Christine er vred. Hun har haft en ubehagelig oplevelse med sine (gamle) to største idoler, og nu er hun endt med at hade dem begge to? Hende og hendes tvillingesøster Anne, er to om ALT. De får en ret så interessant rejse, med både had og kærlighed...
Ja altså, jeg havde aldrig troet at den person skulle være min moster. Hun er skuespiller, så det er klart. Med hendes kønne ansigt, må der jo være mange penge i det hun laver. Jeg mener også at hun er model? Hele familien er vist modeller, Klart nok, men altså, Hvad er de ikke? "Wow.....det er jo fantastisk" sagde Anne da vi var kommet indenfor. Putteren var meget festligt indrettet med store hvide sofaer, og helt plain farver, og så er det jo også bare enormt, fordi intet jo er for stort til Bethina dawson.
•••••
Vi var igen kommet tilbage til huset, efter en rundvisning i putteren. Vi sad og spiste nogle muffins i den lille stue med moster. Min mobil brummede, jeg tog den op af lommen og kiggede Hvad det var. Jeg havde fået en besked fra Marcell? Hvordan havde han fået mit nummer? Nå anyways, jeg svarede ham og lagde min telefon igen. Jeg tog sidste bid af min muffin og rejste mig fra den bløde sofa og på vej hen til åbningen ud til gangen, "hvor skal du hen?" Hørte jeg mosters stemme bag mig sige, "jeg tager hjem til Marcell" Sagde jeg smilende og vendte mig om mod hende, "ja selvfølgelig, bare vær hjemme Kl 20:00" jeg nikkede, "super, vi ses om 4 timer" sagde jeg og grinte. Jeg gik op på mit værelse og skiftede til et par Calvin klein kilehæle i stedet for hjemmesko. Jeg havde lige købt dem, og de skulle jo bruges på et eller andet tidspunkt.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg gik ned af trappen i raskt tempo, jeg glæder mig til at være sammen med Marcell igen, og jeg glæder mig virkelig til at finde ud af om alt det der skete faktisk skete, eller om det var en drøm...
Jeg råbte "farvel" og gik hen af stenstien, min jakke blev betrukket af de små regndråber der faldte fra himlen, blæsten i mit hår, ikke specielt forårsagtigt efter min mening.
Jeg gik hen af vejen, jeg aner ikke hvor "Elvflata" ligger henne, jeg ved ikke engang Hvad byen hedder? Jeg ved ikke engang Hvad vores egen vej hedder? Jeg vendte om mod huset igen, jeg Magter ikke at gå rundt og lede efter alt muligt. Jeg gik ind af stien og skubbede døren op. "Moster? Det er måske et mærkeligt spørgsmål, men Hvad er det nu byen hedder?" Råbte jeg grinende, jeg hørte grin fra køkkenet, "den hedder Trofors søde" råbte hun og jeg åbnede straks døren igen, "Taak" råbte jeg og fandt min telefon frem, jeg fandt Trofors på et kort og prøvede at finde elvflata, det var kun 2 gader væk så det burde ikke tage lang tid. Jeg fulgte kortet og gik ned af vejen.
Jeg kom endelig til Elvflata, nu skulle jeg bare finde huset. Jeg kan i det mindste vejen næste gang jeg skal hjem til ham. Det var nummer 1, et stort hvidt, meget chamerende hus.
