Kapitel 23 - bibliotek og lektiedealer

109 14 0
                                    

"Vi burde nok dele os," sagde Ashley. "For mere effektivitet."

"Jeg går med Brandon," udbrød Roxy før Ashley selv kunne. Hun så irriteret på Roxy, der smilede tilfreds og blinkede. Jayce så ligeså irriteret på Ashley selv da de begav sig ud i byen.

"Har du nogle forslag til hvordan vi skaffer pengene?" spurgte hun. Jayce smilede lusket og så drilsk på hende.

"Lad mig omformulere: Har du nogle lovlige forslag?" Hans smil forsvandt og blev erstattet med et surt blik. "Jeg kunne skaffe de penge på ingen tid hvis bare jeg-"

"Jeg er ligeglad," vrængede Ashley af ham. "Jeg har ikke planer om at tage i fængsel. Vi skaffer de penge på ærlig vis."

"Og hvordan gør vi det, nørd?" spurgte han og rullede øjne.

Ashley trak på skuldrene. "Hvor skulle jeg vide det fra? Det er ikke mig der er forbryderen." Hun skulede og så ikke på Jayces borende blik.

Der var stille i få sekunder. "Har du virkelig ingen idéer?" spurgte han så. "Du har altid en idé." Ashley så på ham, og der var ikke en lyd af sarkasme i hans stemme. Var det et kompliment?

"Øhm..." Ashley tænkte sig om. Hun havde formået at lave en plan i kasinoet så hvorfor var hun så blank nu?

Nok fordi der ikke fandtes nogen lovlig måde at skaffe store penge på så kort tid.

Ashley satte sig opgivende på en bænk. Hvad skulle de gøre?

"Lad os tage på biblioteket," sagde hun til ham. "Hvad, hvorfor?" Hun rejste sig op. "Jeg kan koncentrere mig bedre der." Han så ikke overbevist ud. "Det er bedre end ingenting, ikke?" Jayce sukkede og ved hjælp af Google maps satte de kurs mod det nærmeste bibliotek.

Ashley indåndede den beroligende duft af bøger der satte et smil på hendes læber. Hun lukkede øjnene og sugede stilheden til sig der et øjeblik efter blev afbrudt af Jayce.

"Jeg troede aldrig jeg skulle sætte fod i et bibliotek."

Hun ignorerede ham og gik fremad. Biblioteket var stort, inddelt i uendeligt mange sektioner. Hun satte sig ved et bord tæt på en gruppe børn der lavede lektier. Jayce satte sig ved siden af hende. "Tror du der er bøger til hvordan man skaffer penge?" spurgte han hende. "Jeg ved det ikke, prøv at led." Hun mente det sarkastisk, men det ville være rart at slippe for Jayces tilstedeværelse i et sekund, så hun kunne koncentrere sig.

Hun betragtede børnene, der så ud til at have svært ved deres lektier. De måtte være mindst tolv år eller lignende, men de var iført mærketøj fra top til tå. Så ringede en af drengenes telefoner, og da han tog den blev et guldur synligt. Ashley opdagede at Jayce også kiggede.

"De er rigmandsbørn," sagde han. Ashley vendte sig forskrækket om. "Du har seriøst ikke tænkt dig at stjæle fra børn, din-"

"Nej forhelvede, hvad fanden tror du om mig?"

Ville han virkelig have svar på det spørgsmål?

"Nå, men lige meget. Jeg har en idé." Han gik mod børnene og Ashley fulgte efter ham.

"Jeg ser I har lidt problemer med jeres lektier?" spurgte han ligeud. Ingen af dem svarede ham, hvilket også gav meget god mening. Hvis Ashley var tolv år, havde hun nok heller ikke svaret en fremmed, og især ikke en der så ud som Jayce Howett.

"Hvem er du?" spurgte drengen der talte i telefon. "Har far tvunget jer til at sidde og lave lektier?" Børnene rykkede uroligt på sig. Ashley løftede et øjenbryn. "Jayce..." Havde han tænkt sig at skræmme børnene til at give dem penge?

"Hende her," sagde Jayce og pegede på Ashley. "er villig til at lave alle jeres lektier for jer." Børnene så først forvirret på ham. "Det har jeg ikke sagt ja til," hviskede Ashley til ham. "Desuden er det snyd-"

"Hold nu bare kæft!" hviskede han tilbage.

"Det bliver 200 dollars," sagde han til børnene.

Hvad?

Ashley trak ham til side så børnene ikke kunne høre dem. "200 dollars? Er du vanvittig?" udbrød hun. Jayce rullede øjne. "De der børn er nogle rige, forkælede curlingbørn. De har ingen idé om at det er mange penge."

Ashley krydsede armene. "Bare spil med," vrissede han.

Der var seks børn i alt, og hun lavede alle deres lektier på en halv time. Hun tænkte slet ikke, så bare på opgaven og svarede. Børnene så forbløffet på hende. "Hun har 300 i IQ," sagde Jayce med et smil, og fik Ashley til at bryde ud i latter. "Jaer, klart."

"Spred ordet," sagde Jayce til børnene. "Vi er her kun i dag."

Ashley og Jayce satte sig ved et bord. "Jeg må indrømme... at det faktisk var en temmelig en god idé," sagde hun til ham. Jayce smilede kækt. "Og du har intet problem med at du hjalp med dem med at snyde?"

Ashley tog en indånding og så væk. "Lige nu er der større ting på spil," endte hun ud med at sige. Jayces smil voksede sig større. "Sådan skal det lyde! Hvem skulle have troet at det kun krævede en kidnapning før du stoppede med at være en dengse?" Hans øjne blev store som om han fik en idé, og han lænede sig mod hende, mens han hviskede: "Er du frisk på et røveri nu?"

Ashley lænede sig forfærdet tilbage. "Nej!"

Jayce sukkede og rystede på hovedet. "Stadig dengse." Hun himlede med øjnene og slog ud efter ham. "Undskyld?" Tre piger på omkring tolv stirrede på dem med store øjne. "Er I dem der laver ens lektier?"

Jayce hoppede ned fra sin stol. "Hun er." Ashley smilede til dem. Hun begyndte at lave deres lektier, mens Jayce diskuterede penge med dem. Ashley var forbløffet over at børnene var villig til at snyde. Da hun var på deres alder, var lektier hendes yndlingsaktivitet! Hun spekulerede dog ikke videre over det. Efter ti minutter var hun færdig med de tre pigers lektier. De så chokerede på hende og så rakte den ene hende en computer. "Vil du også lave min fysikrapport til i morgen?" Ashley så efter bekræftelse i Jayces blik, og han vendte sig mod pigerne. "Jeg har flere penge," sagde pigen før han kunne sige noget.

Der begyndte at komme mange, mange andre børn og efter en halvanden time havde hun lavet mindst femogtyve børns lektier.

"2.600 dollars," sagde Jayce og duftede til bunken af penge i hans hænder. "Hvor meget forlangte du lige af de stakkels børn?" spurgte Ashley.

"Det skal du ikke tænke på," grinede han. "Jeg håber det går lige så godt for Roxy og Brandon," sagde hun.

{forfatternote}

Tror desværre ikke det går så godt, ahaha

Men næste afsnit bliver med Roxys synsvinkel, omggg

Hvordan går jeres karantæne så?
Hvad tror I Roxy og Brandon laver?

Smid gerne en stemme💞

Udgivet: 30-03-2020

RoadtripDonde viven las historias. Descúbrelo ahora