Fallin' All In You

24. Gode råd og afsløringer

*Emily's POV*

Det er nu nogle dage siden jeg sidst så Luke. I ved, da vi havde musikkonkurrence i bilen, da han lod som om at han havde brug for hjælp til lektier og det hele endte i en stor misforståelse med et kys. Jeg har stødt på ham et par gange på skolen, men har gjort alt hvad jeg kunne for at ignorere ham. Ved godt at det ikke er det rigtige at gøre, men har bare brug for noget tid til at tænke det hele igennem.

Han har selvfølgelig prøvet at ringe, skrive og komme i kontakt med mig på skolen, men jeg har vist ingen interesse. Ingen ved rigtig hvorfor, ikke engang min søster. Efter mit lille breakdown foran Leah, fik jeg ikke rigtigt fortalt hvorfor vi ikke er venner mere.

Jeg ved godt at jeg burde, men er ikke sikker på at hun forstår. Har heller ikke fortalt Riley og Zoe det, men det er egenligt af samme grund. Lige siden vi er begyndt at hænge ud, altså Luke og jeg, har de altid troet at vi var mere en venner. Så de vil nok ikke forstå hele situationen. Og hvis de gjorde, så er der ikke så meget de kunne gøre alligevel.

Men jeg har ikke tænkt mig at sidde med det alene. Jeg har brug for en at snakke med, måske få et råd eller to fra, men ellers bare en at fortælle det til, så jeg tror det bliver nemmere at håndtere. Eftersom at jeg ligesom ikke kan se min mor, så bliver jeg lidt nødt til at opsøge en anden.

—-

Jeg trækker vejret en sidste gang før at jeg ringer på døren. Jeg står i lidt tid og overvejer om jeg burde vende om og glemme det hele, da døren går op. "Hej Emily, du behøver altså ikke at ringe på". Siger Claire med et smil og åbner døren helt, så jeg kan komme ind.

Jeg nikker bare som svar og går ind i forhallen. Hun lukker døren efter mig og går selv ind i køkkenet, så jeg følger efter hende. "Jonas er ovenpå, sikkert i gang med en af sine computerspil". Svarer hun højt og går hen til køleskabet. Hun har ikke opdaget mig endnu, og tror sikkert at jeg stadig står ude i forhallen. "Okay". Svarer jeg bare og sætter mig på en af bar-stolene, foran køkkenet.

"Men det var egentlig ikke derfor jeg kom". Fortsætter jeg. Hun vender sig om og kigger forvirret på mig. "Nå ikke, men hva-". "Jeg kom faktisk for at tale med dig. Har lidt brug for et... råd". Afbryder jeg hende med et lille smil.

Hun stiller kanden med lemonade fra sig og sender mig et smil tilbage. "Okay? Et råd, ser man det". Mumler hun for sig selv og henter to glas. "Hvad siger du til at vi sætter os ind i stuen, med et glas limonade, og så fortæller du?". Hun begynder at hælde den gule væske op i de to glas. Jeg rejser mig fra stolen og begynder at gå ind i stuen.

Da hun kommer ind, med de to glas, sætter hun sig i sofaen, ved siden af mig. "Nå Emily. Hvad er det der går dig så meget på, som du har brug for et råd til?". Spørger hun og rækker mig et af glassene.

"Øhm, Jeg er kommet i en lidt svær situation". Svarer jeg først og synker en gang. Hun kigger på mig og viser tegn til at jeg skal fortsætte. "Jeg har, eller havde det ved jeg faktisk ikke, men en ven som troede at vi var mere end venner. Det vidste jeg selvfølgelig ikke, men så...du ved.... så k... kyssede han mig". Siger jeg tilbageholdt. Jeg tør slet ikke at kigge på hende, da jeg ikke ved hvordan hun vil reagere. Men jeg gør det alligevel, og bliver overrasket, da hun bare sender mig et bekymret smil.

"Åh Emily. Jeg forstår godt at du søger efter et godt råd. Jeg har faktisk selv oplevet næsten samme situation, da jeg var yngre. Det var hårdt, for man ville jo ikke ødelægge ens venskab, men det er samtidigt svært ikke at være bange for at de lige pludselig ville gøre det igen. Også i selvom man stoler på dem og ved at de ikke vil gøre det, er der bare altid noget der ikke ville være det samme mere". Siger hun.