Fallin' All In You

17. Flugt og en hemmelighed

*Jonas' POV*

"Oh shit..... hvad fanden gør vi nu?". Siger jeg da jeg opdager dem. Det var jo ikke mening at de skulle komme nu. De plejer sku da at være til fodboldtræning, ellers havde jeg aldrig taget hende med herind. Det var sku da pisse dumt af mig.

Emily har tydeligvis hørt hvad jeg sagde og er nu igang med at vende sig om. Åh fuck... hvad nu hvis de opdager hende?Hvad fanden gør jeg så? Mine venner skal bare ikke se mig sammen med hende, ikke efter alt det her.

Jeg tager hurtigt fat i hendes arm og vender hende tilbage imod mig, så hun ikke kan nå at se dem. Hun kigger forvirret på mig. "Ik' kig bag dig... det ville bare trække for meget opmærksomhed". Siger jeg bestemt. Hun rynker panden og er tydeligvis ikke helt med. "Hvad me-". "Jeg forklare senere". Siger jeg og tysser på hende.

Jeg kigger bag hende og kan se at hele ganget er samlet. Ethan, Marco, Steff, Sille, Tristan og Emilys lille veninde, Riley. Den eneste der mangler er Logan. Gad vide hvor han er henne?

Resten af ganget er heldigvis nede i den anden ende af dineren, men de ville sagtens kunne få øje på os, hvis de bare kiggede herned. Jeg kigger tilbage på Emily som stadig sidder meget forvirret og venter på en forklaring.

"Okay, bare gør som jeg siger". Jeg tager min hoodie af, den eneste jeg har med lynlås, og kaster den over til hende. "Tag den på, og husk hætten". Siger jeg med ekstra tryk på de sidste ord. Vi bliver virkeligt nød til at komme væk herfra nu, før at det her kan blive ødelagt. Hun tager hoodien på, uden spørgsmål, og trækker hætten ned over hendes kønne ansigt. Wauw, hun klæder virkelig sort.

"Hvad?". Spørger hun, da jeg har siddet og stirret i lidt for langt tid. Jeg kigger hurtigt væk og prøver at komme tilbage til planen. Jeg kigger en sidste gang ned på mine venner. De er så optaget i hinandens selskab at de heldigvis ikke har opdaget os endnu.

Jeg kigger tilbage på Emily og tager fat i hendes håndled. Hun får tydeligvis et chok af min pludselig bevægelse. Jeg rejser mig op og kigger ned i jorden. Please ikke lad dem se mig. Jeg lader Emily rejse sig og så begynder jeg at trække hende efter mig. "Kig ned". Hvisker jeg til hende uden at kigge på hende. Jeg trækker hende med mig ned ad gangen og næsten ud ad døren.

"Hey Jonas, hvad lav-". Jeg kigger op og opdager ham. Selfølgelig, lige som jeg troede at planen gik så godt. Logan står foran os, næsten lige så forvirret som Emily var for få sekunder siden. "Shh... please ikke sig det til de andre". Beder jeg. I det mindste er det da Logan. Han har selv lige gået rundt og holdt hans forhold hemmeligt de seneste måneder. Ikke at det her er det samme, da Emily og jeg ikke er i et forhold og heller aldrig kommer i et. Men stadigvæk.

"Øhm... jo, selvfølgelig bro". Siger han stadig forvirret. Jeg kommer med et lille smil. "Tak bro. Jeg kan altid regne med dig". Siger jeg og trækker Emily videre efter mig. Jeg ved at Logan stadig står bag mig, sikkert endnu mere forvirret end før, men jeg har ikke lige tid til flere spørgsmål lige nu.

Jeg når ud ad døren og ud på parkeringspladsen. Jeg ser mig ikke en eneste gang tilbage, imens jeg trækker Emily efter mig. Vi når hen til bilen og det er først der jeg slipper hendes håndled. Jeg skynder mig ind i bilen og heldigvis gør Emily det samme. Jeg fisker efter min nøgle i min jakkelomme, det her kan ikke gå for langsomt. Jeg tænder bilen og kører ud fra parkeringspladsen og væk fra Jeremy's.

"Hvad fanden gik det ud på?". Kommer det fra Emily, da vi er nået væk fra dineren. Hun er tydeligvis frustreret og meget forvirret. Jeg vender hovedet imod hende. "Nogle af mine venner var derinde, inklusiv Riley". Siger jeg og holder nu øje med vejen igen. "Hvad? Åh shit... hvad nu hvis de så os". Siger hun, næsten helt skræmt. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt over hendes pludselige bekymring.