Fallin' All In You

28. Skænderi og varme bade

*Emily's POV*

"Emily, kommer du ikke lige ned?". Kalder min mor nedenunder. Jeg vender øjne og vender opmærksomheden tilbage til mit opkald med pigerne. "Jeg bliver nødt til at smutte. Jeg ringer senere". Siger jeg og vinker til dem begge. "Vi ses". Hører jeg Riley og Zoe sige i kor, inden jeg klapper skærmen ned på min computer. Så smutter jeg nedenunder og ind i køkkenet hvor min mor står.

Hun har et sort forklæde på og mel ud over sine hænder, tøj og endda noget i hendes ansigt. "Er der noget jeg skal hjælpe med?". Spørger jeg og stiller mig op ad dørkarmen. "Kan du ikke lige tage over til Claire med den her". Svarer hun og tørre sine melede hænder i tørklædet, så man kan se hendes håndaftryk på stoffet. Så peger hun hen på en lille kurv der står på bordet. "Jo selvfølgelig". Svarer jeg og tager fat i kurven.

Så smutter jeg ud ad døren og ned ad fortovet. Da jeg når familien Walkers hus, banker jeg på og står i lidt tid og venter. Da døren går op får jeg med det samme øje på ham. Han har en grå hoodie og et par sorte jeans på, og hans hår sidder på sin sædvanlige charmerende måde. Jeg får øjenkontakt med ham og kan ikke lade være med at smile.

"Hej". Siger Jonas og smiler tilbage. Jeg kan mærke varmen fra hans blik og mine kinder der bliver næsten tomatrøde. "Hej". Svarer jeg. "Hvad kan jeg hjælpe med?". Spørger han forvirret uden at fjerne blikket fra mit. "Øhm... jeg kommer med en gave fra min mor. Som tak". Siger jeg og rækker ham den lille kurv. Han tager imod den, men bliver stående i dørkarmen. "Øhm... tak. Tror jeg". Svarer han lidt akavet.

Vi holder øjenkontakten og står uden at sige noget i et par minutter. Hvorfor skal det være så akavet?

Jeg ved godt at vi ikke har snakket sammen siden vores lille kys til min fars begravelse, som er et par dage siden, men stadigvæk. Det var godt nok ikke meningen at kysset skulle have været sket, ikke at jeg ikke nød det, men vi ved jo allesammen godt at vi ikke kan være sammen. Det kan vi bare ikke.

"Nå men. Bare sig tak fra min mor, ikk?". Siger jeg og vender mig om for at gå. "Vent lige Emily". Han træder udenfor og går efter mig. "Vi bliver altså nødt til at sn-". "Du ved jo godt hvordan det gik sidste gang". Afbryder jeg ham og vender mig rundt.

Han står tættere på end jeg havde regnet med og lægger sin hånd på min arm. "Jeg ved godt at det ikke var planlagt at jeg skulle kysse dig, det var det virkeligt ikke. Men jeg lover, ikke at gøre det igen". Siger han og giver mig et bedene blik. Jeg kigger ham dybt i øjnene og selv om at jeg ikke har kendt ham længe, så kender jeg ham godt nok til at vide at han mener det. "Okay". Svarer jeg til sidst og sukker.

Han har stadig sin hånd på min arm, og selvom at jeg godt ved at jeg burde flytte mig, så har jeg bare lyst til at træde frem og lukke de sidste centimeter imellem os. Lade ham holde om mig og mine hænder i hans brune hår. Bare sig "fuck det" og lade Jonas gøre hvad han vil med mig, selv knuse mit hjerte hvis han vil. Være ligeglad med hans fortid, hans mange piger og fester, men det kan jeg ikke.

Jeg kan ikke bare være endnu en af hans "erobringer", som han skifter ud når han vil. Det ville jeg ikke kunne klare. Og hvis vi var sammen kunne jeg ikke ignorere tanken om alle de andre piger, selvom jeg så gerne vil, så ved jeg at jeg ikke kan. Så jeg vælger at træde et skridt tilbage, så han slipper min arm.

"Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte". Siger han og tager en dyb indånding. Jeg ved heller ikke hvad jeg skal sige, så jeg står bare og venter. Han bruger lidt tid på at samle sig inden han rømmer sig.

"Emily. Jeg kan ikke holde mig fra dig. Jeg ved godt at det lyder fucked up, og det er det sikkert også, men jeg kan ikke styre mine følelser. Du gør mig sindssyg". Starter han ud med. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke om det er nu at jeg skal fortælle ham at det ikke kan gå.