Love takes time - H.S.

Utro

Harry's synsvinkel:

"Kom nu Harry, du vil jo gerne"
"Nej jeg har en kæreste, og jeg elsker hende!"
"Hvorfor er du så her?"
"Fordi jeg holder af dig!"
"Og så må jeg ikke få et kys før du går?"
"Du ved godt hvad det ender med"
"Ja ligesom sidst, indse det nu, du kan ikke holde dig væk fra mig!"
"Jo jeg kan! Og jeg bliver nød til at gå!" sagde jeg bestemt og gik ud af døren, og ind i taxaen. Caroline vil hele tiden i seng med mig. Jeg har en kæreste, som jeg elsker, og hvis jeg vil noget er det med hende! Men sådan er det altid når jeg er hos Caroline. Vi ender altid med at havde sex, udover den her gang. Det er føste gang jeg ikke havde sex med hende. Jeg var faktisk meget stolt af mig selv, jeg har en som jeg elsker. Og hun vil aldrig finde på at gøre sådan noget ved mig!!!

Jeg kom hen til hotellet igen. Jeg gik ind, og der lå Anne, min lille prinsesse. Jeg tror hun sov? Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende. Da døren gik op og en stemme sagde;
"Vi siger ikke noget! Og det stopper nu...." det var Louis, han stoppede med at tale da han så mig.
"Hvad?" spurgte jeg
"Forkerte værelse!" sagde han og lukkede døren.
"Louis kom tilbage!" råbte jeg, jeg løb efter ham og ind på hans værelse.
"Hvad er det du taler om?" spurgte jeg forvirret
"Ikke noget Harry, jeg troede det var Zayn og Niall's værelse" smilte han nervøst
"Okay..." sagde jeg lidt forvirret, det var nu jeg havde chancen, til at snakke med Louis.
"Kan jeg lige snakke med dig?" spurgte jeg og han nikkede, og vi satte os ved boret. "Louis jeg vil bare sige undskyld for alt, det var ikke min mening at..det skulle ende sådan her" sagde jeg og så ned i boret "vi var så gode venner, det skal ikke ødelægges af en pige!" jeg så på ham, han virkede mærkelig.
"Ja..det synes jeg også" sagde han bare
"Du må selvfølgelig godt være sammen med hende, jeg stoler nok på jer, til at i ikke kunne finde på noget dumt at gøre" grinte jeg lidt, han sagde ikke noget. "Alt godt?" spurgte jeg og så på ham. Han nikkede, jeg gik hen for at kramme ham. Han krammede bare ikke helt igen, men det er jo Louis, han har nogle mærkelige sider nogle gange.

Jeg gik ind til Anne igen, hun var vågnet.
"Hej smukke!" sagde jeg glad, hun så ikke på mig. "Er du okay?" hun sagde ikke noget "jeg har lige været inde hos Louis, og vi er blevet gode venner igen..altså, jeg overreagerede over jer to, jeg stoler nok på at i ikke kunne finde på at gøre noget bag min ryk" smilte jeg, hun sagde stadig ikke noget. "Er du okay?" spurgte jeg igen. Hun græd. "Jamen Anne dog, hvad er der galt?" spurgte jeg og kom hen til hende. Hun udbryd totalt i gråd. Jeg krammede hende tæt ind til mig. Hun græd og græd, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre? "Anne vil du ikke nok sige noget?" spurgte jeg forsigtigt, hun prøvede at få luft.
"Jeg er så ked af det Harry! Jeg elsker dig så meget!" sagde hun
"Jeg elsker også dig, men hvad har det med noget nu?" spurgte jeg
"Harry det..det...bare ikke gå!" sagde hun og begyndte at græde igen, jeg tyssede på hende og sagde;
"Bare rolig jeg er lige her!" hviskede jeg og hun faldt lidt mere til ro. Jeg nussede hende på ryggen, jeg tror hun er faldet i søvn. Hvad var der galt? Og Louis han var også mærkelig, altså hvad er det der sker med dem alle?

Anne's synsvinkel:

Jeg kunne ikke sige noget til Harry, så vil han bare blive sur på Louis igen, og mig. Vi var til koncerten, drengene var lige gået på, og jeg sad ude bagved med Lou.
"Er du okay?" spurgte Lou, jeg kiggede ned.
"Nej!" hviskede jeg
"Sig frem søde!" smilte hun
"Det kan jeg ikke"
"Selvfølgelig Kan du det" sagde hun sødt, jeg tog en dyb indånding.
"Jeg har været Harry utro, eller ikke med sex og sådan, men med kys" sagde jeg og kiggede ned igen.
"Åh skatter.. hvem var det?"
"....Louis.." der bliv helt stille
"Louis?" Jeg nikkede
"Skatter det skal nok gå, du har da ikke sagt noget til Harry, vel?" spurgte hun og kom hen til mig, jeg rystede på hovedet. Hun krammede mig og sagde;
"Det vigtigste er, om du elsker Harry?" spurgte hun
"Ja, jeg gør! Jeg elsker ham overalt på jorden" sagde jeg hurtigt
"Men elsker du også Louis?" spurgte hun
"Det ved jeg ikke" sagde jeg og så ned i jorden.
"Hey, jeg tror ikke at du elsker Louis, det er bare en fase, du elsker Harry!" sagde hun og så mig i øjnene.
"Virkelig?"
"Ja det ved jeg, ellers vil du ikke stå og græde så meget lige nu!" grinte hun lidt af mig, og jeg smilte.
"Skal jeg sige det til Harry?"
"Jeg synes du skal sige det, men vent til om nogle dage, og hvis det er gået over, så sig ikke noget" smilte hun
"Tak" sagde jeg og krammede hende.
"Det var så lidt" smilte hun