Fallin' All In You

7. Dramaqueen og kildetur

".....17 23 06 48". Tænker jeg og prøver for sidste gang at åbne det skide skab. Da det siger et lille pling åbner det, så jeg bliver helt glad. Ja tak, endeligt gider det at virke. Jeg tager mine bøger ud og lukker skabet igen. Så går jeg ned ad gangen imod engelsktimen. Efter lidt tid opdager jeg, at der er en masse der stirre på mig, så jeg kigger ned på mine fødder. Hvorfor stirre de allesammen? Sidder mit tøj forkert?. Jeg retter lidt på det, men opdager til sidst at det ikke var mit tøj, da jeg ryger lige ind i en. Jeg taber mine bøger og sætter mig ned for, at samle dem op.

"Hvad fanden laver du?". Kan jeg høre en råbe. Jeg kigger op og opdager, at jeg er gået ind i en "cheerleader". Åh gud, kan denne dag virkeligt blive værre? Jeg rejser mig op og vifter noget støv væk fra mine bukser. "Ej det må du undskylde". Siger jeg på en sukkersød måde. "Undskylde?..... Ved du godt hvor dyr den her kjole er? Hvad nu hvis du havde ødelagt den. Det er alt sammen din skyld". Siger hun og puffer til min skulder før, at hun går ned ad gangen. Nåh så det er sådan hun spiller spillet, det kan jeg da også godt være med til.

"Nåh ja, det er jo slet ikke fordi at du også støtte ind mig. Så jeg forlanger lidt en undskyldning". Råber jeg ned ad gangen, så hun vender sig om. "Mig? en undskyldning?". Hun griner lidt og kommer med et smørret smil. "Som om. Der er aldrig nogen der har bedt mig om en undskyldning". Hun smiler endnu mere og begynder at grine igen.

"Yeah helt sikkert". Jeg fniser lidt og kigger hånende på hende. "Så kan du da også begynde nu. Du skal jo starte på et eller andet tidspunkt". Jeg kigger afventende på hende og jeg kan høre, at folk hvisker rundt omkring. "Nej, aldrig i livet. Ikke til sådan en taber som dig". Hun vender sig om og knipser, så hendes to håndlangere følger med hende ned ad gangen og ud ad døren. Da hun er gået begynder folk at snakke, så jeg bevæger mig bare ned til engelsktimen igen.

—-

"Nå, så jeg høre at du støtte på Victoria Davis tidligere". Siger Riley og stiller en bakke på båndet, så kantinedamen kan hælde dagens ret op på hendes tallerken. Hun stiller den på bakken og går videre hen imod køledisken. "Øhh.... hvis det er hende drama queen'en, der bumpede ind i mig på gangen? Så ja". Siger jeg og tager også en portion "dagens ret". Jeg går hen ved siden ad hende, så hun kan give mig en vand, og så følges vi ned til vores bord.

Zoe sidder der allerede, men er helt optaget af hendes telefon, så hun opdager os ikke, da vi sætter os. "Aha... den var god. Folk plejer altid at være bange for Victoria, så lidt modstand skader vel ikke". Fortsætter Riley, da Zoe ikke ser ud til at ville snakke. Jeg smiler tilfreds og tager en bid ad gryderetten. "Hun væltede bare ind i mig, og forlangte en undskyldning, respektløst". Siger jeg smilende og kigger over imod hendes bord. Jeg opdager at Victoria har siddet og stirret på mig, så da vi får øjenkontakt smiler jeg falskt til hende. Hun gør det samme og kigger på mig med onde øjne.

"Åh Victoria.... Skolens dramaqueen. Tror at hun styrer hele skolen med sin "magt" som inspektørens datter. Anføre for Cheerleader holdet og halv prostitueret". Siger Riley og afbryder min øjenkontakt med Victoria. Jeg begynder at grine over det sidste og det samme gør Riley. Zoe opdager os endeligt og kigger op fra hendes telefon. "Aha... snakker i nu om Victoria igen?". Spørger hun og begynder at grine med os.

"Hvad griner i af?". Hører jeg lige pludseligt en stemme bag mig. Jeg vender mig om og opdager at det er Rileys bror Luke, der står bag mig. Han har en bakke i hånden og et sødt smil på læben. Jeg smiler tilbage til ham og rykker mig, så der også er plads til ham. Han sætter sig imellem Riley og jeg, og stiller bakken på bordet. "Øhh... i hvertfald ikke noget du behøver at vide". Siger Riley og starter en samtale med Zoe. Jeg tager endnu en bid ad min mad og kigger ned i bordet. "Nå, hvem har tisset på din sukkermad?". Spørger han Riley surt, men får intet svar, så han tager bare en bid ad sin mad i stedet.

Jeg begynder at smile og kan se at han gør det samme. "Hey hvad smiler du af?". Spørger han for sjovt, og rammer en albue i siden på mig. "Ikke noget... ". Svare jeg tilbage og skubber til ham med min skulder. "Nå så det mener du". Siger han og stikker en finger i siden på mig. Jeg er rigtigt kilden, så jeg begynder at grine og skubber hans hånd væk. "Ja det gør jeg faktisk". Siger jeg og skubber ham væk fra mig, så han ikke kan kilde mig igen. Han skal lige til det, men bliver afbrudt af en skinger stemme.

"Nå ser man det. Taberen kan ikke engang holde sig fra fyrene i mere end en uge. Hun har vidst allerede fået den stakkels Luke rundt om sin lillefinger". Jeg vender mig rundt og bliver ikke overrasket, da jeg ser at det er den kære Victoria Davis. Jeg smiler smørret. "Nå jeg kan se at du ikke kan lade mig være, men det forstår jeg da også godt, jeg er jo også bare så tiltrækkende". Jeg skubber til mit hår og blinker til hende.

Hun måber og kigger på mig med smalle øjne. "Og nej, Luke og jeg er kun venner, men eftersom du spørger, kunne jeg da forestille mig at du måske var en lille smule jaloux?". Jeg smiler og kan høre folk grine i baggrunden. "Øh nej, overhovedet ikke. Jeg bliver ikke jaloux på nogle, og slet ikke sådan en stor taber som dig". Hun smiler tilfredst og vinker til Luke. "Og undskyld Luke, dig er der ikke noget i vejen med". Siger hun og går ud ad rummet. Jeg kigger med smalle øjne efter hende, og koncentrere mig derefter om min mad. "Åh hvor er hun træls", tænker jeg irriteret og knytter mine næver.

Jeg tror at Luke kan fornemme det, da jeg lige pludseligt mærker en hånd på min arm. Jeg kigger på ham, da han hvisker mig i øret. "Fuck hende....". Jeg smiler og han gengælder det.

--------------------

Nå hvad synes i så om Rileys bror Luke?
Tror i at han bliver en god ven for Emily?
Og hvad så med Victoria. Er hun virkelig den bitch hun udgiver sig for at være?
Og gad at vide hvorfor at Riley ignorerede sin bror?

Find ud ad det i de næste kapitler