Hvorfor lige mig?

Marathon 1/5

(Ovenover sees Maria)

Opmærksomheden fjernede sig endelig fra mig, og Marcell sad stadig ved siden af mig, "du har sovet i over 1 time" sagde han lidt grinende, "wow" sagde jeg og lavede store øjne. "Hvad er klokken så?" Spurgte jeg, han tog sin telefon frem, "den er snart 00:00" sagde han. "Nine kommer du lige med?" Spurgte Anne og gik mod køkkenet, jeg rejste mig fra sofaen og gik efter hende. "Nååå, dig og Marcell?" Sagde hun da jeg kom hen til hende. Hun smilte drillende, "stop, vi er altså bare venner, Dessuden har jeg jo Viktor" sagde jeg bestemt, hun kiggede kækt på mig, "Okay okay. Men husk lige at sige det til mig hvis det bliver til mere ik" sagde hun drillende, noglegange fatter hun altså bare ik en skid

•••••

Klokken var efterhånden blevet mange, nogle var taget hjem, andre blev her og sov fordi de ikke bor i byen, Marcus sov inde hos Sofia, Maria og nogle andre piger sov på Anne's værelse, og Anne sov ved mig. "Hvad så, har du hygget dig?" Spurgte jeg, jeg mente det faktisk, det har været helt vildt Hyggeligt. Selvom jeg er ret forvirret over det med Marcell, altså har vi slet ikke været ovre i parken? Eller var det også bare noget jeg drømte? Jeg kan ikke huske noget fra min drøm overhovedet. Kun hvis det altså var en drøm det med Marcell, men hvis det ikke var. "Ja det har været Hyggeligt, Maria er faktisk helt vildt sød" sagde hun og lagde sig ind til mig. Jeg er glad for at have en tvilling, en man bare kan være sammen med når man er ked af det, eller sur. Eller bare uden nogen grund.

•••••

Det var morgen, solen skinnede, fuglene sang og mit værelse var lyst op af glasfacaden forenden af min seng. Min sofa stod tomt ovre i hjørnet med en masse puder i pastel farver sat fint i orden. Anne lå ved siden af mig og sov, hendes lange brune hår var ulet og hendes åndedrag var tunge. Jeg pustede hende stille i Ansigtet, hun bevægede lidt på sig, jeg pustede hende en gang mere i Ansigtet og hun åbnede stille øjnene. Jeg smilte til hende og sagde "Godmorgen" hun gned sig i øjnene og vred sig. Jeg rejste mig fra sengen for at tage tøj på.

(Marcus' synsvinkel)
Mig og Sofia var i køkkenet for at lave morgenmad, og alle de andre sov vist stadig. Jeg tror endelig at mig og Christine er ved at blive venner. Jeg kan ærligt talt ikke helt forstå Hvad hendes problem med mig er? Jeg vil bare gerne være venner. "Kan du ik gå op og vække de andre" sagde Sofia, jeg nikkede og lagde tallerknerne fra mig. Jeg gik ud mod entréen og op af trappen, det første værelse var Christine's så jeg gik hen til hendes dør, jeg åbnede døren og gik ind, "der er mogenma......UNDSKYLD!" Jeg trak mig hurtigt ud af døren igen, Shit....hun havde ikke tøj på. "Har du ikke lært at banke på!" Råbte hun surt tilbage. Jeg grinte af mig selv og gik videre til de andre's værelse, jeg åbnede døren, og de sov stadig. "Der er morgenmad" sagde jeg og gik igen da jeg kunne høre de var ved at vågne. Christine kom ud fra sit værelse da jeg skulle tilbage, hun kiggede ondt på mig, "Sorry jeg vidste ikke at du ikke have tøj på" sagde jeg og grinte lidt, hun vendte sig og gik, jeg småløb efter hende og tog fat i hendes arm, "Hey Hey, Hvad er der galt" Spurgte jeg forvirret, hun stoppede og løftede sine øjenbryn, "har jeg gjort noget?" Spurgte jeg, hun virkede da helt cool igår? Hun vendte sig og gik igen, "hør lige vi bliver nødt til at snakke på et eller andet tidspunkt, om du vil det eller Ej" hun stoppede op på toppen af trappen, "fint, Hvad vil du snakke om?" Spurgte hun flabet og smilte falsk, jeg kiggede bare fortabt op i loftet, "tænkte jeg nok" sagde hun og gik ned mod køkkenet. Maria kom bag mig, "har du stadig ikke fået snakket med hende?" Spurgte hun sødt og lagde sit hoved på min skulder. "Nej...hun vil ikke snakke med mig" sagde jeg og vendte mig mod hende, hun krammede mig, "jeg skal nok snakke med hende" hviskede hun i mit øre og kyssede mig på kinden. Hun gik forbi mig og ned af trappen. Hun er altid så sød, og hun hjælper mig altid. Hun er den bedste veninde i verden.

(Christine's synsvinkel)
Hvem tror han lige han er? Jeg blev totalt flov da han så mig UDEN TØJ PÅ! Og så kommer han og vil snakke med mig bagefter? Har han ik gjort nok synes han? Jeg gik ind mod køkkenet, da Maria kom løbende bag mig, "Heej" sagde hun sødt, "Hej" smilte jeg igen og gik videre.