Fallin' All In You

33. Epilog

*Emily's POV*

"Jeg ved ikke rigtigt". Siger jeg til begge piger, da jeg træder ind på værelset iført en smuk gul kjole. Den er lang og har små hvide blomster som print. De kigger begge beundrende på mig, og jeg ved ikke helt hvorfor. "Wow, du ser fantastisk ud Emily". Siger Riley og går helt hen til mig. Hun retter lidt på kjolen og går derefter hen til sit makeup bord. "Men der mangler lige noget". Hun finder hurtigt min halskæde frem, som jeg havde på til begravelsen, og giver mig den på.

"Sådan. Jeg er sikker på at Jonas ikke kan holde øjnene fra dig i aften med det look". Siger hun og stiller sig hen til Zoe, så hun bedre kan se sit værk. "Det bliver så vildt i aften. Jeg lover dig at din første bålfest bliver uforglemmelig". Siger Zoe og giver os begge et kram.

"Ding Dong". Lyder det nedenunder og jeg ved allerede godt hvem det er. "Så er det nu". Siger jeg og går ned ad trappen. Jeg stiller mig foran spejlet og kigger på mig selv en sidste gang, inden jeg åbner.

Da jeg får øje på Jonas kan jeg med samme mærke varmen gløde op igennem min krop. Jeg bliver helt målløs over hvor lækker han ser ud i det outfit. Selvom han kun har en hawaii skjorte, som klæder ham utroligt godt, og et par jeans på, bliver jeg helt blændet af hans skønhed. Han har sat sit hår som jeg godt kan lide det, og har selvfølgelig et af sine charmerende smil plasteret på læberne.

Han bider sig selv i læben og ser sikkert ligeså betaget ud som jeg gør. "Hej". Siger han genert og kigger mig dybt i øjnene. "Hej". Siger jeg, stadig blændet af hans skønhed. "Du ser meget smuk ud Emily". Siger han og kigger ned i jorden.

Jeg sender ham et smil og kan ikke lade være med at grine lidt. Hvorfor er han så nervøs? "Jonas Walker, hvad sker der med dig? Det er jo ikke et stort bal eller noget, det er kun en bålfest at du ved det". Siger jeg og han griner lidt.

Vores øjne mødes igen og jeg kan mærke alle sommerfuglene i maven. "Det ved jeg da godt skøre. Men må jeg da ikke stadigvæk kalde min kæreste smuk?". Svarer han og tager fat i min hånd. Så trækker han mig hurtigt ud ad døren og helt hen til sig. "Jo, men kun hvis det var sandt". Siger jeg og kigger op i hans smukke øjne.

"Tro mig skat, du er den smukkeste i hele verden". Og med det lukker han de sidste centimeter imellem os.

"Hmm.. I to turtelduer, jeg har ikke lyst til at ødelægge et af jeres moments, men vi bliver altså nødt til at smutte". Siger Riley, som nu står i dørkarmen og smiler. Jeg trækker mig lidt fra Jonas og tager fat i hans hånd. "Nå ja, det er jo også rigtigt". Siger jeg og trækker ham med over til sin bil.

Da vi når derhen stopper Jonas pludseligt op og hvisker mig blidt i øret, "Vi må afslutte det på et andet tidspunkt". Så blinker han til mig og jeg kan ikke lade være med at smile genert.

Så åbner han døren for mig og sender mig et smil. "Sikke du kan i dag Jonas". Siger jeg og sætter mig ind på forsædet. Da han har lukket døren og sat sig ved rattet, kører vi afsted.

"Har du været til bålfesten før?". Spørger jeg ham, mens jeg kigger ud ad vinduet. "Øhm, jeg var der de første år, men efter alt det med Abigail har det lidt været for meget. Det var ligesom vores ting". Siger han og vender hovedet imod mig. Han sender mig et lille smil og selvom Abigail ikke er her mere, kan jeg ikke lade være med at blive lidt jaloux. Jeg nikker forstående og kigger ud ad vinduet igen.

Jeg ved ikke hvor det kommer fra, men hver gang Abigail bliver nævnt er det som om at mit hjerte stopper et øjeblik. Jeg forstår godt hvis Jonas ikke er ovre hende endnu, og måske aldrig vil blive det, men det gør stadig ondt.

Jeg begynder at smile lidt, da han lægger sin hånd på mit lår og giver mig et bekymret blik. "Men nu skal det ikke handle om Abigail mere. Jeg er taget med sammen med dig, kun dig". Siger han og giver mit lår et lille klem.