Fallin' All In You

8. Indkøb og den irriterende dreng

Jeg sidder på min altan, da jeg kan høre min mor kalde. "Emily? Kommer du ikke lige ned?". Jeg slukker min MacBook og lægger den på bordet, før at jeg trasker nedenunder. "Jo da...". Siger jeg og går ind i køkkenet, hvor min mor står og venter. "Kan du ikke lige smutte ned og hente nogle ting for mig?". Spørger hun og rækker mig indkøbsseddelen. "Jo selvfølgelig". Siger jeg og kysser hende på kinden, før at jeg går ud og tager noget overtøj på. Så åbner jeg døren og går ned til bilen.

—-

Da jeg ankommer til Target går jeg indenfor og tager en indkøbsvogn. Jeg kigger på sedlen. Okay så, vi skal have mælk, æg, bananer og havregryn. Læser jeg op i mit hoved og begynder at gå rundt og lede. Da jeg næsten har fundet alle tingene og kun mangler havregrynene opdager jeg en velkendt person stå ved en hylde. "Åh gud, hvorfor lige ham?". Tænker jeg opgivende og lader som om jeg ikke har set ham.

Jeg får et chok, da han ligepludseligt prikker mig på skulderen. "Hej Emily". Siger han sukkersødt og smiler falskt. Jeg vender mig om og kigger lige ind i hans smukke.... hov nej vent.... grimme øjne. "Hej Jonas.... Ej hvor spøjst at vi lige skulle støde ind i hinanden her". Siger jeg, lidt ligesom en bedstemor, og smiler falskt tilbage til ham. Han gør sine øjne smalle."Drop dit crap". Siger han surt og går tilbage til sin indkøbskurv. "Nåh, hvorfor er du så muggen idag?". Spørger jeg kun for at irritere ham endnu mere. "Hvorfor skulle jeg ikke være muggen i dit selskab?". Spørger han flabet.

Jeg smiler til ham og siger. "Mh... måske fordi, at du kan se hvor lækker jeg er og tænker, gid at jeg bare kunne måle mig lidt med hende, men indser at det slet ikke er muligt". Jeg vifter mit hår væk på en dramatisk måde. Han vender sig om for at tage noget på hylden bag sig. 
"Tro på det". Siger han lidt efter og himler med øjnene. "Ja det gør jeg faktisk... men det er nok også fordi at det er sandt". Siger jeg og putter havregrynene i kurven. "Jaer, helt sikkert". Han begynder at trække indkøbsvognen efter sig og siger. "Min mor siger forresten at man ikke må lyve". Og så er han forsvundet ned ad gangen.

Da jeg ikke kan se ham mere går jeg videre igennem butikken og hen til kassen. "Aaaah.... hvor er han irriterende". Tænker jeg og er lige ved at snuble over Jonas' kurv, da han snyder ind foran mig. "Hey.... hvad fanden laver du?". Spørger jeg ham surt. "Nåh der var du". Siger han og smiler. "Jeg kunne ligesom ikke rigtigt se dig, da du jo er så lille". Han kigger over mig og lader som om at han ikke kan se mig. "Ej hvor er du træls.... du snød foran mig, din ko". "A hva'? Er der nogen der siger noget dernede... mhh.... nej, det var nok bare mig der hørte forkert". Han vender sig om og begynder at stille hans ting på båndet. "Aaaah....". Tænker jeg rigtigt irriteret og har bare lyst til at rive hans hovede af.

—-

Jeg åbner døren og går ind i køkkenet med maden. Jeg stiller det på plads og snupper et æble. Jeg går ovenpå og sætter mig ud på min altan. "Endeligt fred og ro". Tænker jeg og nyder den kolde vind. Jeg sidder i min egen lille bobbel, da jeg lige pludseligt bliver afbrudt. "Hygger du dig?". Spørger drengen som jeg allermindst har lyst til at se lige nu, eller på noget tidspunkt overhovedet faktisk. "Jaer, eller indtil at du dukkede op". Siger jeg og vender mig imod Jonas. Han står på altanen lige ved siden ad min og kigger på mig.

"Jamen, det er jeg da glad for at høre, så skal jeg nok blive her for din skyld, Sweetheart". "Ew, Sweetheart", tænker jeg og laver en grimasse. "Det synes jeg ikke at du burde lade dit grimme, lille ansigt nyde noget af......altså min skønhed". Siger jeg og vender opmærksomheden mod havet igen. Han griner og sætter sig i en havestol. "Mh... kan du så fortælle mig hvor jeg kan finde denne skønhed? Jeg kan ikke rigtigt se den nogen steder". Spørger han.

"Den er i hvertfald ikke hos dig, det kan jeg godt blive enig med dig om". Siger jeg smilende og rejser mig op. Jeg går hen til min altan dør, men stopper da han siger. "Mor spurgte forresten om i ville spise med i morgen aften? For min skyld behøver du ikke at komme, men sørg for at dine forældre gør". Så går han indenfor og det samme gør jeg.

—-

Jeg slukker tv'et og falder tilbage i sengen. Jeg kigger op på loftet, og tænker tilbage på det afsnit FRIENDS jeg lige har set. "Ahaha... How You Doin'...". Siger jeg og griner lidt for mig selv. "Eller... OH MY GOD, CHANDLER BING". Jeg efterligner Janice's stemme og begynder at grine igen. "Åh gud hvor er jeg sjov". Tænker jeg, men bliver afbrudt, da jeg kan høre en grine udenfor. Jeg kigger ud ad vinduet og kan se Jonas, der er færdig af grin, ude på hans altan. "Kæft en nørd du er". Han bliver ved med at grine og jeg bliver bare mere og mere flov. "Hvorfor fanden lukkede du ikke det skide vindue? Nu skal jeg jo høre på det her resten af livet". Tænker jeg surt.

"Ja, og hvad så. Jeg er sikker på at der også er et eller andet du nørder omkring". Siger jeg og krydser mine arme. Han sætter sin hånd op til hagen og lader som om han tænker, ikke at han kan tænke, da han ligesom ikke har en hjerne, men ja. "Mhh... lad mig se, næh... det er kun tabere der nørder over ting, ikke seje som jeg selv". Siger han tilsidst og smiler falskt. Jeg laver en grimasse af ham og lægger mig tilbage i sengen.

"Og helt seriøst af alle ting på jorden, er det ligepræcist FRIENDS du har valgt at nørde omkring?.... wauw". Siger han og griner endnu mere. Jeg sætter mig op og kigger surt på ham. "Du skal ikke fornærme mit FRIENDS, din ko". Slutter jeg samtalen af med. Jeg lukker mit vindue og trækker gardinerne for.