Love takes time - H.S.

Frokost med Louis

Anne's synsvinkel:

Jeg var igen med at pakke mine ting, da Lise kom ind.
"Hvad laver du?" Spurgte hun
"Tager hjem" svarede jeg surt
"Hvorfor?" Spurgte hun forvirret
"Jeg gider ikke at være her mere"
"Er det på grund af Harry?"
Lige der hun sagde hans navn brud jeg sammen i grød. Hvorfor skulle hun også lige sige hans navn. Hun krammede mig, og sagde;
"Søde Anne, hvad er der dog med jer to?"
Jeg prøvede at trække vejret normalt.
"Det er bare, han kan ikke lide mig"
"Hvorfor tror du dog det?"
"Det ved jeg ikke" og jeg grad igen
"Jamen Anne han kan jo godt lide dig" trøstede hun, jeg vidste godt han kunne lide mig, men det er bare svært.
"Jeg synes du skal bliver her, og få det bedste ud af det, og så glem Harry lidt, selvom det er svært" trøst hun mig, det hjalp.
"Okay, så bliver jeg, men hvor skal jeg så sove?"
"Du kan bare sove inde i Liam's værelse, han sover alligevel ikke der inde mere" sagde hun og blinkede til mig.
"Tak" sagde jeg og krammede hende.

Jeg havde nu fået alle mine ting, ind på Liam's værelse. Vi sad alle, udover Harry, inde i stuen og snakkede, da Harry lige pludselig kom.
"Hvorfor er alle Anne's ting væk?"
"Det er fordi Anne er flyttet ud af dit værelse" sagde Liam
"Hvorfor?"
"Det tror jeg godt selv du ved" sagde Louis lidt surt, Harry gik meget hurtigt over mod Louis, og skulle lige til at slå ham, da Zayn kom imellem dem.
"Hey slap af" råbte Zayn, hvad skulle jeg gøre uden Zayn?
"Kan vi ikke bare være venner alle sammen?" spurgte Zayn os, Lise og Liam kiggede på hinanden og nikkede, og så svarede de begge ja, det gjorde vi alle.
"Godt, så har vi det på plads" sagde Zayn
Det her bliver hårdt, men jeg skal bare tænke Harry som en ven, uden nogle fordele. Louis kom hen til mig, gad vide han vil?
"Hey Anne, det er længe siden vi har snakket" sagde han lidt nervøs, sødt.
"Ja det er det, går det bedere med dit ansigt" grinte jeg
"Ja det gør ikke ondt mere" grinte han tilbage, jeg kunne mærke at Harry sad og kiggede på os. Nu er vi jo kun venner, så jeg kan ikke se problemet, at jeg snakker med Louis.
"Jeg tænkte på om du vil med ud og havde kaffe i morgen" spurgte Louis endnu mere nervøs
"Jo det vil jeg meget gerne"
Han kom helt tæt på mit øre og viskede.
"Ik' fortæl det til de andre?"
Jeg nikkede
"Vi mødes ude i min bil klokken 12:00"
Jeg nikkede igen, og smilede. Jeg kunne se Harry snakkede med Zayn.

————

Kokken var snart 12:00, og jeg skulle kun lige snige mig ud, for at komme hen til Louis. Jeg tog mit over tøj på og taske. Lige der jeg skulle til at åbne døren, var der en der sagde;
"Og hvor skal du så hen" Harry hvorfor lige ham, lige nu?
"Jeg vil bare ud og få lidt frisk luft" løg jeg
"Det tror jeg ikke du skal"
"Harry du bestemmer ikke over mig" sagde jeg lidt surt
"Nej det gør jeg ikke, men du skal ikke lyve overfor mig!" Sagde han mere sur
"Harry lad mig nu bare gå"
"Nej"
"Harry kom videre" sagde jeg og gik ud af døren, åh gud, det var hårdt. Jeg kom ud af hotellet, så skulle jeg bare finde Louis. Der var han, inde i en sort bil. Jeg gik der hen og åbnede døren og satte mig ind.
"Hey" smilede han
"Hey" smilede jeg igen "hvor skal vi hen?"
"Et sted"
"Du kender da ikke Danmark?"
"Nej det har du måske ret i, men et sted kender jeg" sagde han glad, hans sår er fakstisk næsten helt væk.

Vi kørte i lidt tid før han stoppede. Vi gik ud af bilen, tog nogle solbriller på.
"Det er lige her nede" sagde han
Vi gik ind på gågaden der var ikke rigtig nogle fans, hvertfald ikke nogle jeg kunne se.
"Her inde" sagde han og jeg fyldte efter, vi fik vist en plads.
"Jeg har aldrig været her før, har du?" Spurgte jeg og kiggede på ham.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg heler ikke" grinte han og jeg grinte med, Louis var faktisk god til at få mig til at grine. Vi fik bare nok en dårlig start.
"Kan du lide det?" Spurgte han
"Ja, jeg elsker det"
Han havde taget sine solbriller af, så jeg kunne se han i øjnene. De var meget smukke, men de havde ikke den samme glød som Harry's. Øh Harry jeg havde lige glemt ham.
"Hvad tænker du på?" Spurgte han, jeg kunne da ikke sige at jeg tænkte på Harry, eller hans øjne.
"Ikke noget" svarede jeg venligt
"Okay" grinte han

Vi havde bestilt mad, og fået det.
"Det smager helt vildt godt!" Sagde Louis
"Same" svarede jeg tilbage
"Anne?"
"Ja"
"Bare så du ved det, ser jeg ikke det her som en date, jeg kan stadig virkelig godt lide dig, men jeg har accepteret, at vi kun er venner" sagde han og kiggede ned i sin mad.
"Tak Louis"
"Kan vi starte på en frisk?" Spurgte han
"Ja selvfølgelig kan vi da det" smilede jeg og han smilede igen.
Efter vi hvad spist, gik vi rundt på gågaden. Der var ikke nogle der havde stoppet os for et billede eller noget.
"Louis hvorfor er der ikke nogle vilde fans?" Spurgte jeg forvirret ham om.
"I Danmark er der ikke så mange vilde fans, de er meget gode og stille fans, eller udover når vi spiller koncert" svarede han
Vi kom hen til bilen og satte os ind igen, vi kørte hjem til hotellet igen, vi snakkede og snakkede.
"Det har været vildt hyggeligt, Louis" sagde jeg
"Det synes jeg også, skynd dig der ind" sagde han og krammede mig.
"Ses" råbte jeg
"Ses" råbte han tilbage

Jeg var kommer ind af døren, og taget mit overtøj af. Jeg ville lige se om de andre sad inde i stuen, og ja det gjord de og de så ikke glade ud, slet ikke Harry.