9. Drillerier og en sprittusch

345 6 5
                                    

Dagen efter...Hos familien Walker

Jeg sætter mig i den bløde lænestol, længst fra Jonas', og lader min krop falde helt tilbage. "Hold da op hvor er jeg mæt". Tænker jeg og lægger mine hænder på maven. Jeg begynder at lave cirkelbevægelser med mine hænder, mens jeg kigger på ilden i pejsen og dens orange- og rødlige nuancer. Jeg sidder og tænker på alle jordens farver, da jeg ligepludseligt kan mærke en stirren.

Så jeg vender mig om og opdager at det er Jonas der sidder, og kigger på mig. "Eew.... hvorfor?". Tænker jeg, men stirre tilbage på ham. Jeg kigger ham lige i øjnene og giver ham et spørgende blik. Som svar blinker han på en klam og flirtende måde, som ville give en hver pige sommerfugle i maven, men ikke mig... Nej ad. I stedet laver jeg en grimasse og lader som om at jeg skal kaste op. Han vender øjne og begynder at grine. "Ha ha, hvor morsomt". Siger jeg og krydser armene. Han svare ikke tilbage, men griner videre.

"Du er simpelthen for barnlig". Siger jeg og læner hovedet tilbage, så jeg kigger op i loftet. Jeg prøver at ignorere hans stirren, men kan tilsidst ikke mere og vender igen hovedet imod ham. "Jeg ved godt at jeg er hot og alt sådan noget, men du kan ligeså godt lade være med at prøve. Jeg er jo ALT for lækker til dig". Siger jeg og vifter håret tilbage. Han kigger undrende på mig og laver en grimasse.

"Aaah... hot er måske ikke det rette ord. Jeg vil nu mere sige underlig, dødirriterende, grim eller noget der høre til på en losseplads". Svare han og smiler selvtilfredst. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare tilbage, så i stedet giver jeg ham det ondeste blik og rækker tunge af ham. Men som vi alle nok havde regnet med begynder han bare at grine igen.

"Og du siger at jeg er barnlig". Svare han lige pludseligt og prøver, uden held, at holde grinet tilbage. Han laver en lille lyd og begynder så at grine højlydt. Aaah... han driver mig til vanvid. Så jeg rejser mig op og begynder min vej ud i køkkenet. Før at jeg når helt ud ad stuen, vender jeg mig om og laver "The friendly finger" fra min serie FRIENDS, og trasker ud i køkkenet.

Inde i køkkenet er min far og James (Jonas' far) igang med at rydde op. De har hver sin øl i hånden og snakker om diverse mande ting. Da jeg kommer ind, vender de sig om imod mig. "Nej se... så kom der endeligt en der ville snakke med os "oldtidsfolk" eller hvad i nu kalder os". Siger min far og stiller sin øl fra sig. "Øh... yeah. Jeg skulle bare lige hente et glas vand". Siger jeg pinligt berørt og åbner skuffen med glassene. "Nå, hvordan går det så mellem...". Han stopper sin sætning, da Jonas kommer ind ad døren.

"Næh en mere.... det bliver jo helt vildt herinde". Siger han i stedet og smiler. Åh gud ikke igen. Gid han var bare lidt mindre pinlig tak. Jeg kigger på Jonas og gør mig selv skiløjet.

"Jeg ved ikke hvad du ligner når du gør det der, men det ser i hvertfald ikke særligt kønt ud". Siger Jonas og smiler. Jeg smiler tilbage og svare. "Jamen, så er vi to. Bare at du uheldigvis ikke kun er grim når du gør dig skiløjet, men faktisk hele tiden". Jonas kigger mig igen i øjnene, så jeg gør det samme. Efter lidt tid, i tavshed, hører jeg James henne fra vasken sige.

"Jeg kan se at i to hygger jer vældigt meget, så jeg tror at vi vil lade jer være lidt alene". Jeg holder stadig blikket fast på Jonas og har ikke tænkt mig at trække mig lige forløbeligt. Jeg kan se at Jonas har det på samme måde, så der er ikke nogle af os der svare. Efter lidt tid beslutter min far sig for at afslutte samtalen med et "Super". Og går så ud ad køkkenet med James i hælene.

Da de er gået kigger jeg vredt på ham og vender mig om imod glassene igen. Jeg snupper et glas, men når ikke langt før at han spørger. "Hvad fanden var det for noget du lavede med dine hænder?". Jeg vender mig om og kan se grinet forme sig på hans læber igen. "Mener du det her?". Jeg laver det "friendly finger" igen. "Yeah". Han bryder ud i grin igen. "Hvad er der så sjovt ved det?". Spørger jeg og himler med øjnene. "Ikke... noget...". Han prøver at holde grinet inde, men det lykkedes ikke rigtigt for ham.

Jeg gider ham ikke, så jeg kigger surt på ham og spørger koldt. "Hvad vil du?". Han stopper sit grin med det samme og kigger spørgende på mig. "Hvorfor følger du efter mig?". Spørger jeg lidt mere præcist. Han kigger stadig lidt underligt på mig, men giver mig tilsidst et lille smil. Så gør han noget uventet. Han tager et par skridt hen imod mig, så vi kun er få centimeter fra hinanden, og kigger mig dybt i øjnene. Jeg synker tungt og kigger ham tilbage i øjnene.

Jeg ved ikke hvad han prøver på og om det er noget jeg overhovedet har lyst til, men uanset hvad stopper jeg ham ikke. Han læner sig frem og lige som jeg tror at han vil kysse mig, undviger han og hvisker mig i øret. "Du troede lige". Han træder et skridt væk, skubber mig til siden og snupper et glas fra skuffen. Så hælder han noget vand i glasset og går ind i stuen igen.

—-

"Så er filmen slut". Siger min mor træt og rejser sig stille op. Jeg kigger rundt i rummet og opdager at Jonas er faldet i søvn. Han ligger helt stille, som en lille baby i sin mors favn, og sover. Han ser faktisk ret sød ud når han.... hov vent det hørte du mig ikke lige tænke. Jeg vender hovedet op mod loftet og strækker armene højt op i luften. Nøj hvor er jeg træt.

Så rejser jeg mig op fra den varme, bløde lænestol og går stille ud ad stuen. Bag mig kan jeg høre at de andre også har rejst sig op, så jeg vender mig om og følges med dem ud i entréen. Da jeg skal til at tage sko på opdager jeg at jeg har glemt min telefon inde i stuen. Så jeg skynder mig derind og snupper den på sofabordet. Lige da jeg skal til at gå, røre Jonas på sig, så jeg vender opmærksomheden mod ham. Han sover dog stadig, trygt og godt, men har ingen anelse om hvad der venter ham i morgen. For jeg har lige fået den bedste idé.

Jeg kigger rundt i rummet og får øje på et lille skrivebord af mørkt træ. Jeg går over til det og snupper sprittuschen der ligger på bordet. Så går jeg tilbage til Jonas, tager låget af og tegner  ham i ansigtet. Han får både overskæg, monobryn, kattenæse og det hele du. Men for at det ikke skal blive meget bedre, tager jeg min telefon frem og tager et par billeder, som jeg senere har tænkt mig at lægge op på Instagram. Så ligger jeg tuschen på bordet igen og trasker ud i entréen til de andre.

Fallin' All In YouWhere stories live. Discover now