Hvorfor lige mig?

Marathon 4/5

Jeg gik nærmere og op af indkørslen, jeg håber bare at det er Marcell der åbner døren, det ville være så akavet hvis en anden gjorde. Jeg gik hen mod døren og bankede på. Jeg lagde min telefon væk, og lige i øjeblikket jeg kiggede op, stod han der...hvorfor? Hvorfor stod han der? Han kiggede mærkeligt på mig, men adligevel smilte han. "Christine? Hej, Hvad laver du her?" Spurgte han forvirret, jeg undslap hans blik og kiggede i jorden, jeg føler mig så dum lige nu, Hvad tror han ikke om mig? "Jeg Gætter på at dette ikke er Marcell's hus" sagde jeg akavet, han grinte "Nej det er det ikke, han bor længere nede af vejen" sagde han og fandt sine dådyr øjne frem, de smukke brune dådyr øjne... Vent Hvad? Hvad har jeg gang i? Han er en selvisk idiot, og jeg fortjener bedre end det. Maria kom gående bag Marcus, og der vidste jeg straks Hvad der foregik. Det var Maria der skrev den besked. Hun ville have at jeg snakkede med Marcus, klogt træk Maria, klogt træk. "Christine, kom ind" sagde hun sødt, "beklager, jeg må hjem nu" sagde jeg snobbet og gik. Hvorfor er det vigtigt at mig og Marcus skal snakke sammen? Hvis ingen af os har lyst, hvorfor så tvinge os? Eller jeg vil i hvert fald ikke.

                                     •••••

Jeg sidder nu i stuen med Sofia, hun havde Brug for Hjælp med lektierne så jeg hjælper hende med hendes stil. Det var en engelsk stil, og engelsk har altid været mit Yndlings fag, plus at jeg kan tale flydende engelsk. Sofia var vist ikke særlig god til engelsk, men det var nu meget Hyggeligt. "Men jeg ved ikke Hvad jeg mere skal skrive" sagde hun fortabt, jeg tænkte lidt, "Hvad med....Hvis jeg ikke når til mit livs ende, må enden blive mit livs start. Eller er det for poetisk?" Sagde jeg og grinte, hun grinte med og skrev det ned, "alt kan bruges" sagde hun og tog en kiks fra skålen på sofabordet.

                                       •••••

Jeg var lige vågnet, vidste ikke rigtigt Hvad jeg skulle tænke. Jeg skulle starte i den nye skole idag...jeg var meget nervøs, jeg har aldrig været god til at få venner, men jeg glæder mig til at se Marcell og Maria igen, det er rart at vide jeg ikke starter helt uden nogle ledsagere. Jeg fatter stadig ik at Maria havde skrevet til mig, og lod som om hun var Marcell, bare for at få mig til at snakke med Marcus? Altså, hvem gør det? Han/hun må virkelig være desperat.

Jeg rejste mig, valgte noget passende tøj til første skoledag, det bliver mine Calvin klein støvler, en Pepsi T-Shirt og et par ankel jeans (billede over). Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg faktisk kun har 4 måneder tilbage i folkeskolen, jeg skal jo på gymnasiet efter sommerferien. Jeg glæder mig bare slet ikke til min afgangseksamen, eksamener er det værste ved 10. Klasse.

Jeg tog min hjerte-halskæde på, jeg fik den af Viktor på min 15-års fødselsdag, eller det vil sige mig og Anne's fødselsdag. Se det er en af ulæmperne ved at være tvilling- fællesfødselsdag, det er så Nederen at man skal fejre en anden på sin egen fødselsdag, og Anne har altid været englebarnet, så det er ikke særligt sjovt. Egentlig burde vi slet ikke være tvillinger, Anne blev født 00:03, og mig 23:57, hvilket vil sige at vi blev født forskellige dage. Men adligevel har vi altid været tvillinger, efter vores mening i hvert fald.