Hvorfor lige mig?

En mærkelig tanke

Jeg kunne bare ikke magte at tale med ham lige nu. Jeg kunne ikke magte at tale med nogen lige nu.

(Dette kapitel kan være stødende for nogen❗️❗️)

Midt i alt min gråd og tænken over livet, lander mine øjne pludselig på et billede af mig og Cecilie i en forlystelsespark. Cecilie var engang min bedste veninde (udover Anne). Men.....hun havde det ikke godt, og...........en dag, da jeg kom ind på hendes værelse........sad hun med en ledning omkring hendes hals, og hun var ikke ved bevisthed........hun havde tårer i øjnene, og hele hendes ansigt var blåt, hun havde snitsår på armene.....jeg kiggede rundt på hendes værelse, hendes telefon lå på hendes bord. Jeg kan huske at jeg tog den op........der var en besked fra et anonymt nummer......jeg gik ind og læste det, den var kommet 16 minutter før jeg var der. Og.......det var en dødstrussel........nogle uger efter havde man undersøgt sagen, og havde fundet ud af at..........hun var kommet til ubevisthed.......6 minutter efter hun havde fået beskeden...

Jeg tog billedet i hånden, kiggede godt på det. Jeg kunne mærke tårene presse sig på igen, selvom jeg allerede tudebrølede. Det eneste jeg har lyst til lige nu, er at sove, men Kl er kun 12:00, så det er lidt for tidligt at gå i seng.

•••••

Kl var nu 16:00 og jeg har set film hele dagen. Jeg lukkede min computer sammen, strakte mig lidt og gabte. Jeg er stadig mega træt, og sulten! Min mave knorede. En usædvanlig tanke ramte mig; jeg overvejede faktisk at gå ud og løbe? Det gør jeg ellers aldrig. 'Kom lad os gøre det imens tanken er der' tænkte jeg. Jeg rejste mig fra sengen og gik over til mit tøjskab.

Jeg havde lige skiftet til løbetøj, jeg gik over til mit natbord og tog min telefon ud af laderen. Jeg satte mine høretelefoner til min telefon og fandt en playliste.

Min mor stod ude i gangen nedenunder, hun så ud til at skulle ud. "Hej skat, hvadså?" Spurgte hun, jeg tog den ene ende af mine høretelefoner op over øret, "hvorfor løbetøjet?" Spurgte min mor små grinende, "ja jeg ved det godt, men jeg har bare lyst til at løbe lige nu" sagde jeg lidt på en usædvanlig måde. Hun nikkede respektfuldt og kyssede min pande "jeg smutter til et møde nu, så hyg dig" sagde hun og gik ud af døren. Jeg satte mig ned og tog sko på, jeg satte mit musik til igen og løb ud af døren.

Jeg blev enig med mig selv om en rute jeg ville løbe, det var den rute vi altid løb til skoleløbet. Jeg pustede hårdt ud, og begyndte at løbe.
Og selvfølgelig allerede efter 2 minutter var jeg død, fuldstændig. Jeg var altså nødt til at stoppe op. Hvorfor havde jeg ikke taget noget vand med?

Jeg løb videre ned til en bakke, eller bjerget som vi kalder den, bare for at have et navn til den....selvom det ikke var et bjerg, ligesom de mange tusinder Bjerge der ellers er her Norge? Så hvorfor lige 'bjerget'?

••••••

Jeg dumpede ned i sengen, det sidste jeg magtede lide nu, var et bad. Men jeg var helt svedig og klam, så jeg skulle vel have et bad på et eller andet tidspunkt? Bare ikke nu, ikke lige nu.

Jeg satte min telefon i laderen igen, efter at have tjekket omkring 50 snaps, fik jeg sagt at mig og Anne's hateprofil var ret populær? Nå men det er den, den har lidt over 20k følgere. Så folk sender hele tiden snaps til os, det kan faktisk være lidt irriterende, men lige nu var det Okay, jeg havde jo alligevel ikke andet at lave. Jeg har overvejet at gøre sådan at kun mine venner kan sende mig snaps, så jeg ikke får alle de snaps fra de der mm'er tingester. Men det kan jeg ikke finde ud af, Ahaha.

Jeg lagde mig godt til rette i sengen, Kl var 17:30, så nu kan jeg godt sove. Efter min mening i hvert fald. Jeg er jo træt, så hvorfor ikke bare gå i seng nu?