Love takes time - H.S.

Hospital

Harry's synsvinkel:

Vi var ved hospitalet nu, vi løb næsten der ind. Vi gik over til en dame, og spurgte om Anne og Lise, det var lidt pineligt at vi ikke vidste deres efternavne. Hun sagde ned af gangen og dør nummer 13 og 15 på venstre hånd. Vi sagde tak og gik meget hurtigt der ned. Jeg åbnede døren til værelse 13, der lå hun lille Anne. Mig, Louis og Zayn gik ind til Anne, og Liam, Niall og Poul gik ind til Lise. Jeg gik hen og tog hendes hånd, den var så lille og lidt kold. Hun havde lukket øjne, jeg satte mig ned på en stol ved siden af hende, stadig med hendes hånd i min. Louis grad også, Zayn trøstede ham.
"Hej Anne det er os Harry, Louis og Zayn" viskede jeg, men der kom ikke noget svar. Efter 10 minutter kom en sygeplejerske ind, jeg havde stadig hendes hånd i min.
"Du må så være Harry" spurgte hun mig om
"Ja, klare hun den?" spurgte jeg, men var bange for svaret.
"Indtil videre vil hun" hvad mente hun med det, indtil videre? "Hun er meget stæk, men hun var også den det gik mest ud over, Lise er vågnet op, men Anne" hun kiggede på hende, vi kunne godt gætte os til resten. "Der kom en bil i Lise's blinde vinkel, og ramte dem lige i siden" forsatte hun, der løb en mere tåre ned. "Kald hvis der bliver noget" sagde hun og gik, jeg kunne ikke sige noget, det var forfærdeligt at se Anne sådan her.
"Mig og Louis går lige ind til de andre" sagde Zayn og de gik, jeg kiggede på Anne og satte mig ned ved siden af hende.
"Hej Anne det mig Harry, jeg er den eneste der er her inde lige nu..så... jeg vil sige til dig, at Poul har givet os lov til at være sammen, men vi må først gøre det officielt når vi skal på turné igen, jeg tænkte på om du måske ville med? Jeg ved godt du ikke kan svare, men hvis du kan høre mig, så kan du måske tænke over det" sagde jeg lavt.

Anne's synsvinkel:

Jeg kan høre alt hvad Harry siger, jeg gad virkelig godt med på turné. Men det som gjorde mig mest glad, var at vi måtte være sammen. Jeg elsker Harry så meget, jeg ville ønske jeg kunne kysse ham lige nu. Jeg kunne høre at han rejste sig op. Han må bare ikke gå, Harry høre du mig, ikke gå! Han lænede sig ind over mig og kyssede mig på munden.
"Jeg ved ud vågner op igen" sagde han sødt, det var som om han kunne læse mine tanker. "Jeg går lige ind til de andre" sagde han og gik

Harry's synsvinkel:

Jeg kunne ikke se på hende mere, det gjorde for ondt. Jeg gik ind til de andre, de snakkede med Lise, hun så heller ikke for godt ud. Men hun var vågen, og kunne snakke. De kiggede alle på mig, jeg kiggede bare ned i jorden, som et tegn på hun ikke var våget.
"Er hun okay?" Spurgte Lise, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg rystede bare på hovedet. Der løb en tår ned af Lise's kind.
"Hey, jeg er sikker på hun har det okay" trøstede Liam og trådte tåren væk.
"Hun skal nok klare den" sagde Poul som en far, han er også lidt en far for os alle.
"Det håber jeg" sagde jeg og kiggede ud af vinduet.

Anne's synsvinkel:

Det var helt stille, jeg kunne ikke åbne mine øjne. Det var lidt ligesom om de var limet fast. Jeg kunne høre lyden af nogle gå ud på gangen nogle gange, jeg håbede altid at det var Harry der vil komme tilbage, men nej, det var det ikke. Jeg kan ikke huske hvad der skete, lige pludselig blev det bare sort, og alt lukkede ned. Jeg begyndte at høre lyde igen, da jeg var kommet her ind og ligge. Bare Harry er okay, jeg vil aldrig forlade ham, sådan her uden at sige farvel. Døren åbnede og jeg kunne dufte Harry med det samme.
"Hej Anne, jeg bliver her og sover i nat, så er du ikke alene.. jeg ligger nede på gulvet på en madras" sagde han stille "godnat smukke" sagde han og kyssede mig godnat, og der blev helt stille.

Harry's synsvinkel:

Jeg vågnede med ondt i hele kroppen, jeg havde sovet forfærdeligt. Anne var ikke vågnet endnu, jeg stod og kiggede på hende. Først fra hovedet og hele vejen ned til hendes bevægende tæer.. VENT bevægende. Hun bevæger dem, jeg skyndte at krykke på en knap, så en sygeplejerske ville komme.
"Anne er du der, jeg kan godt se dine tæer" smilede jeg, så kan hun måske også høre mig? Sygeplejersken kom hurtigt ind.
"Er hun okay?" spurgte hun hurtigt
"Hun bevæger sine tæer" jeg plagede på dem.
"Ja det gør hun også" smilede hun "hej Anne jeg ved du kan høre mig, bare bliv ved med at bevæge dig så meget du kan, så kommer jeg tilbage om en time" sagde hun sødt og kiggede på mig. "Du trykker bare hvis der sker noget mere" smilede hun
"Ja det skal jeg nok" smilede jeg igen, jeg satte mig ned ved siden af hende. "Anne jeg er lige her, hvis der er noget" sagde jeg og ringede til de andre drenge for at sige det. Jeg var så glad.

Efter en time kom sygeplejerske igen.
"Er der sket noget?" Spurgte hun
"Nej ikke hvad jeg ved" sagde jeg, hun kiggede på Anne og sagde;
"Okay Anne prøv at bevæge dine finger, du vælger selv hvilken nogle" sagde damen, vi så grundigt på dem.
"Der!" sagde hun og plagede på hendes hånd. "Det rigtigt godt, kan du måske åbne øjnene?" Spurgte hun, man kunne se at hun prøvede, men der skete ikke noget.
"Det er helt okay du kan bare prøve igen lidt senere" sagde hun "jeg kommer igen om to timer"
"Godt gået, skat" sagde jeg, jeg var bare så glad.

Det blev aften og Anne havde ikke åbnet sine øjne endnu. Jeg blev og sov her igen.
"Anne i morgen kan jeg mærke at du åbner øjnene" sagde jeg og forsatte "jeg savner noget at siger mig blind i... I get so lost inside your eyes"