Love takes time - H.S.

Ikke græd Harry!

Anne's synsvinkel:

Jeg burde nok være sur, på Harry over han ikke løste døren, og for at Louis åbnede den. Men det kan jeg ikke, det var vildt sjovt. Det var ikke fedt at de så os, men Harry's ansigt var guld værd. De stod bare og så på os, jeg brud totalt ud i grin, de kiggede bare.
"Hvad kigger i på?" grinte jeg
"Øhm... havde i ikke lige.. hvordan skal jeg sige det.. altså sex?" Sagde Niall nervøs
"Jo, og det var virkeligt godt, indtil i kom!" Grinte jeg igen, Lise begyndte også at grine nu, det samme med Liam og Zayn. Louis og Niall var stadig i chok.
"Lov os i ikke gør det igen, med mindre i er sikker på vi er væk" grinte Lise
"Det skal vi nok" grinte jeg tilbage
"Jeg forstår slet ikke hvorfor i griner?" Sagde Harry
"Skat det er bare sjovt" svarede jeg
"Okay.." sagde han bare, og vi andre grinte videre.

Vi havde alle sammen spist, vi sad og ventede på at drenge fik sat hår og det der. Jeg gik ind til dem, Harry sad på en stol og så lidt trist ud.
"Harryyyy" sagde jeg og gik der hen, han blev helt glad og krammede mig rundt om livet. Jeg kørte mine finger rundt i hans hår. "Hvorfor er du så trist?" Spurgte jeg
"Fordi du ikke var her!" Sagde han med en lille stemme
"Men jeg er her nu!" Saverede jeg
"Ja og du skal ikke gå!"
"Men du skal jo ind og optræde" han tog sit ansigt ind i min mave, han havde stadig sine arme om mig.
"Harry du skal give slip på hende!" Sagde Liam, Harry rustede på hovedet, stadig med ansigtet inde i min mave. Jeg stod i noget tid og snakkede med de andre drenge, vi snakkede om noget med en sang. Harry sad stadig på den samme måde, da Poul kom ind og sagde;
"Drenge i skal komme nu!"
"Kommer" sagde de i munden på hinanden, men ikke Harry. Jeg kiggede ned på ham.
"Harry du skal afsted nu!" Han rystede ikke kun på hovedet nu, men hele hans krop rystede. Jeg så over på Poul, han nikkede og og viste fem finger, som i vi havde fem minutter. Jeg så igen ned på Harry, han ville ikke give slip.
"Harry" sagde jeg forsigtigt "hvad er der galt?"
Han sagde ikke noget, jeg kunne mærke min trøje blive våd. Græder han virkelig? han skulle på om 10 minutter.
"Vil du ikke nok sige hvad der er galt?" Spurgte jeg ham om, jeg kunne mærke at han gav lidt slip. Jeg tog hans hænder og holdte dem, han kiggede op på mig. Det var forfærdeligt at se hans øjne sådan her. Han snøftede og fik stammede frem til;
"Jeg..jeg er bange" sagde han og kiggede ned
"For hvad dog?" Smilede jeg
"For det hele kommer til at gå galt.. og...."
"Og hvad?" Spurgte jeg
"Og at når jeg ikke er hos dig, at du så kommer noget til... Anne jeg elsker dig!" Sagde han helt fortabt
"Harry og jeg elsker dig mere end noget andet, og der sker mig ikke noget"
"Nogle mennesker kan bare godt være lidt for onde" sagde han
"Det skal nok gå.. lov mig at du går der ud og giver alt hvad du har, Poul skal nok passe på mig" sagde jeg og Nussede hans hånd, han rejste sig op og kyssede mig, ikke noget voldsomt bare et lige tilpas kys. Jeg fandt noget papir og dubbede det på hans øjne.
"Kom!" Smilede jeg og tog ham i hånden, han gik lidt omme bag mig, han kan ikke lide at folk kan se han har grædt. Vi kom om bag scenen, hvor de andre stod.
"Liam hvor er Lise?" spurgte jeg
"Hun skal lige se starten, hvorfor?"
"Ikke for noget"
"Harry har du grædt?" Spurgte Zayn, Harry vidste ikke hvad han skulle sige.
"Han havde det bare ikke så godt, men det er okay nu, han lovede mig at han vil give den gas i aften" smilede jeg
"Okay" smilede drengene tilbage, Harry fik noget nyt makeup på.
"Harry jeg tænkte på om jeg måske måtte se starten?" Han kiggede på mig
"Nej" sagde han koldt
"Hvorfor?" Sagde jeg lidt surt
"Anne" han tog mine hænder og så mig i øjnene. "Hvis du virkelig elsker mig, så ikke kom" jeg kiggede mærkeligt på ham. "Det er svært at forklare" sagde han og kiggede ned i jorden.
"Bare lov mig at du giver den gas, det vil betyde så meget for mig"
"Hvis du siger det" smilede han og kyssede mig
"Jeg bilver nød til at gå" sagde jeg han nikkede og jeg gik, hvorfor skal han også være så lækker?

Harry's synsvinkel:

Jeg havde det dårligt over jeg sagde nej til Anne, men den første aften er altid den sværeste. Vi stod alle klar, scenen gik op og ind kom vi. Jeg havde lovet Anne at give den gas, det er bare lidt svært. Musikken gik igang, pigerne skreg helt vildt. Jeg kiggede ned der hvor Lise stod, og Anne var der ikke. Det gjorde mig glad, ikke at hun ikke var der, men at hun holdte hvad hun lovede. Jeg smilte over hvor god hun var, og hun er min og kun min.