Roadtrip

Kapitel 32 - en snak om livet og afvisning

Roxy peb som et lille barn da de trådte ind i bingosalen. "Rosa. Morgan," hviskede hun med ild i øjnene. "Hvem af dem er det?" spurgte Ashley og kiggede mod de mange ældre mennesker. Der var i hvert fald ikke nogen af dem der skreg superstjerne i Ashleys øjne. De fulgte Leah Victoria til et bord med fem ældre mennesker hvor en af dem sikkert var Rosa Morgan. Roxy knugede hårdt om Ashleys arm og lignede en der hyperventilerede. "Rolig. Det er bare en skuespiller, Roxy," sagde Brandon beroligende. "Endda en pensioneret en," fnyste Jayce. Roxy sendte ham et dræberblik.

"Mrs. Morgan?" spurgte Leah Victoria. Kvinden hun talte til, løftede hovedet og smilede det varmeste smil. "Leah, min skat!" skrålede hun og gav Leah Victoria et kram. "Mrs. Morgan, jeg har sagt at det er Leah Victoria." Rosa viftede afværgende med hånden. "Og jeg har sagt at du skal kalde mig Rosa!" De andre der sad ved bordet lo. Roxy pressede min arm mere og mere. "Jeg kan ikke fatte det her!" hviskede hun og Ashley var ikke sikker om hun sagde det til sig selv eller hende. "Leder du efter din oldefar?" spurgte Rosa.

"Godt, for jeg har også en høne at plukke med Felipe! Han skylder mig stadig et spil billard," sagde en af mændene der også sad ved bordet. Leah Victoria trak på smilebåndet. Hun havde et kønt smil.

"Nej, Rosa. Faktisk er der nogen der kommet for at besøge dig." Hun trådte til side så Roxy kunne komme til. Uheldigvis stod Roxy lammet og rørte sig ikke af flækken. Det var først, da Ashley gav hende et lille skub at hun sagde noget. "Hej, mrs. Morgan. Øhm, jeg hedder Roxy... Det er... øhm... en ære at møde dig." Ashley havde aldrig hørt Roxy være nervøs og da slet ikke stamme. "Det er længe siden jeg har fået besøg. Folk på jeres alder ved slet ikke hvem jeg er!" sagde Rosa. Det var lidt som om Roxy kom til sig selv for hun udbrød straks: "Det kan umuligt passe! Du er den bedste filmskuespiller til dato! Din præsentation i Hans Flammer og Mod var fantastisk! Du er en legende! En levende legende, mener jeg."

Rosa smilede taknemmeligt. "Det er sødt af dig at sige, kæreste," sagde hun. "Det er sjældent at sådan en olding som mig får ros."

"Hvorfor ikke?" spurgte Caleb. Rosa vendte blikket mod ham.  "Der er ingen der kender mig mere. Jeg har ikke snakket med en eneste fan i flere år. Jeg antager også at du ikke vidste hvem jeg var, unge mand, før denne yndige unge kvinde fortalte dig det?" spurgte hun med et løftet øjenbryn. Caleb sænkede blikket. "Din antagelse er korrekt, mrs." Ashley kunne godt lide hende og noterede at hun måtte få set nogle af hendes film.

"Så hvad laver I californiere så langt væk fra hjemmet?" spurgte Rosa og skiftede emne. Ashley rynkede brynene og spurgte: "Hvordan vidste du at vi er fra Californien?"

"Jeres dialekt. Jeg har rejst landet rundt alt for mange gange til ikke at kunne kende hvor hver en af jer er fra, kære," sagde hun med antydningen af et smil.

"Så sejt," hviskede Roxy.

"Men til at svare på dit spørgsmål, er vi på roadtrip," fortalte Ashley usikkert. "Det var ikke rigtig meningen, men omstændighederne sendte os lidt på vej."

"Skæbnen sendte os på vej," sagde Roxy.

"Du tror det var skæbnen vi skulle på denne tur?" spurgte Jayce med et fnys. Roxy smilede. "Ja! Ellers havde jeg ikke mødt Rosa Morgan!"

"Og jeg havde ikke mødt Lewis Hussain!" tilføjede Ashley.

"Og jeg var ikke blevet kidnappet!" snappede Caleb vredt. "Denne her tur har kun budt os problemer. Vi tog endda kun afsted fordi der var bandeoptøjer i vores egen by!"

"Det var ikke bandeoptøjer," sagde Jayce. "Det var bare Blue Dragons der..."

"På grund af dig!" afbrød Caleb.