Love takes time - H.S.

Poul kommer!

Anne's synsvinkel:

Lyset skinnede mig lige ind i øjnene. Harry stod over i hjørnet, og talte i telefon, eller viskede mere. Gid vide hvem han snakkede med?
"Ja vi ses, elsker dig"
Hvad var det? jeg kunne ikke tror mine egne øre, vi var ikke engang kæreste, og så var han allerede utro.
"Ja mor det skal jeg nok, hils" sagde han, åh gud, jeg troede lige. Åhh. Han vente sig om, han fik et lille chok, da han så mig.
"Du skæmte mig, jeg vækkede dig da ikke?" Spurgte han
"Nej nej" sagde jeg og smilede, han smilede igen.
"Hvad var det?" Spurgte jeg
"Det var min mor, hun ringede for at høre hvad det der i biografien handlede om" Det havde jeg helt glemt.
"Hvad sagde du så?"
"Jeg sagde det som det var" sagde han
Vi kiggede bare på hinanden og smilede.
I det Liam kan løbene ind, og halv råbte.
"Poul kommer om lidt, for at se om du har pigen fra i går her" mig og Harry kiggede forvirret på hinanden. "Skyd jer!" råbte Liam
"Vi kan da muligt pakke alle mine ting?" sagde jeg
"Vi skal bare gemme det!" svarede Liam
"Jeg skal lige havde noget tøj på.. Liam" han så på mig og sagde;
"Og så må Harry være her inde?"
"Liam gå ud!" sagde Harry, Liam gik ud og jeg fik noget tøj på.
"Skal jeg også sende dig ud?" sagde jeg til Harry, han skyndte sig at kigge væk fra mig. Jeg grinte lidt.
"Ind under sengen!" sagde Harry, vi skubbede min kuffert der ind, og vi løb ud til de andre. Lise var igang med at tage sit overtøj på, jeg tog også mit på.
"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg
"Vi tager Louis's bil og så køre vi bare lidt rundt, indtil Poul er gået" svarede Lise mig hurtigt. "Kom" sagde hun, jeg løb hen til Harry og kyssede ham, han kyssede hurtigt tilbage, og så gik vi ud. Tre sekunder efter gik ud, kom der en mand rundt om hjørnet, det måtte være Poul. Vi hilste på ham og gik videre, og ja det var ham, han bankede på døren ind til drengene, jeg kiggede på Lise og vi fniste til hinanden.

Harry's synsvinkel:

Vi havde lige lukket døren, da der blev banket på. Jeg tog en dyb indånding og pustede ud, jeg gik langsomt over for at åbne døren.
"Hej Harry" sagde Poul og smilede
"Heyyy Poul" sagde jeg nervøst, det kunne han vidst godt mærke. Han kiggede mærkeligt på mig og sagde;
"Må jeg komme ind?"
"Ja, det er jo ikke fordi vi gemmer noget eller noget...." sagde jeg nervøst og kiggede ned i gulvet.
"Harry har ikke sovet så meget i nat" sagde Zayn hurtigt, Poul nikkede og kiggede mærkeligt på mig, og gik ind.
"Jeg kom bare for at se om i har det fint"
"Ja vi har det udmærket" sagde Niall og smilte
"Mmh" sagde han bare, og hvad betyder det så. Jeg kunne ikke være i mig selv, han må bare ikke opdage, at pigerne også er her, hvis mig Anne ikke kunne være sammen, min verden vil gå under. Poul gik lidt rundt, ind på alle vores værelser, jeg krydsede finger i håb om han ikke kiggede under sengen. Han kom ud igen.
"Her ser fint ud" sagde han "men"
Åh nej, ikke et 'men' det ender aldrig godt.
"Drenge er der noget i vil fortælle mig?" Spurgte han, jeg blev helt nervøs og kiggede rundt på de andre.
"Neejj det er der ikke" grinet Louis nervøs
"Tror i jeg er dum?" Sagde han lidt sur, vi kiggede alle sammen ned i jorden.
"For det første er der helt ryddet op, og det andet ligger der en kondom i skrallespanden på Liam og Harry's værelser" sagde han, drengene kigge forvirret over på mig og Liam, som stadig stod og kiggede ned i jorden.
"Hvad?" Kunne jeg høre Louis sige, jeg vidste godt det var til mig, men jeg sagde ikke noget.
"Drenge det er fint nok" grinte Poul, vi kiggede alle sammen forvirret over på Poul.
"Hvad mener du?" Spurgte Liam mega forvirret
"Vi har snakket om, at hvis Harry for en kæreste, vil der måske ikke være så mange som shipper Larry" forklarede Poul "men dig Liam, det så jeg ikke komme, men du gør det bare" sagde han igen, jeg var helt i chok, så nu må jeg godt være sammen med Anne.
"Men i skal ikke gøre det officielt før i kommer på tuné igen" sagde han, jeg var bare så glad, det skal jeg fortælle min mor, selfølgelig og Anne..
"Men i skal ikke gøre nogle gravide!" Sagde han og så på mig og Liam og grinte.
"Nej nej" sagde vi i munden på hinanden
"Mange tak" sagde jeg og krammede Poul "det skal jeg sige til Anne" smilede jeg alt for voldsomt, jeg tog min telefon ringede, der stod bare tal, det var fra Danmark af, fordi der stod +45. Jeg tog den op til øret.
"Hej det er Harry" sagde jeg glad
"Hej, du snakker med Københavns hospital, det er din kæreste Anne og hendes søster Lise, de er kørt galt" lige der dammen havde sagt det, gik mit smil helt væk.
"Jeg kommer nu!" Sagde jeg og min stemme knækkede, jeg kiggede over på drengene, med tåre i øjnene.
"Hvem var det?" Spurgte Louis nervøs om.
"Det var Københavns hospital, det Anne og Lise de kørt galt" sagde jeg, tårerne løb ned af mine kinder.
"Jeg køre jer!" sagde Poul
Vi løb næsten ud til bilen, der gik kun en tanke i mit hovede, bare hun ikke er kommet slemt til skade.