Hvorfor lige mig?

Vel?

"De fattige? Siden Hvornår er du begyndt at hjælpe de fattige?" Sagde jeg, jeg kiggede undrende og uforståeligt på hende. "Siden nu, pointen er at du må passe lidt på huset ik?" Sagde hun, "og hvorfor lige mig?" Spurgte jeg, hun kiggede ned i bordet. "Du er jo den ældste. Og Anne sover hjemme ved clara de næste par dage, hun er ikke helt sig selv, er der sket noget?" Spurgte hun bekymret. Så Anne vil ikke være hjemme med mig? Jeg føler lidt det er min skyld, men hun ved det vel ikke. Vel? "Ikke jeg ved" løj jeg og rejste mig igen. "Hvornår tager du afsted?" Spurgte jeg, hun kiggede på sit ur. "På onsdag" sagde hun, hvorfor kiggede hun på sit ur, når det først er om 2 dage? Jeg nikkede og gik tilbage til min skål med chokolade.

                                   •••••

Kl var efterhånden blevet ret mange, og min mor var ikke hjemme (suprise) så jeg stod for aftensmaden. Igen igen. Anne var stadig hjemme ved clara, og kommer sikkert ikke hjem før jeg siger hun skal. Hun kommer til at være der i lang tid så.

Jeg magtede ikke noget, så jeg tog noget yoghurt i køleskabet og skar noget frugt. Ja jeg spiser meget frugt. Frugt er godt.

Jeg satte mig ind i stuen med min "aftensmad" og så videre på the Kardashians. The Kardashians er egentlig et mega åndsvagt program. Det er bare Rige mennesker der laver dumme ting, men de kan sku finde ud af at lave TV.

(Dette kan være stødende for nogen‼️‼️)

Jeg satte skålen med yoghurt fra mig, lænede mig tilbage i sofaen, og lukkede mine øjne. Den irriterende lyd af Kim Kardashian's stemme kørte i baggrunden, så jeg blev ikke liggende specielt lang tid. Jeg tog fjernbetjæningen i hånden og trykkede på den røde Knap. Satte mig som før og faldt langsomt i søvn.

Hoveddøren smækkede og jeg slog straks øjnene op. Min mor var kommet hjem. Typisk. Midt om natten.

Jeg vælger at ignorere hende og prøver at sove igen. Men en høj lyd forstyrrer mine andre tanker. En flaske smadrede.....det første der ramte mine tanker, var at min mor var fuld. Og jeg kunne jo ikke bare blive liggende her uden at hjælpe hende.

Jeg gned mig i øjnene og rejste mig ved et sæt. Jeg svimlede lidt da jeg kom op og stå, men fandt hurtigt balancen, og gik forsiktigt ud mod køkkenet. Min mor har opført sig lidt mærkeligt på det sidste, så det ville ikke undre mig hvis hun var fuld, her på en almindelig hverdag.

Jeg fik et chok og gav et lille hop da jeg trådte ind i køkkenet. Smadret glas lå på gulvet, spredt udover det hele. Tårer trillede ned af mine kinder, blod lå omkring min mor's bevidstløse krop. Hun havde smadret glas på og omkring hende. Ingen tvivl. Hun har smadret en flaske i hendes hoved.....

Jeg ved ikke Hvad jeg skal tænke lige nu. Jeg ved ikke om jeg er ked af det eller vred. Eller begge dele. Hvad nu hvis hun er død? Eller ikke må passe på os mere? Jeg tør nærmest ikke at ringe til politiet, Hvad nu hvis de siger det jeg lige Præcis ikke vil høre?

Før jeg ved af det, har jeg trykket politiets nummer ind og sat den på medhør. Ligeså snart en tog den, brød jeg sammen. "Sååå ikke græd, vi er her for at hjælpe. Er der sket noget?" Spurgte manden, jeg prøvede at stoppe og snøftede et par gange. Jeg kunne ikke kigge på min mor lige nu. Jeg var nødt til at gå væk. "Min......min mor.....hun er her.....og......." græd jeg, han lyttede meget nysgærrigt. "Hun er bevidstløs, der er glas og blod overalt. Jeg ved ikke Hvad der er sket, eller Hvad jeg skal gøre" sagde jeg stille og brød sammen igen. "Bevar roen, vi kommer om lidt. Hvad hedder du? Og Hvor gammel er du?" Spurgte han, jeg ventede lidt med at svare. "Christine og jeg er 15" han lød mere lettet. "Vi er der om 5 minutter" og så lagde han på. (Har fortalt adresse)

Jeg kunne slet ikke være i mig selv lige nu. Hvorfor gjorde hun det? Hvorfor ville man dog tage sit eget liv? Og så når man er alenemor med 2 børn? Hvad skal der blive af mig og Anne. Gud ja. Anne, hun er jo hjemme ved clara. Jeg bliver nødt til at ringe til hende. Hun er nødt til at komme hjem!