med armene over kors. "Hvem er du?"

"Jeg skulle bare hente denne pakke... fra DJ," stammede Ashley. Drengen så på hende. "Jeg har ikke set dig før. Er det DJ som har sendt dig?" Ashley nikkede ivrigt selvom hun ikke var sikker. Var Vanessas dækkenavn DJ eller var det en helt anden? Hun ville meget gerne gå nu.

"Hvad ved du?" spurgte pigen med et spidst blik. "Jeg ved intet," sagde hun hurtigt. "Jeg skulle bare hente pakken. Ligesom en postmand. Henter, leverer og sådan." Ashley grinede nervøst. Parret så underligt på hende. "Du er mærkelig. Jeg kan lide det," smilede fyren. "Tak," sagde Ashley og så begyndte de at kysse igen. "Øhm, jeg går bare nu..." Med hastige skridt forlod hun rummet med det samme. Hun klamrede sig til pakken og først da hun var ude af lagerbygningen, følte hun at hun kunne trække vejret igen.

Det var så underligt, tænkte hun.

Hurtigt var hun tilbage til Vanessas skjulested. Hun tog sig ikke af de mange nedstirrende blikke og gik bare mod det kontor hun havde befundet sig i tidligere. Hun skulle bare få pengene og finde de andre i en fart. Ashley bankede på og da hun hørte Vanessa råbe "ja" gik hun ind. Vanessa sad på sin stol og skrev ned i et hæfte. Hun så op på hende.

"Nå da. Du var hurtig." Ashley trådte et skridt nærmere og rakte hende pakken. "Her." Vanessa smilede da hun fik pakken i sine hænder. "Hvem var de der mennesker der vogtede den?" spurgte hun. "Grunden til at jeg valgte dig," sagde Vanessa forklarende. Ashley forstod stadig ikke og bad Vanessa om at uddybe. "Cole og Jasmine. Arbejder for... lige meget. Pointen er bare at de kender alle mine folk så jeg havde brug for en ny jeg kunne sende ind."

Hun så på Ashley og smilede. "Og så dukkede du op. Desperat. Brug for penge. Og det bedste er at du forsvinder snart så de ville ikke kunne finde dig. Et tilfælde? Skæbnen? Jeg ved det ikke, Ashley, men du har været nyttig. Her er betalingen." Hun smed en hvid konvolut over bordet.

Ashley vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun tog konvolutten og tjekkede om der rent faktisk var penge deri. "De er ikke... sorte, vel?" Vanessa grinede. "Nej, de er ikke sorte. Faktisk er de rene. Helt rene. Lige kommet fra vask." Hvidvask. Hun blinkede, og Ashley sank en klump.

"Tak for din hjælp," sagde hun. "Jeg takker," sagde Vanessa, men Ashley rystede på hovedet. "Du har reddet mit liv. Jeg skylder dig."

"Bare synd du tager afsted," sagde hun, med der var noget underligt over ordene. "Ja. Det er det," sagde Ashley. Vanessa kiggede på hende som om hun havde en hemmelighed, kun de kendte til. "Hvad er der?" kunne hun ikke lade vær med at spørge.

"Ikke noget. Men du har vist ret travlt, ikke? Du må hellere finde dine venner og skaffe ham fyren tilbage."

Ashley nikkede og gik mod døren. "Tak for alt, Vanessa. Jeg håber vi mødes igen." Vanessa lagde benene på bordet. "Bare rolig, Ashley. Jeg har en fornemmelse om at vi ikke har set det sidste til hinanden."

Takket være Ashleys forrygende hukommelse fandt hun hurtigt vej til der hvor Brandon, Roxy og Jayce stod og skændes. Hun havde ikke forventet at de stadig stod der, men det gjorde de. "Ashley!" Roxy fik straks øje på hende og kom løbende mod hende. Ashley forsøgte at smile, men var bange for at ville være ekstremt sure. "Hvor har du været?" spurgte hun. "Vi var fucking bekymrede!"

De kom Brandon og Jayce i møde. "Ashley! Er du okay? Hvor har du været?" spurgte Brandon. "Vi har ledt overalt. Jayce ledte efter dig i hele biblioteket i en fucking time!" grinede Roxy. Ashley så forbløffet på Jayce. "Du var i biblioteket i en time?" Jayce fnyste. "Det var et mareridt. Jeg har aldrig oplevet værre."

"Du har siddet i ungdomsfængsel!"

"Lige meget. Hvor fuck har du været? Vi mangler stadig de 1.400 dollars og nu har vi endnu mindre tid til at skaffe dem fordi vi skulle finde dig!" vrissede Jayce.

"Det er så der du tager fejl," sagde Ashley og viste dem konvolutten. De så alle overraskede på hende. Jayce flåede pengene op og talte dem. "Holyshit, nørd. Hvordan?" Ashley smilede. "Lang historie. Eller ikke særlig lang faktisk. Men senere. Lad os køre hen til skoven. Det var der vi skulle mødes med dem, ikke?"

Brandon satte sig på førersædet, Roxy satte sig ved siden af ham mens Ashley og Jayce delte bagsædet. Der var mere plads når Brandon ikke sad imellem dem, men nu kunne Ashley også se Jayces tåbelige fjæs.

Imens de kørte fortalte Ashley dem alt hvad der var sket. "Du ville ikke lade mig røve en butik, men du havde det helt fint med at hente en pakke for en pige du lige havde mødt og sikkert er med i en bande?" spurgte Jayce forvirret. "Hey! Jeg havde ikke noget valg. Bare vær taknemlig for at vi i det mindste har alle pengene nu," sagde Ashley irriteret. Der var stille nogle få øjeblikke indtil Jayce sagde: "Hvordan så hun ud?"

"Langt, glat sort hår. Brune øjne. Hun havde en sort læderheldragt på. Og der var knive i hendes i hendes støvler!"

"Var der knive i hendes støvler?" spurgte Brandon overrasket. "Sejt," smilede Roxy. "Du fik vel ikke tilfældigvis hendes nummer, vel?" spurgte Jayce. Ashley så irriteret på ham. "Jeg er ret sikker på at hun er en del ældre end dig, Jayce," svarede hun surt. "Hvorfor er du også så interesseret i hende?" Jayce smilede skævt og Ashley kunne se at han havde noget i tankerne. "Hun virker ret fantastisk."

"Fordi hun er en forbryder ligesom dig?" udbrød hun hårdt og fortrød straks. De kiggede alle tre forskrækket på hende. Ashley tog sig for munden. Det var ikke meningen at hun skulle sige det. I hvert fald ikke med så hård en tone. "Undskyld, det var ikke meningen-"

"Sig mig nørd; er du jaloux?" Jayce lænede sig frem med et kækt smil og et glimt i øjnene. Ashley rødmede. "Hvad? Nej! Hvorfor skulle jeg være jaloux? Det er jo fuldstændig absurd. Det er-"

"Slap af, nørd. Det var et spørgsmål, ikke et krydsforhør."

Hun rødmede igen. Hvorfor rødmede hun? Jayce lo og Ashley krydsede armene.

{forfatternote}

Endnu engang glemte jeg at poste i går. Sorry!

Men tusind, tusind, tusind tak for 1k reads!💞 Det betyder overdrevet meget!

Jeg har stadig så meget at sige om Vanessa, men det eneste jeg kan fortælle lige nu er at vi ikke har set det sidste til hende😈

Hvad synes I om hende?
Hvad kan du bedst lide: online skole eller fysisk skole?

Udgivet: 17-04-2020