Fallin' All In You

5. Shoppetur og en ny besked

"Har i nogle spørgsmål?" Hun kigger rundt i klassen, men der er ikke nogen der rækker hånden op. "Så fortsætter i bare fra der hvor i er kommet til". Siger Miss Lane og sætter sig ned på sin stol. Det er den sidste time og vi har Matematik. "Yaaay, yndlingsfaget... øh not', tænker jeg og kigger ned i min bog. Jeg prøver at koncentrere mig om en ligning, men mit hovede har allerede sagt weekend, så jeg kigger bare op mod uret. 5 minutter tilbage, Ja taaak!!.

Jeg lukker bogen og lægger den ned i min taske. De andre begynder også at pakke sammen og det samme gør Miss Lane. "Ja ja, i får bare fri nu... God weekend". Siger hun og trasker ud ad døren. De andre følger efter hende, så det til sidst kun er Riley, Zoe og jeg der er tilbage. "Hey piger?". Spørger Riley og stiller sig ved siden af os. "Jeg tænkte på om i måske ville med ind til byen senere?". Hun kigger spørgende på os. "Jeg skal nemlig have købt en kjole til min date med Logan i aften". Det sidste siger hun lavt, men ikke så lavt at vi ikke kan høre hende.

Vi begynder at smile og hviner nærmest af glæde. "Aaaah.... Jeres første date, hvor romantisk". Siger Zoe og krammer hende. "Jaaaa, i passer perfekt sammen". Jeg krammer hende også og smiler bredt. "Ihh.... men vil i ikke gerne? Tænkte bare at det var en god idé, så du kan komme på nogle andre tanker". Det sidste var henvendt til mig, og da jeg hører det bliver jeg en lille smule trist. Hun opdager det og jeg kan se hendes dårlige samvittighed. "Ej Undskyld at jeg nævnte det... min fejl". Hun krammer mig og ser bekymret på mig. Jeg tørre en tåre væk fra min kind og smiler. "Nej nej, det er okay.... men lad os nu ikke tænke på mig, og i stedet på at finde den perfekte kjole til i aften".

—-

"Så er vi her". Jeg slukker bilen og stiger ud i kulden. Jeg lukker døren og går op på fortovet. De andre piger følger efter mig op ad gaden. Vi går forbi en masse butikker, men jeg kan se at Riley allerede ved hvor hun vil hen. Da vi når til butikken standser vi og kigger op på indgangsskiltet. "RALPH LAUREN", står der med store bogstaver.

Da vi kommer ind i butikken begynder vi straks at kigge det hele igennem, for alle de flotteste kjoler de har. Vi deler os op, og finder så mange vi kan. Da vi er færdige mødes vi ved prøverummene og lader hende prøve dem, som hun synes ser pænest ud.

Efter en time, eller mere, står hun imellem to valg. "Aaaah.... jeg ved det virkeligt ikke, de er så pæne begge to". Siger hun og holder dem ud fra sig. Den ene er en blå, knælang kjole med tykke stropper, og den anden er en sort, tyndstroppet kjole med stram top og løs bund. "Hvad kunne du selv se dig gå i?". Spørger Zoe. "Det er jo det jeg ikke ved. Jeg kunne se mig selv i dem begge". Siger hun frustreret og kigger sig i spejlet. "Altså hvis jeg skulle sige det, synes jeg at du skal vælge den sorte, men det er også kun mit valg. Du bestemmer". Siger jeg og sætter mig på en stol.

Hun smiler til mig og sammenligner kjolerne i spejlet. "Øhm....". Siger hun og kan slet ikke bestemme sig. Jeg kan se at Zoe er ved at miste tålmodigheden. "Okay. Du bliver altså snart nød til at vælge. Jeg vil også gerne se på nogle andre ting inden, at vi tager hjem". Hun bevæger sig utålmodigt i sædet. "Okay, okay. Så vælger jeg.....". Hun svinger rundt om sig selv. ".... den sorte". Siger hun til sidst og går ud ad prøverummet. Vi rejser os op og følger med hende hen til kassen. "Super... du bliver sååå lækker i aften". Siger jeg og krammer hende bagfra.

Da hun har betalt går vi ind i Macy's og kigger. Vi får købt en hel masse, og det er super hyggeligt. Jeg har fuldstændig helt glemt alt om Mathew og Emma, indtil at der kommer et pling fra min telefon. Jeg tænder den og ser at det er en besked fra min ex. "Oh shit... ikke lige nu", tænker jeg frustreret, men går alligevel ind på beskeden.

Ham jeg hader: "Hej snut. Håber at du har det godt i NYC. Savner dig helt vildt meget, og håber snart at vi ses.

Da jeg ser beskeden får jeg det helt dårligt. Jeg bliver vred, og har bare lyst til at kyle telefonen ned i gulvet. "Hey Em. Hvem er det du skriver med?". Spørger Riley og tager min telefon ud ad min hånd. "Ikke nogen". Siger jeg bare. Jeg prøver at fange den, men når det ikke inden, at hun har læst beskeden. Da hun har set den måber hun og kigger på mig. "Ikke nogen? Er det ikke ham den klamme, som du kan kalde for din EX-KÆRESTE". Spørger hun lidt surt og viser den til Zoe.

Da hun ser den måber hun også. "Er det ham der var dig utro?". Spørger hun. Jeg når kun at nikke før, at jeg bryder sammen af gråd. Jeg falder i armene på dem, og græder det hele ud. Jeg kan ikke blive ved med at holde tårerne tilbage, så jeg lader dem bare komme ud nu. Det er så befriende og på en eller anden måde helt vildt rart, at stå i armene på ens bedsteveninder, og bare lade det hele komme ud. Alle frustrationerne, vreden, sorgen og det hele. Det kan jeg ikke takke dem nok for.

Da jeg endelig har grædt færdigt, tager Riley min telefon og slukker den. Hun rækker mig den imens, at hun siger. "Glem beskeden og lad være med at svare ham tilbage. Han er ikke det værd". Hun tager begge vores hænder og følger os med ud til bilen. "Jeg tror at det er på tide at komme hjem nu, jeg skal også have tid til, at gøre mig klar inden daten".

------ Forfatter ord -------

Sorry, for et lidt kedeligt kapitel, men det skal nok blive mere spændende snart. Jeg håber alligevel at i synes at det var okay.

Hvad synes i om Rileys kjole?
Tror i at Riley og Logan kan blive et par?
Tror i at Emily kommer over Mathew?
Og tror i at der sker noget spændende med Zoe?

Find ud af det i de næste kapitler