Love takes time - H.S.

I hans arme

Anne's synsvinkel:

Musikken er alt for højt..jeg kan ikke finde hovede og hale i noget....alkoholen er overalt i min krop. Jeg danser, det er det eneste jeg kan...bare danse. Min krop flyver, mine ben er væk, eller sådan føles det. Hvor er de andre? Niall sagde han ville komme. Jeg står i min egen verden, da to stærke arme er om mig. Jeg danser videre, mere sexy end før. Jeg kan høre ham stønne lidt i mit øre. Jeg bliver ved. Han danser med, i musikkens høje lyd. Jeg vender mig om, og ser ind i to dybe blå øjne...Louis! Jeg kan ikke sige noget, før han kysser mig dybt. Jeg kysser med, uden at ligge mærke til noget.
"Hvad laver i?" Jeg vender mig om, Harry! Jeg kan stadig ikke sige noget, jeg kigger ned i jorden. Jeg står med rykken til Louis, med hans arme om mig.
"Slip hende!" siger Harry bestemt. Jeg kunne ikke sige eller gøre noget, hvad sker der med mig.
"Hun er ikke din Harry, og det bliver hun heller aldrig..hun er min og det vil hun altid være!!" råbte Louis surt til Harry. Harry er meget sur, og går med faste skridt hen mod os. Han skubbede mig hårdt væk. Jeg nåde lige at vende mig om, da Harry skulle til at give Louis en kæmpe knytnæve lige i ansigtet.

Jeg slå med et mine øjne op. Jeg var forpustet, meget forpustet. Jeg så hen på Harry ved siden af mig, han så fredsfyldt ud når han sov. Jeg så på uret, klokken var 02:14. Det er altid den tid jeg vågner af den drøm, den sidste uge har jeg drømt den samme drøm. Den fest vi var til i LA, skete der ikke så meget. Harry blev meget fuld meget hurtigt, så jeg tog ham med hjem på hotelværelset. Og han sov som en sten, mens jeg ikke kunne sove.

Jeg gik ud på vores toilet, vi er stadig i USA, men hvor ved jeg ikke? Jeg så mig selv i spejlet, jeg har ikke fået så meget søvn. Jeg kunne ikke, drømmen eller mere mareridtet, var der altid. Hvem er jeg? Mine øjne stirrede på sig selv ind i spejlet. Hvem er jeg? Jeg ved det ikke? Hvor gik det hele galt? Jeg kan ikke rumme det mere, alt flyder over. Tårne presser for at komme ud, jeg prøver så godt jeg kan at holde dem. Men det er så svært, svært at se på den man elsker, når man bare kan se ens skyld, i hans øjne. Jeg kan ikke mere, jeg vil ønske Harry vidste det hele, men så heller ikke. Jeg vil sige det til ham så mange gange, men hver gang jeg prøver, kan jeg ikke. Hans øjne holder mig fast, og det driver mig til vanvid. Jeg bliver nød til at snakke med nogle. Louis...NEJ! Zayn måske? Liam han vil bare sige det til Lise, og det sidste jeg ønsker er at, de bliver bekymret. Harry nej nej nej nej. Niall...ja hvorfor ikke?

