Fallin' All In You

29. Flettede fingre og blide kys

Det er nu et par dage siden jeg sidst har set Jonas. Jeg har ikke fortalt nogen om vores lille badetur, da jeg ikke engang ved om det var noget specielt eller ej. Jonas har jeg heller ikke snakket med og jeg er bange for at når vi mødes igen, at det ville blive lige så akavet som det har været de andre gange.

Jeg har bestemt mig for at gå imod min fornuft, bare sig "fuck det", og være sammen med ham. Altså hvis han stadig vil mig. Jeg ved at jeg ikke burde, men jeg vidste heller ikke at det skulle være så svært at holde mig fra ham. Han har vendt mit liv på hoved, og fået mig til at føle nogle helt nye følelser. Både gode og dårlige selvfølgelig. Jeg ved ikke hvad mine veninder vil sige til det, og hvis resten af skolen finder ud ad det, hvad vil de så sige?

At jeg bare er endnu en pige han slæber med sig rundt? En der kun går op i at være populær og derfor er sammen med ham. Men sådan er jeg overhovedet ikke.

Jeg er heller ikke sikker på at jeg ville kunne klare at blive set på sådan, men vi må jo se hvad der sker. Nu skal vi også finde ud af om Jonas ikke bare er endnu et røvhul eller faktisk er den han giver sig ud for at være når vi er sammen os to.

"Hey piger. Er i klar?". Spørger min mor os, da hun kommer ned ad trappen. Jeg nikker og tager min jakke over armen. "Yeah, så klar som man kan være". Svarer min søster og åbner døren. Vi følges alle ned ad indkørslen, over fortovet og om til Jonas' hus. Vi skal til endnu en nabomiddag. "Gad vide hvad vi skal have at spise?". Spørger min mor mens vi går og jeg giver hende en albue i siden. "Mor altså". Siger jeg og griner lidt. Hun har altid været glad for mad, og har heller ikke haft svært ved at skjule det.

Da vi når til fordøren, banker vi på og bliver vist ind ad Claire. "Hej piger. Hyggeligt at se jer igen". Siger hun og giver os alle et varmt kram. "Tak for at i gad at komme". Fortsætter hun, mens vi tager sko og jakker af.

Hun viser os ind i stuen, hvor James sidder og ser en fodbold kamp. "Hej James". siger jeg og sætter mig ved siden ad ham. "Hvad ser vi?". Han vender hovedet og giver mig et lille smil. "Det er bare New York Giants mod New England Patriots. En af de største kampe i historien. Ikke noget særligt". Han griner lidt af sin egen dårlige joke. "Men nu du alligevel er så interesseret, kan jeg godt fortælle lidt om det. Det startede i 1962, da...".

"Hmm... far altså. Nu ikke belemre hende med hele fodboldens historie. Der er altså ikke nogen der gider at høre på det igen". Afbryder Jonas, da han kommer ind i stuen. Han stiller sig op ad dørkarmen og smiler et af sine charmerende smil, som jeg ikke kan lade være med at falde for. "Ej det er altså helt okay. Jeg vil da gerne høre lidt om det". Siger jeg og vender opmærksomheden mod James igen.

"Tro mig. Det vil du ikke". Hvisker Jonas pludseligt i mit øre, da han har sneget sig om bag mig. Jeg får helt kuldegysninger, da han er så tæt på, så tæt at han næsten har presset sin læbe mod mit øre. Jeg kan ikke lade være med at smile af hans lette berøring. "Så er der mad". Bliver der råbt inde fra køkkenet og Jonas flytter sig hurtigt et par skridt bag ud. Hvorfor gjorde han mon det?

Jeg rejser mig op og følges med de andre ind i spisestuen, hvor vi sætter os ved det store bord. Jonas sætter sig ved siden ad mig, mens han sender mig et lille smil. Vi begynder at spise, mens Claire fortæller om endnu en af sine store planer for hendes nye virksomhed.

"Nå Emily, hvordan går det så med dig?". Spørger James pludseligt, da Claire er blevet færdig med at snakke. Jeg tygger færdig af munden og svarer. "Altså det går godt. Ikke det store". Jeg lægger mit bestik ned og tørre mig om munden. "Og hvad med dit studiejob. Er Jonas ordentlig ved dig?". Spørger han videre. Jeg kigger om på Jonas der smiler bredt, men kigger ned i sin mad.

"Øhm... ja det går fint". Siger jeg. "Han har hvert fald ikke gjort mig noget endnu. Men man ved jo aldrig". Jeg kan høre de andre grine af min lille joke og så bliver samtalen flyttet over på Leah og Noah. Jeg kan høre Jonas mumle stille. "Man ved jo aldrig hvad jeg kunne finde på". Jeg giver ham en arm i siden, og griner med ham. "Hey". Siger jeg stille, mens han blinker til mig.