Hvorfor lige mig?

Bange

Jeg fandt flyeren fra pizzariaet frem og tastede nummeret ind. Nu hvor jeg tænker over det, er det ikke helt skidt at bo alene? Eller næsten alene. Her på det sidste har mig og Anne været mere adskilt end aldrig før. Måske er det bare sådan det er at blive ældre? Vokser vi fra hinanden? Hvad nu hvis det at flytte ødelægger vores forhold fuldstændigt? Og det samme med Viktor? Og Valdemar? Viktor har ikke vist den store sorg over at vi skal flytte. Så måske begynder det allerede nu? Jeg kan ikke give slip på alt jeg har, kun begrund af at flytte..... det er så uretfærdigt, og jeg havde aldrig i mit liv troet... at jeg skulle miste min sidste forældre......

Jeg hørte dørklokken ringe, og jeg løb straks ned af trappen. "Hejsa" sagde jeg og tog pizzaerne fra den store mands arme. "Hej, det bliver 132kr" jeg fandt en 200kr seddel i min lomme og gav ham den. "Ha' en god aften" jeg smilede "i lige måde" og lukkede døren efter ham. "ANNE!! Der er mad" jeg hørte fodtrin oppe ovenpå. "Uuh Lækkert" Anne trådte ind i stuen og satte sig ned i sofaen.

Vi så en komedie, og fik grint en masse. Lige Hvad jeg havde Brug for. "Jeg kommer til at savne det her sted..." Anne lød trist, med god grund, sandheden er nok, at jeg er bange....bange for Hvad der vil ske nu? Vores verden bliver jo vendt fuldstændigt på hovedet. "Også mig" jeg lagde armen omkring Anne. Omkring den eneste jeg har tilbage. Det eneste familiemedlem... som kan være der for mig.

"Har du pakket?" Mine tanker blev afbrudt af Anne's stemme, jeg kiggede på hende "ja sådan da" hun grinte lidt, "vi skal nok have gjort det imorgen så" jeg kiggede lidt lumsk på hende "pjække?" Hun smilte og nikkede.

•••••
Jeg stod ud fra min seng i tanken om at det var sidste dag i dette hus, sidste dag på min skole, sidste dag i byen. Ikke rigtig glade tanker.

Jeg håber det er en udemærket by vi skal bo i, jeg ved hun flyttede for nogle år siden, men jeg ved ikke hvorhen. Men hendes børn går vist på en privatskole...skal vi også det?

Jeg beholdte mit nattøj på og gik igang med at pakke alt ned. Først mine billeder, så mine spejl, makeup, planter. Alt skal væk.... jeg går ud fra at nogle flyttemænd kommer og henter min seng og mit bord og skab osv.

Jeg gik hen til mit tøjskab, jeg åbnede det og kiggede ind. Jeg pakkede mine trøjer ned en efter en, og derefter mine bukser.

Da jeg havde pakket resten af tøjet sammen, var jeg også ret sulten, og Kl var omkring 13:00. Det har allerede taget sygt lang tid, jeg stod op Kl 10:00

Jeg bevægede mig nedenunder, min mave knorede og jeg kunne ikke Ane en eneste lyd fra dette tomme hus.

Jeg trådte ind i køkkenet, og så Anne sidde ved bordet. Hun smilte og trak mig med ovenpå igen. "Anne jeg er altså sulten" sagde grinende, "slap af, du skal bare lige have noget tøj på, vi tager på café vi to og spiser morgenmad" jeg elsker den café! "Yes!" Sagde jeg og tog noget af mig tøj op fra kasserne, jeg tog det samme på som Anne, fordi ja...hvorfor ik.

Hejsa igen, jeg kommer ikke til at lægge noget ud her i weekenden (regner jeg med) da jeg skal hjem til en veninde og holde nonfirmation. Tusind tak fordi i Læser med, og tak til @mm_denmark_02 for at lave verdens fedeste coverbillede til bogen❤️-Sofie