Hvorfor lige mig?

Mærkevarer

Politimændende var helt stille da vi kørte, ham den ene der ikke kørte, sad med armen lænet op af vinduet med lukkede øjne. Hvad er de lige for nogle politimænd? Ham der kørte bilen, var meget koncentreret, næsten som om han var bange? Det gjorde mig lidt urolig at jeg faktisk ikke kendte de her mænd, men det var dem der skulle hjælpe mig med hele min nye verden. Udover min moster, som arbejder 16 timer i døgnet.

Jeg kiggede uroligt på Anne som sad med hovedet i sin telefon. Hun smilte for sig selv, og jeg kunne ikke lade være med det samme. Det gør mig glad at have min tvillinge søster lige her. Lige her hvor hun kan hjælpe mig igennem alt, alt det mine forældre ikke kan, og heller ikke kunne.

"Glæder i jer til at se huset?" Politimandens dybe stemme borede sig igennem min tanker og fjernede mit blik fra Anne's smilende læber. "Jaah lidt" sagde jeg uinteresseret. Han fortsatte koncentrationen med at Køre, og var tavs resten af vejen.

(30 minutter senere)
Vi var snart ved huset, og jeg må indrømme at jeg var lidt spændt. Det er jo trods alt her jeg skal leve mit liv de næste mange år, ja sådan set resten af mit liv.

"Så er vi her" jeg kiggede ud af vinduet, vi holdte foran en stor indhegnet grund med det flotteste hus jeg nogensinde har set. Meget pænere end jeg havde forestiller mig. Men ikke helt min stil, det skal slet ikke være så f*sse fornemt.

Ud af den store "port" kom en meget smuk dame gående med en lille Pige i hånden, Stella husker jeg tydeligt. Hun er den eneste af dem der noglelunde kan finde ud af at omgås andre mennesker. Ironisk siden hun er den yngste.

Jeg åbnede døren, flyttebilen holdte foran porten og de store flyttemænd var i fuld gang med alle vores ting. Jeg tog det første skridt på den nye grund. Min nye grund. En ældre pige kom gående ud fra huset, iført mærkevarer fra top til tå. Hun tyggede på sit tyggegummi på den mest snobbede måde, og kiggede ned på sin mobil, ikke en eneste gang kiggede hun op, og fik en fornæmmelse om Hvad der skete. Nej hendes mobil var jo vigtigere. Den lille pige og moster kom gående mod os hånd i hånd. "Hejj godt at se jer" sagde hun og gav os begge et kram. Jeg smilte tavst og kiggede over mod den ældre pige igen. Hun kom tættere på, og havde stadig ingen anelse om hvordan tingene stod til.

Politimændende snakkede lidt med moster omkring, ja alting. Og selvfølgelig skulle moster jo flirte med ham. Jeg ville være mere overrasket hvis hun ikke flirtede med ham. Ham der sov var stadig i bilen, Præcis i samme stilling som da vi kørte herop.

"Skal vi så ikke gå en tur i byen, så i kan få set alt?" Moster var faktisk Okay, hun var da ikke så snobbet? Måske bare fordi Politimændende skal blive ved med at synes det er en god idé at lade os bo her. "God idé" politimanden bankede på ruden til politibilen, og den anden politibetjent vågnede med et sæt.

"Det er jo ikke en særlig stor by. Vi bor omkring 800/900 mennesker her. Men det var det mest sikre for vores familie" hun lyder da faktisk ret sød. "Er der en skole?" Jeg var chokeret over at jeg faktisk lige Spurgte hende om noget, eller at jeg overhovedet sagde noget til hende. "Ja den kommer vi til om lidt" hun pegede på en stor flot bygning med en kæmpe grund, fodboldbaner osv. Det er da en udemærket skole.

"Men i har et valg, fordi Stella og Sofia går på en privatskole længere ude for byen. I kan vælge mellem den skole eller folkeskolen her i byen" jeg skal sku ik gå på nogen privatskole. Jeg kiggede spørgende på Anne "vi vil gerne gå på skolen her i byen" sagde Anne så og moster nikkede smilende.

Sofia gik stadig tavst bag ved med sin telefon og tyggede på sit tyggegummi. Hun virker da mega interessant, mærk ironien.