Love takes time - H.S.

Harry din fucking idiot!

Anne' synsvinkel:

Det som om Harry skjuler noget for mig, han sidder hele tiden med sin telefon. Vi er på vej til New York, efter vi har været i New York skal Lise hjem, jeg kommer til at savne hende så meget.
Vi sidder alle sammen og ser noget i tv'et, Harry sidder med hans telefon.. igen.
"Harry kan jeg lige snakke med dig under fire øjne?" hviskede jeg, han nikkede og rejste sig.
"Uhh hvor skal i hen?" Sagde Louis og Niall i munden på hinanden. Jeg lavede bare dræber øjne til dem, og de fniste bare. Vi gik ovenpå, Harry stoppede og kiggede på mig.
"Jeg vil bare snakke med dig om, at jeg synes at du er på din mobil hele tiden" sagde jeg uden en pause, han kiggede forbavset på mig. "Harry du ved godt ved jeg snakker om"
"Jeg tror ikke du ved hvad du snakker om" sagde han
"Hvad?"
"Du hørte mig godt" sagde han bare "jeg går i seng"
"Harry!"
"Lad mig være!" Råbte han, hvad var der galt med ham.
"Harry jeg er din kæreste!" Råbte jeg tilbage
"Bare gå" råbte han
"Hvis det skal være på den måde"
"Tak"
"Så tager jeg med Lise hjem" og lige der jeg havde sagt det kom der tåre frem, mange tåre. Det var ikke mine tåre, det var hans, han græd virkeligt meget.
"Er i okay?" Det var Zayn
"Alt er fint!" Sagde jeg surt og gik ned til de andre, Zayn blev der oppe. Der jeg kom ned og sidde i sofaen, begyndte jeg også at græde. Louis kom hurtigt hen og trøstede mig.
"Hvad er der sket?" Sagde han med en arm rundt om mig.
"Det Harry, han er en fucking..." jeg kunne ikke kalde ham noget dårligt, fordi at jeg elsker ham så meget.
"Så så det skal nok gå det hele" sagde Louis igen, jeg var ikke vild med Louis, men lige nu er det meget rart at han holder om mig.
"Vi kunne godt høre jer råbe" sagde Lise
"Jeg tager med hjem!" Sagde jeg
"Hvad?"
"Jeg tager med hjem til Danmark!" Sagde jeg bestemt
"Skal vi ikke lige se på det" sagde Lise som mor ville
"Ikke når Harry skal være sådan her!" Sagde jeg og lagde mig ind til Louis. Han duftede godt, ikke lige så godt som Harry, men tæt på.
"Vi ser på det i morgen!" Sagde Lise, de tænde filmen igen og mine øjne faldt i. Jeg vågnede ved vi alle ligger på sofaen, jeg ligger halvt på Louis. Jeg kan høre hans hjerte, en beroligne lyd. Men hvor er Harry, jeg kigger rundt og kommer i tanke på i går. Omg. Det kan jeg overhovedet ikke overskue. Men Zayn er her hellere ikke, jeg gik ovenpå der var de ikke de må være udenfor. Bussen holdte stille og jeg skulle have noget frisk luft. Jeg gik rundt og ledte efter drengene, men hvis jeg så fandt dem hvad skulle jeg så gøre? Jeg gider ikke at snakke med Harry lige nu. Jeg vil bare se om de er okay. Jeg gik ind på toilettet, jeg kunne høre nogen. Det var Harry og Zayn de snakkede om nogen.
"Hvorfor siger du det ikke bare som det er?" Spurgte Zayn
"Fordi hun ville ikke kunne forstå det"
Er det mig de snakker om?
"Hvis du virkelig elsker hende så gør det!" Sagde Zayn igen
"Men hun er bare så.. hvordan kan jeg sige det.. jeg ved ikke hvem hun virkelig er" sagde Harry, han ved ikke hvem jeg er, den lille...
"Hvis du elsker hende, så snak med hende!" Sagde Zayn igen igen
"Men hvad vil hun ikke lige sige?"
"Det ved jeg ikke, men bare prøv!"
"Okay så gør jeg det" sagde Harry med en bestemt stemme, okay hvis han virkelig elsker og vil snakke med mig, så værsgo. Der gik noget tid indtil hen sagde;
"Hej smukke" okay hvad, jeg kan ikke tro at han gør det. Den fucking idiot. Jeg hader ham! Zayn åbnede døren, og så lige ind i mine øjne. Jeg løb bare.
"Anne!" Råbte han, jeg løb og løb og løb ud på en mark. Zayn råbte til mig men jeg gad ikke at lytte.

Jeg kom ned til en lille skov, så langt var det ikke væk fra de andre. Der var en lille å, jeg satte mig i græsset. Der var virkeligt varmt, men træerne hjalp med at holde noget af varmen ude. Jeg kan ikke forstå hvorfor Harry skal gøre sådan noget, vi havde det lige så godt sammen. Måske er problemet bare at vi kom rimelig hurtigt sammen, og vi er begge unge og han er verdenskendt. Og så kommer jeg også fra et andet land, det vil aldrig gå. Jeg skulle havet lytte til mig selv fra starten af. Hvorfor skulle han havde en som mig? Og især Louis hvad går der af ham? Jeg troede at han var over os to, men næh nej. Alle kan se at han er helt vild med mig. Og jeg må ikke falde for ham, fordi vi kan jo alle se hvordan det går når jeg er vild med en!.. måske skulle jeg bruge ham som hævn overfor Harry, hvis han skulle se mig og Louis kysse hele tiden. Det ville være det bedste, men det kan jeg ikke gøre imod Louis, det ville være for ondt.

Jeg sidder bare i mine egne tanker da jeg pludselig kan høre nogle. Harry.. nej.... Louis.
"Hvad laver du her?" Spurgte jeg med ingen tone.
"Jeg ledte efter dig" sagde han med et smil
"Nu har du fundet mig, så smut" jeg gad virkelig ikke Louis lige nu.
"Nej" sagde han og satte sig ved siden af mig.
"Louis du skal gå!" Sagde jeg bestemt
"Ikke får du siger hvad der er galt!" svarede han
"Jeg er bare træt af Harry" sagde jeg og kiggede ned i græsset. "Louis tak fordi du kom, nu må du godt gå!" Sagde jeg igen
"Hørte du mig ikke første gang, nej!" Sagde han bestemt igen.
"Louis du hørte hende, gå!" Sagde Harry, Harry.. hvad laver han her. Han kom hen og så på Louis.
"Du skal ikke røre hende!" Sagde Louis til Harry og gik. Harry satte sig ved siden af mig.