Fallin' All In You

6. Gæster og Deadpool

Jeg er på vej hjem fra skole, da jeg får en besked fra min mor.

Mor: "Hej skat. Hvornår er du hjemme?

Mig: "Er hjemme om 5. Ses om lidt".

Jeg lægger min telefon i lommen og skynder mig videre. Efter 3 min. når jeg til min vej.
Jeg går ned ad den, op ad trapperne og åbner døren til huset.

Da jeg træder ind i stuen sidder min mor i den sorte lænestol og læser. Jeg stiller min taske og sætter mig i sofaen ved siden af. Jeg tænder tv'et og scroller igennem kanalerne. Efter et par minutter kigger min mor op fra bogen og siger. "Øh skat. I aften får vi gæster til aftensmad, så du går ingen steder, vel?". Jeg nikker på hovedet og kigger på hende. "Nej, nej selvfølgelig ikke. Hvem kommer? Er det nogle vi kender?". Spørger jeg nysgerrigt. "Altså, i går støtte jeg på vores naboer og inviterede dem til middag. De kommer klokken 6, så du har et par timer til at gøre dig klar". Siger hun og begraver hovedet i bogen igen.

—-

"Ding dong". Dørklokken ringer og jeg kan høre min mor løbe ud i gangen, med sin sorte stiletter. Jeg stiller mig foran spejlet og tager et enkelt kig, da jeg skal se om det sidder helt rigtigt. Jeg har en hvid, lidt crop trøje på med sorte striber. Et par blå jeans og nogle sorte sneakers. Og som prikken over i'et et sort bælte.

Da jeg har kigget lidt i spejlet, skynder jeg mig ned ad den hvide trappe og får øje på en høj dame, med mørkt pagehår. Jeg går hen til hende med et smil og rækker hånden frem. "Hej jeg hedder Emily". Siger jeg, da hun klemmer hånden i min. "Hej Emily. Mit navn er Claire". Jeg trækker min hånd væk og smiler til hende.

Lidt efter kommer der en mand ind med to drenge bag sig. Han har mørkt hår, briller og en lille smule skæg. Han rækker hånden frem og klemmer min. "Hej mit navn er James". Han går videre hen til min far og gentager. Den næste kommer hen til mig. Det er en høj, ung mand på omkring 20, tror jeg. Han har mørkt hår og blå øjne.

Han rækker hånden frem og smiler. "Hej, jeg er Noah. Hyggeligt at møde dig". Jeg klemmer også hans hånd. Han går videre over til min søster, så jeg vender mig om imod den næste. Da jeg ser ham slår mit hjerte et slag over. Jeg stirre på ham og kan mærke de fjendtlige øjne. Han går hen til mig og rækker hånden frem. "Hej, jeg er Jonas, Jonas Walker". Han giver mig jordens mest falske smil og jeg giver ham det samme. "Hejsa, jeg er Emily, Emily Scott". Jeg klemmer hans hånd og lader som ingenting.

Vi står og stirre lidt på hinanden, men bliver afbrudt af min mor. "Kommer i med ind i stuen? Maden er først klar om en halvtime". Hun følger de andre ind i stuen. Jeg følger med hende, men bliver revet tilbage af Jonas. Jeg vender mig om og prøver at få hans hånd væk. "Vi to er ikke færdige, men lad os glemme det for i aften. Magter ikke at skulle forklare alt muligt til mine forældre". Jeg kigger på ham og giver ham et "rigtigt" smil. "Deal....". Siger jeg, trækker mig væk fra ham og går ind i stuen.

—-

"Tak for mad". Siger Leah, og rejser sig fra bordet. Noah gør det samme og følger efter hende ind i stuen. "Ja, tak for mad". Jeg rejser mig også og går hen mod trappen. Jeg er på vej op på 1. sal, da en hånd tager fat i mig. Jeg vender mig om og stirre ind i et på smukke, havblå øjne, nemlig Jonas'.

"Hvad vil du?". Spørger jeg utålmodigt. Han bliver ved med at stirre ind i min øjne."Hvorfor gjorde du det?". Spørger han ligepludseligt såret. "Hvad mener du? Det var da dig, der prøvede at overfalde mig". Siger jeg anklagende og trækker mig væk fra ham. "Hey, du gav da klare tegn om at du ville mig. Og det forstår jeg også godt, jeg er ret lækker". Han blinker flirtende, men stadig med fjendtlige træk. Jeg går et skridt tilbage og kigger forvirret på ham. "Øh nej, det var da dig der kyssede mig, så jeg blev lidt nødt til at sige fra. Det er ikke min skyld at halvdelen af skolen så det. Du skulle bare have holdt dig væk". Jeg vender mig om og går ind på mit værelse.

Han følger efter mig og sætter sig på min seng. "Jamen, derfor behøvede du da ikke bare at råbe det ud over hele skolen. Ved du godt hvor ydmygende det var?". Siger han og lægger sig tilbage. "Hey jeg har sagt det. Du skulle bare have ladet være med at prøve på noget, da jeg sagde stop. Jeg gider det ikke. Og du skal slet ikke gøre det igen". Jeg sætter mig på min stol og krydser armene. "Nej nej, det kommer jeg heller ikke til, efter det du gjorde". Siger han muggent.

I noget tid er der ingen der siger noget, så der bliver hurtigt akavet stilhed. Efter et par minutter kan jeg ikke holde det ud mere og bryder tavsheden. "Vil du være med til at se en film?". Han sætter sig op, og er stadig lidt sur. "Okay, det kan vi godt". Siger han til sidst og rykker sig lidt, så jeg også kan være der. Jeg sætter mig ved siden af ham og tænder for Netflix. Jeg sætter Deadpool på og læner mig tilbage.

Da filmen er slut, slukker jeg for tv'et og vender hovedet imod Jonas. Han er faldet i søvn og ser ret sød ud, med sit uglede hår. Jeg rykker mig forsigtigt ud af sengen, slukker lyset og går ud af værelset. Jeg lukker døren og lister nedenunder til de andre. Jeg sætter mig i sofaen, ved siden af Jonas' mor, og kigger over imod Leah og Noah. De sidder i den anden sofa og snakker.

De smiler og griner, og virker som om, at de har kendt hinanden altid. "Det ser ret sødt ud, de kunne faktisk godt passe sammen", tænker jeg og smiler lidt. Leah opdager det og smiler tilbage til mig, før at hun vender opmærksomheden tilbage til Noah.

--------------------
Havde du regnet med at Jonas var hendes nabo ?
Tror du nogensinde at de bliver venner?
Hvad tror du at der sker mellem Noah og Leah?
Og hvad synes Emily om det?

Find ud af det i de næste kapitler......