Love takes time - H.S.

Anhold dem?

Anne's synsvinkel:

Jeg var kommet hen til politistation. Jeg sad i et rum for mig selv, døren åbnede og ind kom Lise.
"Anne er du okay? jeg har været så bange" sagde hun og krammede mig med det samme hun så mig.
"Jeg har det fint" svarede jeg.
"Hvor har du været?" Sagde hun bekymret. Skulle jeg fortælle hende historien, som Harry havde fortalt? eller skulle jeg lyve? Jeg ved det virkelig ikke, altså hun vil sikkert flippe helt ud når jeg havde sagt det, men hun er jo min søster.
"Du må love mig, at du ikke flipper ud" som Harry også havde sagt, det fik mig bare til at tænke på ham, jeg savner ham faktisk lidt, det er bare rart at være i hans selvskab.
"Ja selvfølgelig, hvorfor skulle jeg flippe ud?" Sagde hun forvirret.

Jeg havde fortalt hende den histore, som Harry havde fortalt mig.
"Omg, mener du det?" Sagde hun med en meget lys stemme.
"Ja, men ik' sig det til nogen, lov det!"
"Jeg lover" svarede hun.

————

Døren gik op igen, og ind kom en politimand.
"Du skal med ind og forhøres" sagde han
Lise rejste sig sammen med mig.
"Alene" sagde han hurtigt, jeg vendte mig om og krammede Lise.
"Er du okay?" Spurgte hun
"Ja jeg har det fint, men det er bare lige lidt overvældende" svarede jeg, hun krammede mig igen og så gik jeg med manden.

Jeg kom ind i et lille rum hvor der sad en kvinde. "Hej, jeg hedder Kate og jeg skal afhøre dig" hun rakte hånden ud, jeg tog mod den og sagde "hej jeg hedder Anne"

Efter noget stykke tid, hvor hun havde spurgt mig om alt muligt. Sagde hun "Vil du anholde dem, eller kun Harry, da det var ham der tog dig med?" Jeg vidste overhovedet ikke hvad jeg skulle svare, jeg kender ham jo ikke, men der er noget over ham, som jeg aldrig har set før. De mørke krøller, de grønne øjne, hans smil. Det kunne jeg ikke, han havde jo ikke gjort noget, ikke engang taget mit tøj af, omg det lød forket det var ikke det jeg mente. Jeg skyndte at svare "Nej det vil jeg ikke"
"Heller ikke Harry?"
"Nej"
"Okay så er vi vidst færdig her" sagde hun.
Jeg rejste mig og blev føret ind i et andet rum, hvor jeg lige skulle underskrive nogle ting.

Døren åbnede og ind kom Harry, vent hvorfor kommer han? Han skyndte sig hen og krammede mig, jeg var lidt i chok, det var jo Harry Styles. "Tak, mange tak" han træk mig ind i et kram igen. Havde han grædt? Det lignede det virkelig meget. "Harry er du okay?" Spurgte jeg forsigtigt. Han kiggede ned i jorden, selvom han var ca. 12 cm højere end mig, det var ret nuttet. "Det ikke noget" sagde han
"Harry, selvom jeg kun lige har mødt dig, så kan jeg altså godt se, når der noget galt!" han kiggede mig dybt i øjnene. Hans hovede kom tættere på mig. Han kiggede meget intenst på mine læber. Okay, hvad er det han prøver på, altså han mega sød og lækker, men vi har ikke engang kendt hinanden i en dag. Døren brasede op og ind kom de andre drenge. Vi skyndte os væk fra hinanden.
"Nå, så det er her i er" sagde Zayn, Niall skyndte sig hen til mig, og krammede mig. "Mange tak for du ikke anholdte os" sagde Niall, nåh det er nu meget sødt. "Det var så lidt, jeg kunne ikke se en grund til det" han smilede. De andre kom også hen og krammede mig, det er altså meget sødt. Til sidst kom Louis, han var nu meget sød, men han prøvede alt for meget, og så er jeg heller ikke en type der er sammen med hvem som helst. Jeg krammede ham selfølgelig, men han holdte krammet, lidt længere end de andre. Harry hostede, og Louis gav slip på mig.

Lise kom ind, hun var helt mundlammet da hun så drengene. "Hey, du må være Lise" sagde Liam med et smil. "J..ja...ja det er mig" stammede hun
"Ja, det er Lise min storesøster"
"Hey" sagde de alle sammen og krammede hende. Hun var helt i chok, det kan jeg da også godt forstå. Det var hendes drømme mænd der stod foran hende lige nu.

Papirerne kom og jeg underskrev dem jeg skulle, også gik vi. Vi gik ude på gangen, Harry kiggede sig lidt omkring, og trak mig lidt bagud, så vi var lidt længere bag de andre.
Han stoppede mig og træk mig ind i et rum, hvor vi var alene. Han kiggede mig dybt i øjnene, han var rimelig tæt på mig, så jeg prøvede at gå lidt bagud.
"Jeg tænkte på om jeg måske måtte få dit nummer" sagde han efter noget stilhed.
"Selfølgelig må du det" sagde jeg og smilede, jeg gav han mit nummer, og jeg fik hans.
"Du må ikke give det videre" sagde han nervøst.
"Nej nej, det gør jeg ikke!"
"Godt, har du tænkt over det der med byen?" sagde han endnu mere nervøst.
"Nåh ja, jeg ved ikke helt" sagde jeg
"Kom nu det kunne være så hyggeligt" sagde han og lavede hundeøjne. Cute.
"Okay så, men så skal du også love at du ikke drikker dig for fuld" sagde jeg og pegede på ham.
"Hvad er det sjove så?" Han kiggede på mig, som om jeg skulle svare et meget klogt svar.
"Jeg kan bare ikke lide når folk er for fulde" svarede jeg
"Okay det skal jeg nok, men jeg drikker altså lidt, og drengene kan jeg jo ikke styre" sagde han og overbevisende mig om, at han ikke ville drikke for meget.

Min telefon ringede, det var Lise. Hun ville høre om vi snart kom. Mig og Harry gik ud til de andre og krammede farvel, jeg kan godt lide at kramme Harry, jeg føler mig helt tryk i hans arme.