Roadtrip

Kapitel 16 - hemmeligheder og rygning

Caleb var næsten ved at køre galt over chokket. Ashley kunne pludselig ikke trække vejret. "Jeg-" Ind, ud. "Jeg-" Ind, ud.

"Hvad er der, Ashley?" spurgte Roxy. Ashley tog sig til munden. "Fingeraftrykkene... de må være over det hele!" På manden, kruset, dørhåndtaget, overalt.

Jayce fnyste. "Bare det?" Roxy sendte ham et strengt blik. "Hvad fanden, Jayce?" Han rullede med øjnene og kiggede så på Ashley. "Hvis det er til nogen nytte, så tjekker de næsten aldrig det shit. Vores politi er lort."

"Ja, Jayce! Det er til stor nytte at vide at vores nations politi er lort." Hun gispede hurtigt. "Forfærdeligt, mener jeg." Jayce så skeptisk på hende og lænede sig frem. "Okay, der skete helt sikkert noget derinde." Han så på de andre og så tilbage på Ashley. "Hun er jo helt ødelagt."

"Der skete ikke noget," sagde Ashley.

"Hvordan fik du overhovedet fat på den pistol?"

"Jeg fandt den."

"Du fandt bare en ladt pistol?"

Ashley nikkede. "Var det dig der slukkede for strømmen?" spurgte Brandon. Ashley nikkede igen. Det kunne hun vel godt svare på. "Hvordan fandt du så frem til os?" spurgte Roxy. "Og hvor vidste du fra hvor vi var?" spurgte Caleb. Ashley forklarede dem at hun havde talt sine skridt og da hun så havde ødelagt strømmen, kunne hun huske skridtene. Hun sagde ikke noget om at det var manden der havde sagt hvor de var, men at hun selv havde fundet frem til den.

"Hvordan kunne du huske det hele?" spurgte Roxy. "Jeg vil ikke engang kunne huske vejen til skole med lukkede øjne." Det fik Ashley til at smile. "Jeg-" Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. "Jeg har en god hukommelse." Hun drejede hovedet og fik øje på Jayce der så indtrængende på hende. Kiggede så eftertænksomt på hende, som om han ikke kunne greje hende og det gjorde Ashley utilpas. Hun så ud mod vejen. "Jeg er træt," sagde Roxy. Ashley nikkede "Lad os sove."

"Ja og lad os efterlade Caleb til at køre mens alle I andre sover," sagde Caleb irriteret. "Jeg kan godt tage rettet," sagde Jayce. Caleb tøvede. "Ved nærmere eftertanke så springer jeg over." Ashley kunne godt forstå at Caleb ikke ville have Jayce til at køre. Han var nok ikke den mest pålideligste når det gjaldt det. "Jeg er beæret over din tillid til mig, Caleb."

"Hold kæft, Jayce."

"Jeg kan godt køre," foreslog Roxy. "Har du kørekort?" spurgte Caleb. Roxy tøvede. "Øhhhm, jeg havde."

"Jeg-" Caleb fik øjenkontakt med Ashley i bakspejlet. "Jeg tror jeg helst ville have at Ashley køre."

Ashley blev overrasket over Calebs ord. Det var ham hun kendte mindst til, ham hun havde snakket mindst med og han ville have hende til at køre hans elskede bil? Hvis det ikke var tillid, så vidste hun ikke hvad var.

"Som jeg sagde tidligere så har jeg ikke kørekort," sagde hun. "Hvor gammel er du da?" spurgte Roxy. Alle 3.g'erne havde kørekort så det var ikke underligt at de blev overrasket over hendes manglende kørekort.

"Jeg er seksten," sagde hun, velvidende om at hun var den yngste blandt de andre. Man kunne sagtens få kørekort når man var seksten, men der var bare et lille problem. Ashley var hunderæd ved tanken om at sidde bag rettet. Hun havde bestået teorien. Mange gange. Hun tog den endda for sjov i hendes sidste år i folkeskolen og fik alle rigtige. Det var bare den praktiske del hun havde svært ved. Det pres der landede på en når man pludselig skulle kontrollere et transportmiddel, der muligvis kunne føre en i døden hvis man fejlede. Hvordan kunne nogen ikke være bange for det?

"Vent lige lidt," sagde Roxy forvirret. "Er du ikke lidt for ung af en 3.g'er at være?" Ashley tøvede. "Jeg-" Hun vidste ikke om hun skulle fortælle dem det. "Jeg sprang 1.g over." De så alle måbende på hende, selv Caleb vendte hovedet i et splitsekund og var lige ved at miste kontrollen over bilen. "Af hvad gjorde du?" spurgte Jayce forbløffet men prøvede hårdt på ikke at vise det. "1.g var det hårdeste år," sagde Roxy. "Alle årene var hårde," sagde Brandon. "Tydeligvis ikke for nørden," fnyste Jayce hånende. "Så det hele var bare nemt for dig eller hvad?" spurgte Caleb. Ashley kunne ikke lide at hun pludselig var samtaleemnet. Først et krydsforhør om hvad der skete på kasinoet og dette? Siden hvornår var Ashley blevet interessant? "Det er ikke fordi det var nemt," forklarede hun. "Jeg vidste bare det hele på forhånd." De så alle så chokerede på hende at hun fik det ubehageligt.