Fallin' All In You

19. Slåskamp og militærskole

Det her er et resume af slåskampen fra sidste kapitel, bare fra Jonas' synsvinkel, så man kan se hvad der egenligt skete.... bare så i ikke bliver forvirret.

Og tusind tak for alle jeres søde hilsner, i er bare de bedste. I er velkomne til at kommentere på kapitlerne, så jeg kan se hvad i syntes om dem. Bare lige så jeg kan se om jeg skal gøre det bedre og sådan. Elsker jer allesammen, værsgo at læse videre.

*Jonas POV*

"Hvad så drenge, er i klar?". Spørger jeg, da jeg går over til mine venner. Marco og Tristan skal spille kamp om få minutter, men de står stadig ude ved boderne, ikke engang omklædte endnu. Da de får øje på mig lyser deres øjne op og deres ansigter fyldes med et kæmpe smil. "Du kom". Siger Tristan og giver mig et bro-hug. "Yeah selvfølgelig. Jeg kunne jo ikke misse at se jer tabe. I bliver banket totalt af de store drenge". Siger jeg drillende. Jeg kan høre de andre rundt om os grine.

"Hey, bare fordi du ikke er med betyder ikke at vi taber... ". "... Det giver os bare større chance for at vinde". Afslutter Tristan Marcos sætning og de giver hinanden en highfive. "Yeah som om. Hvis det ikke var fordi jeg var skadet kunne jeg sagtens smadre hele holdet alene". Siger jeg stolt og flekser mine biceps. Nogle piger går forbi og man kan næsten se savlet løbe ned ad deres kæber. Jeg ved godt at jeg er lækker, men hvorfor er de allesammen så nemme at få? Jeg vil vædde med at hvis jeg spurgte, kunne jeg sagtens få en af de piger med hjem efter kampen.

"Tro på det Jonas, tro på det". Siger Tristan med et grin. Men det er da rigtigt, ikk? Sidste år var jeg den bedste på holdet, endda bedre en kaptajnen. Jeg var den der havde scoret flest mål og var meget hurtigere end alle de andre, så da denne sæson begyndte håbede jeg selvfølgelig på at kunne overtage kaptajnens plads. Jeg havde brugt hele sommerferien på at træne, hver dag. Men da der så kun var et par uger til skolestart skete der desværre en ulykken, og nu kan jeg så ikke spille mere.

"Hey Jones. Vil du købe nogle popcorn til mig?". Jeg vender mig om og opdager Kelly der står bag mig. Før kampen var jeg lige en tur på Jeremy's, hvor vi mødtes. Vi fik lige en burger og så tog vi en tur hjem til mig. Vi nåede heldigvis at blive "færdige" inden kampen begyndte og så tog jeg hende med. "Jeg hedder stadig Jonas, og jo, selvfølgelig babe". Siger jeg og blinker flirtende til hende. Babe, det plejer altid at virke. Ikke at jeg mener det. Jeg har ikke syntes om en pige siden.... det er lang tid siden, men derfor kan en mand stadig have sine behov, og så er det der en pige som Kelly kommer ind i spillet.

Kelly er en af de typisk piger, som der ligner alle andre. Hun har langt blondt hår, ansigtet dækket med flere lag makeup og næsten ingen tøj på, så man kan se alt hvad der sker. Hendes læbestift er stadig tværet ud over hendes ansigt efter vores lille "Make Out session", og nu står hun foran mig og venter. Hun har en hånd i siden og et løftet øjenbryn.

Jeg vender mig om imod de andre. "Vi ses efter kampen. Held og lykke". Siger jeg til drengene, en sidste gang, før at jeg vender mig om og går imod popcorn boden med armen rundt om Kelly. "Hvad skal det være med?". Spørger jeg hende imens vi går. Hun kigger op på mig med et smil. "Bare salt intet andet". Jeg kigger ned på hende med et smørret grin. "Er du sikker på det? Jeg kan sagtens give dig andet". Siger jeg med et glimt i øjet. "Mhh...". Hun bider sig i læben.

Jeg bøjer mig ned og skal lige til at kysse hende, da jeg bliver afbrudt af en stemme bag mig. "Nå, jeg kan se at du er kommet videre". Jeg genkender stemmen med det samme. Den mørke, hæse og klamme stemme. Jeg vender mig om, og som ingen overraskelse, får jeg øje på ham. Mason. Siden hvornår er han kommet tilbage?

Sidst jeg så ham var for ca. 2 år siden. Efter ulykken blev han sendt på militærskole og ingen har hørt fra eller set ham siden. Vi har aldrig været særligt gode venner, både fordi han er en kæmpe nar, men også fordi han altid gik rundt og bankede de andre drenge. Mig rørte han dog ikke, men jeg har aldrig været fan af ham.