Fallin' All In You

18. Football og en slåskamp

"Tager du af bordet søde?". Siger Claire og vasker gryden af. "Yeah selvfølgelig". Jeg går rundt om køkken-øen og stabler de beskidte tallerkner på bordet. "Ej hvor bliver det spændende i aften". Siger Claire henne fra vasken. Jeg går forbi hende og stiller de beskidte tallerkener ved siden af vasken. Hvad mener hun? Er der noget specielt der sker i aften? "Hvad mener du?". Spørger jeg og kigger forvirret på hende. "Altså Football kampen. Jonas' venner skal spille, så jeg regner da med at i alle skal ind og se den". Siger hun med et smil.

"Når den... Jo det skal jeg da". Okay så Jonas kommer. Det skal nok blive spændende. Men ingen grund til bekymring. Jeg holder mig bare til Luke, så skal det nok gå alt sammen. "Nå nå.... Er der nogle specielle du skal med derind? Dine nye venner eller måske en kæreste?". Spørger hun interesset. Normalt er sådan noget med drenge kun noget jeg snakker med min mor om. Men eftersom at hun er på hospitalet og dealer med sine egne problemer er der vel ikke andre at snakke med det om.

"Jeg skal faktisk ind og se kampen med min nye ven Luke. Men vi er kun venner, så det ikke noget specielt". Siger jeg og går ind for at tage resten af bordet. "Ej hvor hyggeligt. Er det tilfældigvis Luke Adams?". Spørger hun og tørrer gryden af med et viskestykke. "Yeah det er det faktisk. Hvor kender du ham fra?". Jeg ved jo godt at Jonas og Luke går på samme skole, men jeg troede da ikke at de havde noget bekendtskab.

"Jo ser du. Jonas og Luke plejede at være gode venner da de gik i de mindre klasser, måske endda bedstevenner. De gjorde alting sammen og var nærmest uadskillige". Hun holder en lille pause og stiller gryden fra sig. "Men med tiden blev de ældre og ældre, og tilsidst var de groet helt fra hinanden. Det er flere år siden at vi sidst har snakket om ham. Vi gav nok op, da". Hun stopper op. Jeg kan se at hun har et glimt af sorg i hendes øjne. "Nå men det er da dejligt at du har fået dig nogle nye venner. Især Luke, han er en god dreng". Siger hun og tørre en tåre væk med bagsiden af hendes hånd.

Hvad gik det ud på? Hvorfor er der ingen der har fortalt mig at de var venner? Og hvorfor blev hun så bedrøvet da han blev nævnt. Der er sku flere hemmeligheder her i byen end jeg lige havde regnet med. Og indtil videre har Jonas være indblandet i dem allesammen. Den dreng er sku mere kompliceret end jeg havde troet.

Jeg skal lige til at spørge mere ind til det, da jeg bliver afbrudt af et *bling* fra min telefon. Det er Luke der skriver.

Luke: Hey Em. Er her nu. Mødes vi bare ved indgangen?

Jeg smiler for mig selv. Den dreng giver da heller ikke op. Jeg skriver tilbage.

Mig: Ja det gør vi. Er der om 5

Jeg lægger mobilen tilbage i lommen. "Tusind tak for mad Claire. Jeg vil gerne blive hængende, men jeg bliver altså nød til at tage afsted". Siger jeg med et smil. "Selvfølgelig. Hyg dig". Svare hun og smiler tilbage. Jeg kysser hende blidt på kinden før at jeg går ud ad køkkenet og ud ad den store dør.

—-

"Puha, bare lige lidt mere". Siger jeg forpustet til mig selv. Jeg har løbet hele vejen fra huset og kan nu endeligt se indgangen til skolen. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan. Da jeg når derop får jeg øje på Luke. Han står med en bakke popcorn og er fuldt optaget af sin telefon. "Hey Luke". Siger jeg og går over til ham. Han kigger op og smiler. "Hey Em". Han trækker mig ind i et kram. "Jeg har købt popcorn. Hvis det altså er okay med dig?". Siger han glad, og vifter med bakken.

Som svar nikker jeg og tager en håndfuld. "Selvfølgelig, men det var en fejl at du ikke købte to. Den der kommer ikke til at vare længe". Siger jeg med et smil. Han griner tilbage og sammen går vi ind på stadionet.

Der er allerede mange mennesker da vi kommer ind. Næsten alle fra skolen er samlet på de mange siddepladser rundt om banen. Jeg følger efter Luke, som der viser vej hen til et par sæder. Han har fundet et godt sted, hvor der næsten ikke sidder nogen. Vi sætter os på et sæde hver og begynder at kæmpe os igennem popcornene. "Nå hvad syntes du så?". Spørger han efter lidt tid. Jeg sidder og iagttager hele stadionet. Det er kæmpe stort. Fyldt med tilskuerpladser og selvfølgelig en bane. Der er stolper og mål til spillet, som jeg ikke har anelse om hvordan spilles.