12. Hærværk og et opkald

267 7 0
                                    

Før i læser vil jeg lige sige at der kan forekomme stødende sprogbrug i det her kapitel, så det skal i lige være klar på. Men håber at i stadig vil læse det<3

"Hvad skrev han så?". Spørger jeg nysgerrigt og rækker hånden hen til cornflakespakken. "Altså han sagde noget med at jeg skulle tage varmt tøj på... men mere ved jeg ikke". Svare Leah, min søster, tilbage og tager en ny skefuld.

Vi sidder ved spisebordet og er igang med morgenmaden, da Leah pludseligt bringer Noah op (Jonas' bror). "Nå nå.... så det er en hemmelig date, hva?". Spørger jeg og vrikker med øjenbrynene. Leah og Noah har siden første gang de mødtes været helt optaget af hinanden, og nu har Noah så inviteret Leah på en "Venneaften" (også kaldt en traditionel date) og hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv. "Nej Em... det er bare en venneaften, ikke mere end det". Siger hun bestemt og tager endnu en skefuld. "Mhh?... helt sikk..".

"Godmorgen piger". Afbryder min mor mig, da hun kommer ind i køkkenet. Hun sætter sig på stolen ved siden af Leah og hælder cornflakes op i en skål. "Godmorgen". Svare jeg træt tilbage, mens jeg køre skeen rundt i min morgenmad. "Øhm piger. Far og jeg er inviteret på middag i aften, så i er velkomne til at få nogle over hvis i vil". Siger hun ligepludseligt.

"Okay...". Svare jeg med et smil og rejser mig op fra stolen. "Hvor skal i hen?". Spørger Leah, mens jeg sætter min skål i opvaskeren. "Jo... en eller anden restaurant på Manhattan, så vi er nok først hjemme ved 11-12 tiden". Svare hun tilbage. "Yes... så kan jeg invitere pigerne over". Tænker jeg for mig selv og kigger på uret. "Øhm... Jeg bliver nødt til at gå. Vi ses senere". Jeg går over til min mor og kysser hendes kind, før at jeg trasker ud i entreen og videre ud ad døren.

—-

Det første jeg får, da jeg går op imod hovedindgangen er en masse underlige blikke. Normalt ville det ikke genere mig, men det er ligesom om at det er anderledes i dag. Første dag jeg startede på skolen gloede alle jo fordi at jeg var ny, men nu er der gået et stykke tid og de bliver ligesom stadig ved med at glo. Hvad fanden sker der?.

Jeg går ind ad døren, og prøver at ignorere det, mens jeg går ned ad gangen. Heldigvis får jeg øje på Riley og Zoe, der kommer imod mig. "Hej søde... er du okay?". Spørger Riley og trækker mig ind i et kram. "Jo... jeg har det da meget fint". Svare jeg tilbage super forvirret. Hvad sker der? Hvorfor opfører folk sig så mærkeligt idag?. "... syntes du ikke at det er tarveligt gjort?". Spørger Zoe og giver mig et kram. Øh What?...

"Hvad er tarveligt?". Nu er jeg helt væk. "Du har ikke set det har du?". Spørger Riley efter lidt tid, da hun har opdaget min forvirring. "Set hvad?". Spørger jeg mens jeg bliver trukket af sted ned mod gangen. Da vi kommer nærmere mit skab kan jeg se en flok elever samlet i en kreds. De står og griner og peger, og ser ud til at have det sjovt.

Men da jeg kommer tættere på er det ikke sjov og ballade, i hvertfald ikke for mig. Foran mig står Victoria nemlig med sit onde smil og peger mod mit skab, som er helt ødelagt. Skabslågen har fået en kæmpe bule efter et slag fra en knytnæve og der står, skrevet med rød tusch,
"Luder... bliv væk eller jeg smadre dig".

