Hvorfor lige mig?

Sofa

Vi stod i lang tid og gav hinanden kolde blikke, han kiggede spørgende på mig. "Okay hvis du ikke engang har en grund til at Hade mig, hvorfor er du så sådan der?" Jeg kiggede ned i gulvet. "Hør lige loverboy, vi to kommer aldrig til at kunne sammen, vi to kommer aldrig til at enes, og heller ikke din bror. Hvis du vidste Hvad jeg har været igennem, og så er jeg endt her.....et eller andet sted, en eller anden by, jeg slet ikke engang ved Hvad hedder, og så Finder jeg så ud af at jeg åbenbart bor samme sted som dig, jeg skal sikkert ogs gå på samme skole, sikkert blive hadet af alle dine små drengevenner. Hvad er det verden har imod mig?!" Jeg råbte, jeg var på kanten til at græde bare ved at sige alt Hvad der er sket og kommer til at ske højt. "Nej jeg ved ikke Hvad du har været igennem, jeg ved slet ikke noget om dig, det eneste jeg ved er at du af en eller anden grund hader mig" han gik ud af den store hoveddør, han var vred og det fik mig til at smile.

•••••

Idag skulle jeg ud og købe nye ting til mit værelse med moster, og sikkert også Anne. Jeg glæder mig til at få mit værelse færdigt, jeg håber det bliver ligeså Hyggeligt som mit gamle. Mit gamle.......jeg savner det godt nok...

Jeg kiggede rundt, jeg skulle altså lige vænne mig til at det her KÆMPE store værelse var mit nu? Det er ret vildt, jeg ved slet ikke Hvad jeg skal gøre med alt den plads? Måske vil jeg have en sofa derovre ved de store vinduer? Det kunne da se flot ud. Kunne det ikke?

•••••

Vi sad på vej mod byen, mig og Anne på bagsædet og moster kørte. Sofia blev hjemme, hun skulle være sammen med nogle venner hele weekenden. Hvilket ville give mig og Anne massere af tid til at lære moster at kende, Stella skulle besøge deres mormor så det var kun os, det skal da nok blive hyggeligt?

"Nå piger, har i tænkt lidt på nogle ting til værelset?" Jeg kiggede væk fra vinduet og over på moster, jeg har jo egentlig tænkt på et par ting. "Mine vaser var jo gået i stykker, så jeg tror jeg skal have nogle nye. Men ellers har jeg tænkt lidt på at stille en sofa ved vinduerne" sagde jeg, Anne kiggede hen på mig. "Det var da en god idé, det er jeg sikker på vi godt kan finde ud af" jeg smilte og kiggede tilbage ud af vinduet. "Hvad med dig, Undskyld hvordan kan jeg egentlig kende forskel på jer to" jeg kiggede smilende hen på Anne, "der er ikke nogle sådan rigtige forskelle på os, men jeg har et ar i panden" sagde Anne, hun fik et ar i venstre side af sin pande da hun var 8 år. Vi legede fangeleg på gangen på skolen, og så kom ved et uheld til at løbe ind i et skab. Ups... "og jeg har længere hår end Anne, hendes går jo kun til skulderen" moster kiggede gennem bagspejlet, "Ååårh ja det kan jeg godt se nu" sagde hun smilende.

"Okay så Christine har et ar i panden?" Jeg smilte, "Nej Anne har et ar i panden" grinte jeg, moster grinte. "Moster Hvad skal vi egentlig kalde dig?" Smilte Anne, moster kiggede i bakspejlet og tilbage på os. "Moster er helt fint, men ellers bare kald mig Jennifer" jeg nikkede og kiggede tilbage ud af vinduet.

                                      •••••

Vi havde ny gået i byen i lidt tid. Vi havde fået købt et par pynteting, og vi havde fået købt en sofa til mit værelse (billede over), og et flot tøjstativ til Anne.