Jeg gik ud fra toilettet, og så Harry. Han ligger og sover, han er alt for mig. Jeg tager lidt mere tøj på, og går ud af døren, uden at vække Harry. Jeg går hen og banker på Niall's dør. Der går lidt tid før jeg kan høre noget. Niall åbner døren træt, og ser på mig som om jeg skal sige noget meget vigtigt, eller så vil han dræbe mig. Ej okay, måske lidt for meget, men det lignede det!
"Må jeg komme ind?" spurgte jeg, og han så spøgende på mig og gik til side, så jeg kunne komme forbi ham. Jeg gik ind i hans stue, han lukkede døren og gik over og lavede kaffe.
"Du er godt klar over at klokken er 02:30?" spurgte han træt og lavede videre på sin kaffe.
"Ja" sagde jeg lavt, han sukkede og sagde;
"Men nu har du vækkede mig, så sig frem!"
"Det" jeg stoppede mig selv, var det nu også en god ide, at fortælle ham det? Altså han siger det måske, det var som om han kunne læse mine tanker, for han sagde;
"Jeg siger ikke noget" smilede han og kom hen til mig, med sin kop kaffe i hånden.
"Jeg har haft mareridt hver nat, om at mig og Louis stor og kysser, og så ser Harry det.." jeg holdte en lille pause for at få vejret. "Og når Harry ser det, skændes de om hvem der skal havde mig..Harry bliver sur, og går hen og vil slå Louis meget hårdt i ansigtet, men så vågner jeg altid" sagde jeg og så på Niall, han sagde ingenting. Jeg skulle aldrig havde sagt det, hvorfor skulle jeg også være så dum? Jeg kiggede ned på mine hænder.
"Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige" sagde han og søgte efter mine øjne, men jeg kunne ikke se på ham. "Hvor mange gange har dig og Louis været sammen?" spurgte han forsigtigt om, jeg kunne stadig ikke se på ham.
"Altså vi har ikke haft sex, men vi har kysset for en uge siden, det var også første gang!" sagde jeg mere forsigtigt end ham.
"Okay...så i har ikke været i seng med hinanden?" Jeg rustede på hovedet. "Men hvorfor har du så, det sådan her?" spurgte han, er han dum? Det ved jeg da overhovedet ikke?
"Det ved jeg ikke?" sagde jeg og så op på ham. Han søgte mine øjne, og endelig fandt han dem.
"Når du ser på Louis, hvad får han dig til at føle?" Jeg er ikke helt sikker på hvad Louis for mig til at føle?
"Han for mig til at føle, at jeg..jeg er den eneste han vil havde, og vil give sit liv for mig" sagde jeg nervøst, Niall nikkede og spurgte igen;
"Og hvad for Harry dig til at føle?"
"Han for mig til at føle mig fantastisk, at jeg kigger ind i min egen sjæl, når jeg ser ham i øjnene. Jeg har lyst til ham, når der bare er nogen, som nævner hans navn. Han er bare... den jeg elsker" den sidste sætning hviskede jeg, Niall nikkede mere.
"Jeg ved at du elsker Harry, og Louis glem ham. Du fortjener ikke at havde så dårlig skyldfølelse" smilte han "og fortæl Harry at du elsker ham, og mén det!" Jeg nikkede
"Hvad med Louis?" spurgte jeg efter lidt stilhed.
"I er alle tre mine gode venner, og som ven af jer vil jeg sige, det kommer lidt hårdt ud men, hold dig fra Louis! Du ødelægger ham, den dag hvor i havde kysset, græd han sig selv i søvn i to timer...Fansene kan også se det, og modset. Hold dig fra ham!" sagde han hårdt, jeg ved ikke om han mente det?
"Niall...er det modset der har sagt du skal sige det?" spurgte jeg forvirret, han blev pludselig lille og krummede ryggen, han så på mig.
"Måske?" sagde han med en lille stemme "du må ikke blive sur, det går ud over bandet" sagde han trist, jeg kunne ikke se på ham, jeg kiggede hen mod vinduet, som ikke var rullet for.
"Jeg skal nok holde mig væk fra Louis" sagde jeg trist, det er ikke fordi jeg har de stærkeste følelser for ham, men han er jo min ven. Og en af min kærestes bedste venner.
"Tak" hviskede Niall "jeg ved det er hårdt, men som jeg har sagt før, kærlighed tager tid, og det vil det altid gøre. Selv den dag hvor du skal giftes, vil du være i tvivl!" smilede han og vil kramme mig, jeg åbnede mine arme. Her stod vi i noget stykke tid. "Vil du sover her på sofaen? Den er meget blød" grinte han lidt
"Jeg ved ikke?" smilte jeg med et bekymret blik i øjnene "kan vi måske ikke sige noget til de andre, om vores møde?" spurgte jeg og så ned i jorden.
"Selfølgelig kan vi det" smilede han og krammede mig en sidste gang. Jeg gik hen til døren, og så tilbage på ham og sagde;
"Tak for hjælpen, det betyder meget" smilede jeg til ham, og han vinkede. Jeg lukkede døren og gik hen til mit værelse.

Jeg kom lige ind, da jeg så Harry sad i vindueskarmen og skrev.
"Hvor har du været?" spurgte han, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg stod bare helt stille. Han kiggede på mig, han sad kun i underbukser, og månelyset ramte ham helt perfekt.
"Jeg kunne ikke sove, så jeg gik bare en lille tur på hotellet" sagde jeg nervøst, han kiggede ned igen på hans bog, jeg tror det var hans sangskrivnings-bog.
"Hvorfor lyver du?" sagde han koldt
"Det gør jeg da heller ikke" sagde jeg mere bestemt, men stadig usikker.
"Det er som om du holder noget skyld for mig" sagde han uden en tone, jeg sank en klump.
"Jeg..." jeg ved ikke hvad jeg skal sig. Han så op på mig.
"Elsker du mig?" spurgte han og vendte sig om mod mig. Husk hvad Niall havde sagt! Jeg gik stille hen til ham, uden at bryde vores øjenkontakt. Jeg kom hen og stå imellem hans ben, jeg tog hans hænder i mine, de var kolde.
"Jeg elsker dig mere end noget andet, Harry, og det vil jeg altid gøre!" sagde jeg og et lille smil kom frem på hans læber, det samme med mig. Han tog mine hænder op til sin mund og kyssede dem blidt.
"Jeg elsker også dig, Anne, mere end du ved!" jeg tog mine hænder på hans kinder, og så han stadig i øjnene. Jeg kyssede ham blidt på læberne, han kyssede igen. Hans hænder var om mine hofter, han pressede mig længere ind til ham. Vi kyssede intenst, mine fingere kom op i hans hår, jeg rev lidt i det, og ind imellem kom der små støn fra ham. Jeg træk mig og så ham i øjnene, hans øjne skrig efter mere.
"Harry jeg er træt!" sagde jeg med en lille stemme, han så på mig med store øjne.
"Skal jeg putte dig, babe?" smilede han frækt, jeg nikkede søvnigt. Han tog mig om hoften, og førte mig over til sengen. Han løftede tæppet så jeg kunne ligge mig der ind under. Han var hurtig til at ligge sig ved sidden af. Vi lå i ske helt op af hinanden, det var rart at mærke hans varme og hans stærke arme om mig. Det var lige nu jeg følte mig mest hjemme, i hans arme.