Love takes time - H.S.

'Kun venner'

Harry's synsvinkel:

Det er nu tre dage siden Anne og jeg besluttede, at kun at være venner. Vi har måske kommet til at kysse lidt, kun lidt. Vi har også sovet sammen hver nat, Anne og Lise er flyttet ind til os, deres forældre var helt okay med det, det forstår jeg overhovedet ikke, men det var de. Lise havde noget køerne med Liam og Niall, jeg ved ikke hvorfor dem begge, og det vidste Anne heler ikke. Det var svært at holde mig væk fra Anne, den måde hun smiler på gør mig helt blød i knæerne. Louis virker også til at fået det bedre, han er ikke så ked af det mere, kun nogle gange når vi gik i seng sammen. Omg, det var ikke det jeg mente, jeg mente når vi gik ind på værelset sammen, you know. Jeg kan ikke altid tyde Anne, og det stresser mig helt vildt. Bare vi kunne være kærester, så ville det hele bare blive lidt lettere.
"Hey Harry hvad laver du?" Spurgte den sødeste stemme i verden, Anne.
"Læser, dig?"
"Kigger på dig" svarede hun, jeg smilte bare til hende. Hun var virkelig hot i den nederdel og bluse.
"Jeg har noget til dig" sagde jeg
"Til mig?"
Jeg tog en æske frem til hende.
"Ja, åben den!" Sagde jeg spændt
"Harry det kan jeg ikke"
"Hvorfor?"
"Fordi du skal ikke give mig gaver"
"Hvorfor ikke?" Spurgte jeg forvirret "Kom nu åben den nu bare"
"Okay okay skal nok"
Hun åbnede den, hendes ansigt lyste helt op da hun så den.
"Harry, den er fantastisk" sagde hun meget glad
"Kan du godt lide den?" Spurgte jeg nervøst
"Om jeg kan, den er fantastisk, mange tak, du den bedste, jeg elsker dig" sagde hun og krammede mig. Hun elskede mig, sagde hun lige, at hun elskede mig, jeg tror jeg er i himlen. Det var en halskæde med et lille hjerte i sølv.
"Jeg elsker også dig" sagde jeg og rødmede lidt "Skal jeg give dig den på?" Spurgte jeg lidt nervøs
"Meget gerne" svarede hun glad, jeg gav hende den på, hun var så smuk.
"Du er virkelig smuk med den på" sagde jeg og så hende i øjnene.
"Tak"
Hun gik op på tæerne og kyssede mig på munden.
"Jeg er meget glad for den" viskede hun.
Man skulle næsten tro at vi er kærester, men nej det er vi ikke, og det piner mig så meget. Jeg vil bare kramme og kysse hende hele tiden, men det kan vi ikke. Vi er nok det man kalder 'venner med fordele'. Haha, det lyder altså lidt sjovt.
"Jeg går lige ud og tager et æble" sagde hun
"Okay, så jeg læser videre" sagde jeg og satte mig over i sengen igen. Efter lidt tid kom Anne løbene ind til mig.
"Harryyy jeg keder migggg" sagde hun som et lille barn. Jeg smilede bare til hende og sagde; "Og hvad skal jeg så gøre ved det?"
"Det ved jeg ikke" sagde hun og kiggede op i loftet. Jeg lagde bogen og sagde;
"Okay, så kom her"
Hun hoppede af glæd og kom hurtigt over mig. Hun satte sig på hver side af mig med sine ben.
"Du ved godt, at du er mega hot i den nederdel?" Spurgte jeg
"Ja, jeg kunne fornemme at du kiggede"
"Heyyy, det har jeg ikke gjordt!"
"Hvordan ved du det så?" Spurgte hun, jeg kiggede ned.
"Okay måske lidt" sagde jeg som et lille barn. Hun tog mit ansigt imellem sine hænder, og så mig i øjnene og sagde;
"Hey det okay, hvis der er nogle der skal kigge på mig, så er det dig" sagde hun og blinkede med det ene øje. "Men hvis der er nogle der spørger er vi kun venner" smilede hun og blinkede igen. Ja, venner, det værste ord, når men gerne vi være mere. Hun grinede og kyssede mig, hun var helt ind mod min krop nu. Hvorfor skal hun også være så lækker? Jeg tog mine hænder på hendes ryk, og pressede hende helt ind til mig. Jeg vendte hende om, så jeg var over hende. Jeg havde virkelig lyst, men de andre var her og døren var ikke løst. Og vi er jo kun venner. Vi kyssede meget intenst, hendes finger snoede sig ind i mit hår, hun rav lidt i det, det fik mig bare til at stønne lidt, kun lidt. Hun smilede af, det var ikke sjovt, eller måske lidt. Haha. Hun trak min bluse af, jeg ved ikke helt om hun vil eller ej, men jeg synes det vil være en dårlig ide at gøre det nu. Jeg kyssede hende ned af halsen, det fik hende til at stønne lidt, jeg smilede ved tanken om, at hun kunne lide det. Men der stoppede vi også, vi kyssede kun. Nu ligger vi bare sammen i stilhed, hun tegner mine tatoveringer på med sin finger, det kilder, men også rart. Hun er helt besat af min mave, det kan jeg også godt forstå. Haha. Jeg nusser hende i håret, det er virkelig blødt.
"Harry?"
"Ja"
"Hvis vi godt måtte være kærester, vil du så sige ja?" Spurgte hun jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige, hvis vi godt måtte ville jeg sige ja, men hvad nu hvis hun ikke vil? Men så vil hun nok ikke ligge her med mig, og sige ja til at sove hos mig hver nat. Skulle jeg sige hvordan jeg virkelig har det, eller ville det så blive for svært for os begge.
"Øhm..." jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, jeg tog åbenbaret for lang tid om det.
"Harry?" Hvad skulle jeg sige "helt ærligt Harry" sagde hun og rejste sig for at gå.
"Anne vent lige" Men hun gik bare. Shit, hun er sur på mig. Jeg tog min bluse på for at finde hende.

