Hvorfor lige mig?

Ingen dækning

Hun kom tilbage lidt tid efter, "kom ind" sagde hun, jeg tøvede men gik med ind for at være høflig. Jeg hang min jakke på en knag og stalte mine sko, nu begynder jeg at tvivle på om det her var en god ide, men jeg kan ikke vende om nu.

Hun fulgte mig op af trappen og hen af en gang, "han er derinde" sagde hun, jeg nikkede og hun gik nedenunder igen. Jeg kunne høre en der sang, det var en kærlighedssang. Det lød smukt, jeg tog mig sammen til at banke på, det var næsten synd at ødelægge hans sang. Jeg tog min hånd op og skulle lige til at banke, da han sang "listen to My heartbeat-beat-beat, saying do you love me-me-me" jeg smilte, den sang havde jeg aldrig hørt før? Jeg ventede ikke mere, jeg bankede på døren og åndede ud, "kom ind" råbte han, jeg åbnede stille døren og stivnede da jeg så hans ansigt, stå lige der foran mig på gulvet. "Hej, Ehh hvad laver du her?" jeg undgik øjenkontakt, jeg var ret nervøs og jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige.

Der var akavet stilhed, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg nåede ikke at tænke mig om før jeg gik i fuld fart over mod Marcus, han så mærkeligt på mig, jeg omfavnede ham, "undskyld....virkelig mange gange undskyld" sagde jeg med en rystende stemme, jeg kunne mærke han synes det var lidt mærkeligt, han nussede min ryg, "det er okay, jeg er også ked af det" jeg trak mig fra krammet, "ked af hvad?" Sagde jeg og kiggede underligt på ham, "det er da mig der har gået rundt og svinet dig totalt til uden grund" sagde jeg, han grinte, "ja det har du ret i. Men jeg kunne jo også bare have behandlet dig ordenligt den dag"  jeg smilte, "ja du var lidt af en idiot" sagde jeg for sjov og grinte, han kiggede fornærmet på mig, han kunne ikke holde masken og brød ud i grin med mig. "Hvor er martinus? Jeg vil gerne snakke med ham også" Marcus kiggede underligt på mig. "Hvad mener du? Jeg troede han var hos jer? Han sagde han ville sove hos Anne idag?" Jeg var i chok....sove hos Anne? Det var derfor hun løj! Hun er kærester med Martinus!? Hvorfor skulle hun lyve om det? "Anne sagde hun sov hos Maria..." sagde jeg tænksomt, han kiggede forvirret på mig. "Vi må finde dem" sagde jeg travlt og tog Marcus' arm, jeg rev ham med ud fra rummet, "hvor skulle de være?" Spurgte han, jeg aner det ærligt talt ikke, men jeg vil fandme gerne vide når min tvilling får en ny kæreste, Hvad med valdemar?

Vi har været ved Maria's hus, og rigtigt nok var der ikke nogen hjemme. Vi har kigget på skolen, ja selv på fodboldbanen. Men de var der ikke. "Vent! Martinus har trænet som en sindsyg til dans i flere dage nu, Anne er danser ik?" Mine øjne lyste op, "hvor er det i danser henne?" Han smilte og gik hen mod en stor gul bygning, jeg tror det er togstationen. Jeg fulgte efter ham, imens jeg undrende mig over hvorfor min egen tvillingesøster ville lyve om at have fået en kæreste? Han stillede sig ved et busstoppested og læste på en liste med bustider, "den sidste Bus gik 20:06" sagde han irriteret, "hvor langt er der?" Jeg var lidt vred nu, ikke på nogen, ikke på noget, men bare hele situationen. "1 km ca." Sagde han og tog hænderne i lommen. "Så går vi da bare derhen"  sagde jeg, han kiggede uforståeligt på mig, "der er mørkt, der er koldt og klokken er over 21" sagde han som om jeg var en idiot og ikke fattede en skid, "så henter vi en jakke, jeg vil vide Hvad fanden min lillesøster laver med din bror i et dansestudie når de lyver om hvor de er" sagde jeg og kunne mærke at jeg hævede stemmen. "Kan du ikke ringe til martinus? Lad vær med at sig jeg er her" sagde jeg, han tog sin telefon frem, "ingen dækning" sagde han, "har du ikke 3G?" Han rystede på hovedet, jeg tog min telefon frem, "Hvad er hans nummer?" Spurgte jeg, jeg fandt nummertastningen frem, "34579435" jeg trykkede på ring og gav ham telefonen.

T: Hej det er Martinus.
M: Hej bror, Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig om Anne?
T: Hvad mener du?
M: tjoo jeg tænkte bare lige, det med at du lyver om hvor du er, er i blevet kærester eller sådan noget?
T: hør lige Marcus, det er ikke som du tror, jeg er ikke kærester med Anne.
M: Hvad er det så?
T: kan du ikke bare komme hjem, jeg er herhjemme nu.
M: kommer.
(Samtale slut)

"De er hjemme ved os" sagde han og gav mig telefonen igen, vi gik mod marcus' hus igen, da jeg pludselig kommer i tanke om Marcell...Shit. Jeg tog telefonen og ringede hurtigt til ham, han må undre sig over hvor jeg er. Jeg snakkede med ham og fortalte hvor jeg var, han havde det heldigvis fint.