Fallin' All In You

22. Hjemvendt elev og tanker

*Emilys POV*

"Og så sagde han at vi bare skulle mødes ved caféen. Er sikker på at han er sammen med hende igen". Siger hun irriteret, med ekstra tryk på hende. Jeg vender mig om og kigger, ikke særligt overbevist, på Zoe. "Som om. Hvorfor skulle han være sammen med hende? Han er jo sammen med dig. Og de har desuden ikke set hinanden i, hvad var det, et år?". Siger jeg med det ene øjenbryn løftet. "Yeah, omkring det. De stødte på hinanden her for en uge siden, i Target, og jeg var selvfølgelig med, så akavet". Siger hun og kigger ned. Jesus Christ.

Vi har lige fået fri fra anden time, og nu står vi foran mit skab og snakker om Zoe's kæreste problemer. Det ser ud til at hendes kæreste, Tristan, har snakket med ex-kæresten, og nu flipper Zoe helt ud. "Og hvad så? Det kunne ske for en hver. De bor trods alt i samme by. Slap nu lidt af Zoe". Siger jeg og lukker mit skab. "Der er jo en grund til at han er sammen med dig, og ikke hende. Stol nu lidt på ham". Siger jeg og lægger en hånd på hendes skulder.

Hun smiler forstående tilbage. "Hey Girls". Kommer det nede fra gangen. Jeg vender mig om får øje på Riley. "Hey Ri". Siger jeg med et stort smil og omfavner hende. "Har i hørt om fes-". Hun stopper op, midt i sætningen, og vender opmærksomheden ud imod gangen. Der bliver helt stille, så det kun er små hvisk fra et par piger, man kan høre. Jeg kigger rundt og opdager at alle har opmærksomheden på én bestemt person.

Ham drengen, som næsten blev tæsket ihjel, til Football kampen.

Jeg får med det samme øje på det blårøde øje og det lange ar over hans kind, da han går forbi os.
Jeg har ikke set ham før, ikke ud over til footballkampen, så er sikker på at han ikke har gået på skolen, imens jeg har gået her i hvert fald. "Hvad laver han her? Og hvad er der sket med ham?". Spørger Riley, uden at tage øjnene fra ham. Jeg følger ham også med øjnene, da han går videre ned ad gangen og hen til et skab. Sikkert hans.

"Altså han var med til footballkampen i fredags, og så kom han i slåskamp med Jonas". Siger jeg og kan med det samme mærke en ubehagelig følelse vokse i min mave. Jeg er stadig ikke kommet over hvad der skete. Synet af Jonas der blev ved med at slå på drengen, og hvordan han blev mere og mere bevidstløs. Jeg ryster hurtigt tanken væk og vender mig om imod mit skab igen. "Hvad?". Kommer det fra Riley, som også vender sig om. "Hvad sket-". Hun stopper op og lukker langsomt øjnene. "Åh, stakkel". Siger hun, lavt med en trist stemme. Jeg kigger over på Zoe og kan fornemme at hun også tænker det samme.

Hvad er der sket? Og hvad mener hun med "stakkel"?. De ved helt sikkert noget som jeg ikke ved. Er godt klar over at jeg ikke har gået på skolen i så lang tid som dem, men jeg kan se, at hvad end der er sket, så har det påvirket hele skolen, så derfor må jeg da godt vide det, eller hvad?

"Hvad ved du? ved i hvad der er sket?". Spørger jeg dem begge to, måske lidt for ivrigt. De kigger på hinanden i lidt tid før at Riley tager en dyb indånding og siger. "Øhm... jeg ved ikke om det er så godt at vi fortæller dig det. Det er bedst for dig selv". Hun kigger ned, og selv om at jeg så gerne vil vide det, så må jeg stole på at det hun siger er rigtigt. At det er bedst for mig selv ikke at vide noget om det. Men hvad mener hun egenligt med det?

Der går lidt tid i tavshed, en ulidelig og meget akavet tavshed. "Men hvem er han så, ham Mason? Og hvor har han været henne?". Spørger jeg, da jeg ikke kan holde tavsheden ud længere. "Mason. Han gik på skolen for omkring 3 år siden. Han var meget populær, havde alt hvad han havde brug for og så var han kaptajn på footballholdet". Siger Zoe med et lille smil. Jeg kigger over på Riley, som der også har et smil på læben.

"Men så skete der desværre noget. Noget helt forfærdeligt. Hans lillesøster Abigail....". Siger Riley trist, og stopper op et par gange. Hun kigger ned i jorden og kan ikke rigtigt få sin sætning afsluttet. "Der skete desværre noget meget tragisk med hende, der knuste manges hjerter, især hendes families". Afslutter Zoe og fjerner en tåre fra sin kind.