Roadtrip

Kapitel 44 - fortrydelse og bange

"Okay, du er nødt til at fortælle os hvad der skete," udbrød Roxy med det samme. Ashley havde forventet at det ville komme, men hun var ikke i humør til at snakke. Hun skar ansigt og rystede på hovedet. "Nej, tak."

Ashley havde for mange blandede følelser og ustyrlige tanker til at kunne rumme. Hun følte sig udmattet og havde bare lyst til at slukke for sig selv. Langsomt lukkede hun sine øjne og søvnen skyllede ind over hende.

Hun drømte om Jayce. Det var efterår og de gik på en sti med hænderne flettet sammen. Ashley havde en hættetrøje på hvor der stod Harvard University. Empire State Building kunne ses i baggrunden. De var i New York. Jayce trak Ashley hen til et træ og kyssede hende dybt. Pludselig ændrede drømmen sig. De stod igen på taget hvor Jayce havde afsløret sine følelser. De holdt hinanden i hånden, men pludselig føltes det som om Jayce kom længere væk. Så opdagede Ashley at det var hende selv der kom længere væk. Noget, hun vidste ikke af hvad, trak som en magnet i hende.

Hun kastede sig frem for at komme tilbage til Jayce, men det lykkedes ikke. Hans ansigt forsvandt, ligesom da de kørte fra ham i dag. Ashley græd, skreg Jayces navn og prøvede som en gal at vride sig ud ad det som trak i hende.

Hun vågnede gispende med et sæt og råbte "Jayce!" De andre så forvirret på hende, men Ashley var ligeglad. Hun kunne stadig fornemme noget trække i hende og det gav hende kuldegysninger. Hun lagde instinktivt sine hænder om halsen for at kunne være sikker på at hun trak vejret.

"Hvad sker der, Ashley? Er du okay?" spurgte Brandon. Hun opfangede en skitse af Dylan før han klappede skitsebogen i og kiggede på hende med sine bekymrende øjne.

"Jeg... Fint," stammede hun og følte sig knastør i halsen. "Vand."

Roxy kastede straks en vandflaske hen til hende. Hun spekulerede ikke engang over hvor den var kommet fra, åbnede den bare i et snuptag og drak af den som det gjaldt livet. Da hun var færdig, så de andre afventende på hende. "Mareridt... tror jeg," forklarede hun. "Du sagde Jayce," sagde Roxy. Ashley nikkede. Hun havde det elendigt. Hun troede at søvn ville gøre hende mere klar i hovedet, men nu var hun bare mere forvirret end før. Hvad i alverden betød den drøm?

"Hvor lang tid sov jeg?" spurgte hun for at skifte emne. "Otte timer. Vi er i Ohio." Ashley nikkede og bed forpintheden i sig. Hun var allerede to stater væk fra Jayce.

Roxy så stadig undersøgende på hende. Det var der hvor Ashley opdagede at hendes hånd var flettet i Calebs. Hun stirrede forbløffet på deres hænder og så tilbage til dem. Hun kiggede på Caleb igennem bakspejlet og derefter på Roxy. Der var sket noget imellem dem.

"Hvordan var koncerten?" spurgte Ashley og automatisk begyndte de begge to at smile fjollet. Var det Ashley der var noget galt med? Caleb og Roxy havde begge to også kun kendt hinanden i en uge, men alligevel var de kommet sammen. Hun kiggede over mod Brandon der var i færd med at arbejde på den skitse af Dylan hun havde set for blot to sekunder siden. De to havde kun kendt hinanden i dag, men der var garanteret også sket noget imellem dem.

Ashley havde lyst til at bryde ud i gråd og spekulerede vanvittigt over om hun havde truffet det rigtige valg. Hun savnede allerede Jayce.

Roxy blev ved med at glo på hende som om hun prøvede at opsnappe alle Ashleys hemmeligheder. Med et sæt rejste hun sig fra sit sæde og satte sig i pladsen mellem Brandon og Ashley. At bilen kørte, så ikke ud til at berøre hende, og Caleb kommenterede heller ikke det. Roxy kiggede indgående på Ashley og lagde en hånd på hendes skulder. "Der skete noget sammen med Jayce. Hvad?"

Ashley trak vejret dybt og så væk fra Roxys bestemte øjne. Med en skælvende stemme fortalte hun hvad der var sket på taget og derefter drømmen hun lige havde haft. Roxy så ud som om hun hele tiden havde lyst til at komme med en kommentar, men hun bevarede fatningen hvilket Ashley satte pris på. Da Ashley var færdig, nikkede hun blot samtykkende og trykkede hende ind til sig. Ashley havde det bedre, da hun fortalte det, men det ændrede ikke på hendes fortvivlelse. "Jeg er bange for at jeg ikke gjorde det rigtige," sluttede hun sukkende og følte sig tung om brystet. "Du gjorde helt sikkert ikke det rigtige," sagde Roxy og det fik Ashley til at fare op. "Hvad mener du med det?" udbrød hun en smule fornærmet.