Hvorfor lige mig?

Tyskland

Vi kom ind på værelset igen, og drengene stod og snakkede sammen i hjørnet, Marcus puffede til Martinus da vi kom ind, så Martinus stoppede med at snakke, Som om de skjulte noget? "Hvadså?" Spurgte jeg undrende da jeg kom ind, "undskyld Anne" sagde Marcus og smilte, "Jeg vidste faktisk ikke at du var danser" sagde han og satte sig på sengen, "jeg har danset siden jeg var 2 år gammel, jeg startede til børneballet som lille og så begyndte jeg på hip hop da jeg var 5" sagde Anne og satte sig i en stol i hjørnet. Han snakkede bare udenom?

Vi sad i lidt tid bare og snakkede, vi hyggede os faktisk. "Jeg må altså gå nu" sagde jeg og rejste mig, "Nej bliv her, vil du ikke sove her?" Spurgte Martinus, jeg smilte men så så ærgelig ud, "Marcell venter på mig derhjemme" sagde jeg og gik hen for at give dem et kram, "men det var ellers Hyggeligt" sagde jeg, jeg krammede martinus og gik videre til Marcus, jeg kyssede Anne hurtigt og gik ud af værelset. Jeg gik ned af trappen og fandt mine støvler i gangen, jeg tog min jakke omkring mig og skulle til at åbne døren, da Marcus kom løbende bag mig og nærmest råbte "Christine vent lige" jeg vendte mig om, han tog min telefon ud af min hånd, "kode?" Han smilte lusket til mig, "5603?" Sagde jeg, han skrev koden, jeg har ingen idé om hvad han laver, "jeg skal til Tyskland imorgen aften, så nu får du lige mit nummer, jeg ringer til dig en dag når du mindst venter det" sagde han og smilte, han gav mig telefonen igen, jeg kiggede lidt underligt på ham, men dog med et smil, han er sgu sød nok. "Jamen okay" sagde jeg, der blev en akavet stilhed, jeg kiggede ham i øjnene og betragtede dem smile, jeg brød stilheden ved at give ham et hurtigt kys på kinden, "farvel Marcus" gjorde jeg lige det? Kyssede jeg ham lige på kinden? Nøøøj hvor pinligt! Vi har kun snakket sammen i en aften, og så kysser jeg ham på kinden? Det plejer jeg jo aldrig at gøre?
Jeg gik forhastet ud af døren, Gud hvor er jeg pinlig!

Da jeg kom hjem var der helt stille, mine høje hæle larmede i den store entré, "Marcell?" Sagde jeg højt, ingen svarede. Jeg gik op af trapperne, igen larmede mine hæle, men jeg kunne ikke tænke på andet end den pinlige episode lige før, jeg fatter ikke at jeg faktisk kyssede ham på kinden. Jeg gik hen ad gangen, jeg åbnede døren til mit værelse, Marcell lå på sengen, han sov, jeg har også været væk i lang tid nu. Jeg kiggede på klokken, shit! Klokken var 23:00? Jeg havde været væk i 1 og en halv time. Så forstår jeg godt hvorfor han ikke gad at vente mere.

Jeg lagde mig forsigtigt ned ved siden af ham, jeg lagde mig ind til ham, det er ham jeg kan lide....

•••••

"Morgen sweetheart" hørte jeg en blid stemme sige, jeg åbnede øjnene stille, Marcell smilede sødt, "Morgen" sagde jeg og gned mig i øjnene. Jeg satte mig op i sengen, "jeg gider ik i skole idag" sagde jeg træt, Marcell gik rundt på værelset, "same" sagde han og ledte efter noget i hans taske. "Kan vi ikke blive hjemme?" Spurgte jeg, han rejste sig op, "Hvad skal vi da lave?" Jeg ved det ikke helt, jeg har mest lyst til bare at ligge i sengen all day. "Kan vi ikke bare blive i sengen idag, vi fik aldrig set den film igår" sagde jeg, han smilte og smed sig ved siden af mig, jeg tog min computer på mit Nat bord og tog dynen over mig. Jeg puttede mig ind til Marcell, han tog armen om mig. Han fik mig til at føle mig tryg.

                                       •••••

"Ved du godt at du er min bedste ven" sagde jeg og lagde mig så jeg så ham i øjnene, "ved du godt at du er den mest fantastiske pige i verden" jeg fik et sus i maven, han betyder meget. Jeg smilte til ham, han smilte igen, han lænede sig ind til mig, og kyssede mig, og straks var det sus der igen, hold da op, han kysser mig faktisk! Jeg var også begyndt at være ret vild med ham, han er virkelig bare perfekt.