Jeg kom ud på gangen, jeg kunne ikke finde Anne i stuen eller i køkkenet. Jeg kunne høre en græde forenden af gangen, jeg gik der ned. Ud af rummet kom Liam og sagde;
"Jeg tror det er bedst hvis du ikke går der ind"
"Hvorfor?" Spurgte jeg i bekymring om at det var Anne.
"Harry, hvad sagde du til hende?" Shit det var Anne, hvad skulle jeg sige.
"Liam..jeg...hun spurgte mig om, hvis vi måtte være kærester om jeg så vil" jeg kiggede ned i jorden, og fortsatte "jeg havde lyst til at råbe ja, men..hvad nu hvis det, så ville blive endnu svære for os?" sagde jeg
"Harry, du ved godt at i kun kan være venner?" sagde Liam
"Det ved jeg" jeg kiggede stadig i jorden.
"Jeg synes at du skal sige til Anne, du godt gad, men i skal kun være venner, og så skal i også stoppe med at kysse hele tiden. Det er fint nok at i har samme værelse, men hold afstand fra hende, og giv hende ikke flere gaver. Er det forstået" sagde han som en far ville, jeg kiggede bare ned i jorden for ikke at græde, og nikkede.

Anne's synsvinkel:

Lise og Niall prøvede at trøste mig, men det virkede ikke. Hvorfor sagde Harry også det, jeg troede vi havde noget. Jeg havde fået lidt styr på min vejrtrækning. Døren åbnede og ind kom Harry.
"Må jeg lige snakke med Anne?" spurgte han, Lise og Niall så på mig, og jeg nikkede okay til det. Harry kom hen og satte sig på den anden side af sengen. Han tog en dyb indånding og sagde;
"Mit svar er ja, det vil jeg virkelig godt..men det kan vi ikke, så det er sådan det er, vi er venner og det bliver vi ved med at være" sagde han og gik ud, uden at se på mig en eneste gang. Hvad var der galt med ham, det var slet ikke den Harry som jeg kender og elsker. Måske skulle jeg bare tage hjem?