Jeg kan mærke vreden ligeså stille sprede sig igennem min krop og jeg knytter mine hænder. "Hvem fanden har gjort det?". Råber jeg op, så der bliver helt stille. Victoria får et chok og træder et skridt tilbage, men beholder et smil på læben. "Hvem tror du?". Spørger hun sukkersødt og blinker. "Hvorfor har din lille uduelige hjerne kommet med den dumme ide at ødelægge mit skab uden nogle grund?". Spørger jeg og træder tættere på hende.

Hun kigger rundt, og da der ikke er nogle lære at se, siger hun. "Efter hvad du gjorde imod min prins, blev jeg nødt til at give hævn. For den so som du jo er, var der ikke andre muligheder end det her". Siger hun og smiler. Hendes prins, hvad fanden?. Jeg begynder at grine. "Jonas? Er det det, som det her handler om?". Spørger jeg imellem mit grin. "Mhh...". Svarer hun lavt og bliver helt rød i hovedet.

"Nårh.... Vil lille Victoria gerne have sin Jonas tilbage, hva? Kan hun slet ikke se at han er en kæmpe idiot som ikke behandler piger ordentligt, men på den anden side passer i vel også fint sammen så". Fortsætter jeg med babystemme. Få dage efter at jeg startede gik rygtet om at Jonas og Victoria var kommet sammen igen, efter et års breakup. Rygtet var selvfølgeligt ikke sandt, kun noget Victoria havde fundet på så Jonas kunne spørge hende igen.

"Øhm... jeg...". Siger hun tomatrød i hovedet. Aha... har jeg lige gjort Victoria Davis, byens dramaqueen, mundlam... Der går lidt tid i stilhed før at hun dasker lige ind i mig og videre ned ad gaden med tårer ned ad kinderne. "Victoria vent..". Hører jeg en pige råbe efter hende og så er hun væk. Folk begynder ligeså stille at gå tilbage til deres skabe, da showet er forbi, som om der intet er sket.

Jeg går over til mit skab og kigger nærmere på bulen. Hvem har dog gjort det? Sikkert en fra Victorias gang. "Wauw... det klarede du da godt". Siger Riley bag mig og krydser armene. "Yeah... jeg magtede bare ikke mere af hende lige nu". Jeg prøver at åbne skabet, men selvfølgelig er det så ødelagt at låsen sidder i klemme. "Fantastisk... første måned og mit skab er allerede gået i stykker... fedt mand". Jeg vender mig om, lige som klokken ringer, og skynder mig til time.

—-

"Jeg syntes altså at vi skal se Grease". Siger Zoe og tager fjernbetjeningen ud ad min hånd. "Hey". Jeg prøver at få fat i den igen, men hun holder den væk, så jeg ikke kan nå den. "Kan vi ikke se en anden? Vi så altså også Grease sidste gang". Siger Riley og åbner fryseren efter Ben and Jerrys. "Så kom med en ide". Siger Zoe muggent, Grease er bare hendes yndlingsfilm. "Mhh.... hvad med "The Fault in Our Stars?". Foreslår Riley og tager tre skeer fra skuffen, før at hun sætter sig i sofaen med isen.

"Jo, den er god". Siger jeg og får endeligt fat i fjernbetjeningen. "Jamen, den er sørgelig. Jeg vil se en sjov film, som Grease". Siger Zoe igen. "Hold nu op med den film, Zoe. Nu er det vores andres tur til at vælge. Og da vi begge vil se The Fault in Our Stars, er det den vi skal se". Siger Riley bestemt. Jeg kigger over på Zoe, som skuler til os. ".... okay...". sukker hun. "Yaay". Siger vi i kor og sætter filmen på.

20 minutter inde i filmen ringer min telefon lige pludseligt. Jeg tager den op af lommen og kan se at det er min søsters telefon."Var hun ikke i biografen?". Tænker jeg og rejser mig op. "Øhm... jeg tager den lige". Siger jeg til de andre piger og går ud i entreen.

"Hey sis hvad sker de-". Når jeg lige at sige før at jeg bliver afbrudt af en skælvende stemme. "Em... du bliver nødt til at komme, mor og far har været i en bilulykke".

Fallin' All In YouDonde viven las historias. Descúbrelo ahora